Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/392

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


380 gik denne forholdsvis kun ſmaa Forandringer Af de afbrændte Kirker var Korskirken, ſom i Løbet af det ſyttende Aarhundrede var bleven udvidet med to Fløje (1615 og 1632) og derigjennem havde faaet den Korsform, ſom man i ſenere Tider af Uviden- hed har troet havde foranlediget dens „Navn, allerede færdig i 1706, efterat dens Menighed i Mellemtiden havde benyttet Mariakirken, vexelvis med de Kontorſke. Den Bygmeſter, ſom foreſtod Kirkens Opførelſe, fik derfor næſten 11,000 Rdl., men ſynes ikke at have leveret aldeles forſvarligt Arbejde, da den Stenkuppel, ſom han havde anbragt paa Taarnet, allerede maatte nedtages i 1722. Der blev da opført et nyt Spir, ſom dog heller ikke blev meget gam- melt, idet det allerede ved en Reparation i 1743 blev fundet alde- les raadent, ſaaledes at det maatte ned„tages. Det nye Spir, der er det ſamme, ſom endnu pryder denne Kirke, blev derpaa opført efter ſamme Mønſter, ſom det nedtagne. Ved Opførelſen i 1706 var Kirkens indvendige Udſtyr meget tarveligt, hvorfor man i de følgende Aar efter Evne ſtræbte at faa dette forbedret; man fik ſaaledes efterhaanden Klokker, Altertavle (malet af Wagner og Blumenthal), Prædikeſtol og Orgel. Senere har Bygningen i 1821–-22 undergaaet en Reparation, der koſtede 2,400 Spd., og en lignende i 1856–57, hvortil der medgik omtrent 10,000 Spd. Korskirken, der i den førſte Tid efter Reformationen var meget fattig, kom ſenere i Beſiddelſe af en Del Iordegods, der ſiden er ſolgt. Den ved Kirken liggende Almenning beholdt efter Branden uforandret den ſamme Brede (40 Alen), ſom ſeneſt var bleven faſt- ſat 1642 1). Medens Domkirken laa i Aſke, maatte dens Menighed mid- lertidig ſkiftes med Nykirkens om at benytte dennes Gudshus. Førſt i 1704 ſtred man til at gjenopføre den, hvorpaa der atter kunde holdes Gudstjeneſte 1ſte Juledag 1706. Til Byggearbeidet medgik noget over 15,000 Rdl., hvorfor man dog kun fik et mid- lertidigt Tag paa Taarnet, et ſaakaldet „italienſk Tag, med Tag- -–-7–j “) I det 17de Aarhundrede var Nils Andersſøn Kli„m, ſaakaldet efter Landsbyen Klim i Iylland, hvor han var født i 1620, Klokker ved Kors- kirken. Han døde 1690. Han omtales ſom en Mand, der „i ſin Omgang og –Opførſel haver været meget lyſtig og hel ſnauſk af Indfald, ſamt ſingulær, og var den ſidſte, ſom brugte Skjæg af ſaadanne Folk.“ Sa- gen og Foſs, Bergens Beſkrivelſe, S. 282. – Korskirkens Me- nighed fik førſt i 1809 ſin egen Hjælpekirkegaard, den ſaakaldte „Fredens Bolig““.