376 . Tid af stod midt paa Almenningen, fremdeles skulde blive staaende Husene vare her i Regelen af Grundmur og paa to Etagers Højde, med Undtagelse af Søboderne, som bleve opførte paa Pæle ud i Vandet og kun vare af Træ. En lignende Brede havde Muralmenningen, medens der ikke blev gjort nogen Forandring ved Smørsalmenningen, hvorimod Torv-Almenningen igjen sik en Brede af 75 Alen Hele Strøget langs Strandsideu sik ved denne Gjenopførelse vift- nok i alle store Træk det samme Udfeende, som det senere har bevaret. Den middelalderske Bygningsmaade tabte sig, og Strand- gaden nærmede sig fra at være et smalt Løb mellem to Rækker af Gaarde mere til at være en Gade i en paa europæisk Maner bygget By. Husenes Materiale var i det væsentlige det samme som før, nemlig Træ; men Anvendelsen af Sten var dog nu bleven ganske anderledes almindelig, end den tidligere havde været, og mere end et ganske anseeligt Stenhus maa have afbrudt Træbyg- ningernes Ensformighed. Dog var det derved at mærke, at de Bygninger, hvis Fagade mod Gaden enten var helt af Mur eller ialfald var dækket af et Murstenslag, ikke altid“havde noget til- svarende mod sine Nabohuse, og som en Følge derat vedblev det bedste Middel mod Ildebrandes Udbredelse fremdeles at være de brede Almenninger Foruden af Almenningerne vedblev ogsaa Strandgaden fremdeles at være overskaaren af de forstjellige Smug, som fra gammel Tid af havde gaaet tværs over den bebyggede Del af Strandsiden, lige- som disse ogsaa bevarede sine gamle Navne. Parallelt med Strand- gaden og forbunden med denne gjennem Almenninger og Smug, løb efter 1702 den ny indrettede Kommunikationslinje, bestaaende af en Række Gader, af hvilke den nye Frederiksberggade var den yderste, ved Klosteret og det nybyggede Fort, efter hvilket den havde sit Navn. Dette Fart dannede Centrum af de til forstjellige Tider paa ’Nordnes opførte Fæstningsverker. De ældste af disse vare allerede byggede i 1644 og 1645 og bestode kun af nogle Slanser og Blokhuse, der neppe have været beregnede paa andet end et rent midlertidigt Brug Til disse kom’i1666 Frederiks- berg, hvortil bl. a. benyttedes Stenene af et i 1650 af Ove Bjele opført Vagttaarn !); sandsynligvis blev dette aldeles fuldendt i 2) Senere var der i lang Tid intet særeget Vagthus, indtil man i 1794 op- førte Byens Vagthus eller det saakaldte COl’I)s de garde. Sagen og Foss, Bergens Bestrivelse, S. 437. –
