Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/384

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


372 havde hærjet dette Strøg. Derimod blev Nykirken denne Gang reddet. I Anledning af denne Brand blev der under 4de Februar 1661 tilſtaaet de Skadelidte 36,000 Rdl. af Salttolden, ligeſom de, der vilde bygge af Sten, fik Tilſagn om, at de ſkulde faa nyde Kongens Grund- og Iordſkyld 1). Natten mellem 29 og 30 Juli 1675 kom Ilden igjen løs hos en Bager paa Øvregaden, hvorved 97 (eller efter en anden Beret- ning 104) Vaaningshuſe lagdes i Aſte; disſe ſynes imidlertid næſten ſamtlige at have været ganſke ſmaa og beboedes meſt af Sold- ater, Fløtmænd, Dragere og andre „gemene Folk“. Saavel Maria- kirken ſom Dreggen og Sverresborg vare ſtærkt truede, tildels endog antændte, idet den til ſamme Tid opkomne ſtætke Sønden- vind gav Ilden en voldſom Fart; ja ſelv i Sandviken blev for en kort Stund en af de derliggende ſtore Søboder antændt. Det lyk- kedes dog ſaavel at ſtanſe Ilden der, ſom ved Sprængning af de meſt truede Huſe at hindre dens Udbredelſe til Dreggen. Det Hus, i hvilket Ilden opkom, laa lige bagenfor Bredsgaarden; den inden- for liggende Del af Øvregaden reddedes derigjennem, at Vinden bar nordover. Grunden til, at Kontoret reddedes, var den, at der bag dettes Gaarde laa .5aver, hvorved der mellem dem og det brændende Strøg blev ſaa meget ſtørre Rum 2). I de følgende Aar var der et Par mindre Ildebrande, hvor- efter der i 1686, mellem Kl. 8 og 9 om Aftenen den 27 Septem- ber, ſom en Følge af en Piges Uforſigtighed, udbrød en ſtor Ilde- brand, der begyndte i „Salig Brandanus Wegeners Huſe inden- for Nykirken“ og ødelagde den hele Strækning mellem denne Kirke og Muren, altſaa det ſamme Strøg, ſom var lagt i Aſte i 1660. Da Edvard Edvardsſøn ſiger, at dette var „den bedſte og rigeſte Part paa grundmurede Vaaninger“, ſynes det, ſom om den tidligere Opmuntring til at bygge af Mur virkelig er bleven efterfulgt, men uden at dette var til nogen ſynderlig Nytte Ogſaa de til Strand- gaden paa denne Strækning ſtødende Smag bleve lagte iAſke. Det var ved denne Ildebrand, at Ludvig Holberg, ſom dengang gik i ſit andet Aar, blev husvild, da Ilden fortærede hans Moders Hus ved Nyalmenningen “). Derefter var der ſtille for Ildebrand i ſexten Aar indtil 1702, i hvilket Aar Byen imidlertid blev hjemſøgt af den ſtorſte Ilde-

t) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, lI, 218 og 5l0. O) N. Nicolayſen, Norſke Magafin, Il, 232 og 510 flg. “) N. Nicolayfen, Norſke Magaſin, lI, 511 flg.