Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/392

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest



380 gik denne forholdsvis kun smaa Forandringer Af de afbrændte Kirker var Korskirken, som i Løbet af det syttende Aarhundrede var bleven udvidet med to Fløje (1615 og 1632) og derigjennem havde faaet den Korsform, som man i senere Tider af Uviden- hed har troet havde foranlediget dens „Navn, allerede færdig i 1706, efterat dens Menighed i Mellemtiden havde benyttet Mariakirken, vexelvis med de Kontorske. Den Bygmester, som forestod Kirkens Opførelse, fik derfor næsten 11,000 Rdl., men synes ikke at have leveret aldeles forsvarligt Arbejde, da den Stenkuppel, som han havde anbragt paa Taarnet, allerede maatte nedtages i 1722. Der blev da opført et nyt Spir, som dog heller ikke blev meget gam- melt, idet det allerede ved en Reparation i 1743 blev fundet alde- les raadent, saaledes at det maatte ned„tages. Det nye Spir, der er det samme, som endnu pryder denne Kirke, blev derpaa opført efter samme Mønster, som det nedtagne. Ved Opførelsen i 1706 var Kirkens indvendige Udstyr meget tarveligt, hvorfor man i de følgende Aar efter Evne stræbte at faa dette forbedret; man fik saaledes efterhaanden Klokker, Altertavle (malet af Wagner og Blumenthal), Prædikestol og Orgel. Senere har Bygningen i 1821–-22 undergaaet en Reparation, der kostede 2,400 Spd., og en lignende i 1856–57, hvortil der medgik omtrent 10,000 Spd. Korskirken, der i den første Tid efter Reformationen var meget fattig, kom senere i Besiddelse af en Del Iordegods, der siden er solgt. Den ved Kirken liggende Almenning beholdt efter Branden uforandret den samme Brede (40 Alen), som senest var bleven fast- sat 1642 1). Medens Domkirken laa i Aske, maatte dens Menighed mid- lertidig skiftes med Nykirkens om at benytte dennes Gudshus. Først i 1704 stred man til at gjenopføre den, hvorpaa der atter kunde holdes Gudstjeneste 1ste Juledag 1706. Til Byggearbeidet medgik noget over 15,000 Rdl., hvorfor man dog kun fik et mid- lertidigt Tag paa Taarnet, et saakaldet „italiensk Tag, med Tag- -–-7–j “) I det 17de Aarhundrede var Nils Anderssøn Kli„m, saakaldet efter Landsbyen Klim i Iylland, hvor han var født i 1620, Klokker ved Kors- kirken. Han døde 1690. Han omtales som en Mand, der „i sin Omgang og –Opførsel haver været meget lystig og hel snausk af Indfald, samt singulær, og var den sidste, som brugte Skjæg af saadanne Folk.“ Sa- gen og Foss, Bergens Beskrivelse, S. 282. – Korskirkens Me- nighed fik først i 1809 sin egen Hjælpekirkegaard, den saakaldte „Fredens Bolig““.