Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/384

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest



372 havde hærjet dette Strøg. Derimod blev Nykirken denne Gang reddet. I Anledning af denne Brand blev der under 4de Februar 1661 tilstaaet de Skadelidte 36,000 Rdl. af Salttolden, ligesom de, der vilde bygge af Sten, fik Tilsagn om, at de skulde faa nyde Kongens Grund- og Iordskyld 1). Natten mellem 29 og 30 Juli 1675 kom Ilden igjen løs hos en Bager paa Øvregaden, hvorved 97 (eller efter en anden Beret- ning 104) Vaaningshuse lagdes i Aste; disse synes imidlertid næsten samtlige at have været ganske smaa og beboedes mest af Sold- ater, Fløtmænd, Dragere og andre „gemene Folk“. Saavel Maria- kirken som Dreggen og Sverresborg vare stærkt truede, tildels endog antændte, idet den til samme Tid opkomne stætke Sønden- vind gav Ilden en voldsom Fart; ja selv i Sandviken blev for en kort Stund en af de derliggende store Søboder antændt. Det lyk- kedes dog saavel at stanse Ilden der, som ved Sprængning af de mest truede Huse at hindre dens Udbredelse til Dreggen. Det Hus, i hvilket Ilden opkom, laa lige bagenfor Bredsgaarden; den inden- for liggende Del af Øvregaden reddedes derigjennem, at Vinden bar nordover. Grunden til, at Kontoret reddedes, var den, at der bag dettes Gaarde laa .5aver, hvorved der mellem dem og det brændende Strøg blev saa meget større Rum 2). I de følgende Aar var der et Par mindre Ildebrande, hvor- efter der i 1686, mellem Kl. 8 og 9 om Aftenen den 27 Septem- ber, som en Følge af en Piges Uforsigtighed, udbrød en stor Ilde- brand, der begyndte i „Salig Brandanus Wegeners Huse inden- for Nykirken“ og ødelagde den hele Strækning mellem denne Kirke og Muren, altsaa det samme Strøg, som var lagt i Aste i 1660. Da Edvard Edvardssøn siger, at dette var „den bedste og rigeste Part paa grundmurede Vaaninger“, synes det, som om den tidligere Opmuntring til at bygge af Mur virkelig er bleven efterfulgt, men uden at dette var til nogen synderlig Nytte Ogsaa de til Strand- gaden paa denne Strækning stødende Smag bleve lagte iAske. Det var ved denne Ildebrand, at Ludvig Holberg, som dengang gik i sit andet Aar, blev husvild, da Ilden fortærede hans Moders Hus ved Nyalmenningen “). Derefter var der stille for Ildebrand i sexten Aar indtil 1702, i hvilket Aar Byen imidlertid blev hjemsøgt af den storste Ilde-

t) N. Nicolaysen, Norske Magasin, lI, 218 og 5l0. O) N. Nicolaysen, Norske Magafin, Il, 232 og 510 flg. “) N. Nicolayfen, Norske Magasin, lI, 511 flg.