Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/388

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


376 . Tid af ſtod midt paa Almenningen, fremdeles ſkulde blive ſtaaende Huſene vare her i Regelen af Grundmur og paa to Etagers Højde, med Undtagelſe af Søboderne, ſom bleve opførte paa Pæle ud i Vandet og kun vare af Træ. En lignende Brede havde Muralmenningen, medens der ikke blev gjort nogen Forandring ved Smørsalmenningen, hvorimod Torv-Almenningen igjen ſik en Brede af 75 Alen Hele Strøget langs Strandſideu ſik ved denne Gjenopførelſe vift- nok i alle ſtore Træk det ſamme Udfeende, ſom det ſenere har bevaret. Den middelalderſke Bygningsmaade tabte ſig, og Strand- gaden nærmede ſig fra at være et ſmalt Løb mellem to Rækker af Gaarde mere til at være en Gade i en paa europæiſk Maner bygget By. Huſenes Materiale var i det væſentlige det ſamme ſom før, nemlig Træ; men Anvendelſen af Sten var dog nu bleven ganſke anderledes almindelig, end den tidligere havde været, og mere end et ganſke anſeeligt Stenhus maa have afbrudt Træbyg- ningernes Ensformighed. Dog var det derved at mærke, at de Bygninger, hvis Fagade mod Gaden enten var helt af Mur eller ialfald var dækket af et Murſtenslag, ikke altid“havde noget til- ſvarende mod ſine Nabohuſe, og ſom en Følge derat vedblev det bedſte Middel mod Ildebrandes Udbredelſe fremdeles at være de brede Almenninger Foruden af Almenningerne vedblev ogſaa Strandgaden fremdeles at være overſkaaren af de forſtjellige Smug, ſom fra gammel Tid af havde gaaet tværs over den bebyggede Del af Strandſiden, lige- ſom disſe ogſaa bevarede ſine gamle Navne. Parallelt med Strand- gaden og forbunden med denne gjennem Almenninger og Smug, løb efter 1702 den ny indrettede Kommunikationslinje, beſtaaende af en Række Gader, af hvilke den nye Frederiksberggade var den yderſte, ved Kloſteret og det nybyggede Fort, efter hvilket den havde ſit Navn. Dette Fart dannede Centrum af de til forſtjellige Tider paa ’Nordnes opførte Fæſtningsverker. De ældſte af disſe vare allerede byggede i 1644 og 1645 og beſtode kun af nogle Slanſer og Blokhuſe, der neppe have været beregnede paa andet end et rent midlertidigt Brug Til disſe kom’i1666 Frederiks- berg, hvortil bl. a. benyttedes Stenene af et i 1650 af Ove Bjele opført Vagttaarn !); ſandſynligvis blev dette aldeles fuldendt i 2) Senere var der i lang Tid intet ſæreget Vagthus, indtil man i 1794 op- førte Byens Vagthus eller det ſaakaldte COl’I)s de garde. Sagen og Foſs, Bergens Beſtrivelſe, S. 437. –