Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/385

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


373 . brand, ſom nogenſinde er overgaaet Bergen. Denne Brand opkom 19 Mai, Kl. L om Middagen, i et Hus, der laa i Nærheden af Tugthuſet, og udbredte ſig med rivende Hurtighed paa begge Sider af Baagen, uagtet det var ganſke ſtille Vejr. Saa godt ſom den hele By blev derved lagt i Aſke, lige fra St Iørgens Hospital til Fæſtningen. Paa Bryggeſiden reddedes Mariakirken, paa Strand- ſiden Nykirken, med de nærmeſt indenfor denne liggende Huſe og den ydre Del af Nordnæs, medens de øvrige Kirker og offentlige Byg- ninger nedbrændte. Man har af denne Brand en ganſke udførlig Skildring i en Skrivelſe fra Viceſtatholderen, Frederik von Gabel, ſom netop da var i Bergen og bagefter indberettede til Kongen, hvad han der ſaa 1). Han var for øvrigt, da Ilden udbrød, ikke inde i Byen, men var rejſt ud i Leden, og opdagede ſaaledes førſt paa ſin Hjemtur af de ſvære opſtigende Røgmasſer, hvilken Ulykke der havde rammet Byen. Førſt Kl. 6 om Eftermiddagen lykkedes det ham at naa frem, og han fandt da „ingen Sted, hvor man Ilden kunde eoupere, tilmed Politimeſteren og Brandmeſteren ganſke alene, og Folket, ſom var af maadelige og ſlette Middel, ſamt den ge- mene Mand i mange Maader outreret, genera1e111ent alle imod Magiſtraten og de rige, og en ſtor Del imod Politi- og Brand- meſteren og Sprøjterne, med hel perverſe rai8o1n1ements. Ieg re- monſtrerede dem med en ſagtmodig t’ermete, at jeg kunde ikke tale om, hvad Anſialt der var ſkeet, før jeg kom, men at jeg ſaa, at det nu kom af Brandfolkenes og andres Ulydighed. – – – Naar Ilden kom til nogle af Magiſtratens eller de rige Borgeres, deres Huſe, ſom ere af Magiſtraten-S Favoriter, ſaa raabte det fattige Borgerſkab af Glæde, at Gud ſtraffede deres Uretfærdighed, og at de undertrykte dem, og at de haabtes herefter at være lige gode, og at de fik herefter at tænke paa deres egen Frelſe og ikke videre de Fattige at ruinere. Og naar deres egne Huſe brændte, ſaa raabte de: Det maa vi taale for deres Uretfærdigheds Skyld; nu ſtraffet han os for deres Skyld.“ Under Forhold, ſom disſe, var det ikke let at ſtanſe Ilden, og Følgen blev da ogſaa den, at næſten den hele By gik med. Branden i 1702 medførte ſtørre Forandringer i Bergens Be- byggelſe og Udſeende end nogen tidligere Ildebrand, idet man be- nyttede denne næſten fuldſtændige Ødelæggelſe til at foretage en gjennemgribende Regulering, ſom det ſikreſte Middel til at for- t) Chr. C.„A. Lange, Norſk Tidsſkrift for Videnſkab og Litera- tut, 1I, 162–181. „