Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/385

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

373 . brand, som nogensinde er overgaaet Bergen. Denne Brand opkom 19 Mai, Kl. L om Middagen, i et Hus, der laa i Nærheden af Tugthuset, og udbredte sig med rivende Hurtighed paa begge Sider af Baagen, uagtet det var ganske stille Vejr. Saa godt som den hele By blev derved lagt i Aske, lige fra St Iørgens Hospital til Fæstningen. Paa Bryggesiden reddedes Mariakirken, paa Strand- siden Nykirken, med de nærmest indenfor denne liggende Huse og den ydre Del af Nordnæs, medens de øvrige Kirker og offentlige Byg- ninger nedbrændte. Man har af denne Brand en ganske udførlig Skildring i en Skrivelse fra Vicestatholderen, Frederik von Gabel, som netop da var i Bergen og bagefter indberettede til Kongen, hvad han der saa 1). Han var for øvrigt, da Ilden udbrød, ikke inde i Byen, men var rejst ud i Leden, og opdagede saaledes først paa sin Hjemtur af de svære opstigende Røgmasser, hvilken Ulykke der havde rammet Byen. Først Kl. 6 om Eftermiddagen lykkedes det ham at naa frem, og han fandt da „ingen Sted, hvor man Ilden kunde eoupere, tilmed Politimesteren og Brandmesteren ganske alene, og Folket, som var af maadelige og slette Middel, samt den ge- mene Mand i mange Maader outreret, genera1e111ent alle imod Magistraten og de rige, og en stor Del imod Politi- og Brand- mesteren og Sprøjterne, med hel perverse rai8o1n1ements. Ieg re- monstrerede dem med en sagtmodig t’ermete, at jeg kunde ikke tale om, hvad Ansialt der var skeet, før jeg kom, men at jeg saa, at det nu kom af Brandfolkenes og andres Ulydighed. – – – Naar Ilden kom til nogle af Magistratens eller de rige Borgeres, deres Huse, som ere af Magistraten-S Favoriter, saa raabte det fattige Borgerskab af Glæde, at Gud straffede deres Uretfærdighed, og at de undertrykte dem, og at de haabtes herefter at være lige gode, og at de fik herefter at tænke paa deres egen Frelse og ikke videre de Fattige at ruinere. Og naar deres egne Huse brændte, saa raabte de: Det maa vi taale for deres Uretfærdigheds Skyld; nu straffet han os for deres Skyld.“ Under Forhold, som disse, var det ikke let at stanse Ilden, og Følgen blev da ogsaa den, at næsten den hele By gik med. Branden i 1702 medførte større Forandringer i Bergens Be- byggelse og Udseende end nogen tidligere Ildebrand, idet man be- nyttede denne næsten fuldstændige Ødelæggelse til at foretage en gjennemgribende Regulering, som det sikreste Middel til at for- t) Chr. C.„A. Lange, Norsk Tidsskrift for Videnskab og Litera- tut, 1I, 162–181. „