377 1667; det var efter Edvard Edvardssøns Beskrivelse „med høje Volde af Sten og Jord befæstet, uden omkring besat med Palis- sader, indentil forsynet med Huse, murede Kjældere til Krud og Lod, Brønd til Vand og adskillige mange Stykker belagt“. Sam- tidig opførtes ogsaa en anden Skanse eller mindre Fort, det samme, som nu kaldes „Katten“. Mod Slutningen af det 17de Aar- hundrede synes dette ældre Frederiksberg at være kommet i Forfald, hvorfor dets Volde bleve nedrevne i Begyndelsen af det 18de – maaske først efter Branden i 1702 – og anvendte til Opførelsen af en ny Fæstning, der beholdt det gamle Navn og efter det over Porten indhugne Aarstal maa være bleven fuldendti 1706. Efter Sagen og Foss ligger denne „85o Alen fra Nordnespynten, paa en meget høj Bakke, hvorfra haves Udsigt over det meste af Staden. Fortet udmærker sig ved sin massive Bygning. Rudera af indsjunkne Hvælvinger, overtrukne med Drypsten, vise, at man har anvendt meget paa dets Bygning.“ Fortet havde unegtelig en meget god Beliggenhed og kunde mod en fra Søsiden angribende Fiende yde en bedre Beskyttelse end noget af de andre Fæstnings- verker, som i det 17de og 18de Aarhundrede bleve byggede i eller ved Bergen; men ved Siden deraf er det ikke umuligt, at Regjer- ingen derved ogsaa har tænkt paa at skabe et fast Punkt i Bergen, der kunde gjøre den samme Nytte, som det omtrent til samme Tid opførte Citadel i Kjøbenhavn og holde Borgerne i Tømme. De yderst paa Nordnes liggende Skanser, hvoraf de ældste ere opførte.t det 17de Aarhundrede, kunde derimod ikke anvendes til andet end For- svar mod en fra Søsiden angribende Fiende. Ved „de yderste Fæstningsverker“ paa Nordnes laa paa denne Tid en liden Kirke af Træ. Der var allerede i 1650 paa samme Sted indrettet en Hjælpekirkegaard for Nykirkens Menighed; men først i 1716 begyndte man paa at opføre en Kirke, som blev færdig i 1718 og da ved Indvielsen blev kaldt St. Pauls Kirke. Da denne brændte i 1756, blev den ikke mere gjenopjørt, hvorimod Kirkegaarden fremdeles blev i Brug. Fuldstændig Gudstjeneste har neppe fundet Sted i Kirken, der nærmest kun var et Slags Be- gravelseskapel. Længere mod Syd laa en anden offentlig Bygning, Stadens Toldbod, som først var bleven opført ved Midten af det 17de Aarhundrede, medens tidligere al Toldvisitation og Klarering var foregaaet paa Slottet. Den, som fornemlig drev paa dette Arbejde, var Anthony Knip, en ganske mærkelig Per-sonlighed, som den Gang havde meget at sige, men hvis Indflydelse dog ikke blev af
