Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/383

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

371 videre Forsøg, maaske fordi han fandt Ahlefelds Velvilje noget mistænkelig og frygtede for, at denne ligesaa godt kunde narre ham, som han nu vilde narre Hollænderne. Han gik altsaa under Sejl for i Søen at opsøge Lord Sandwich med Hovedflaaden og mulig- ens komme igjen med Forstærkning. Men ethvert fornyet Angreb udeblev og vilde ogsaa have været meget voveligt, efterat en hol- landsk Orlogseskadre i Slutningen af August var løben ind til Ber- gen, hvorfra den eskorterede hele den derliggende Flaade hjem. Denne Eskadre kommanderedes ogsaa af to af Hollands første Sø- helte, Michael de Ruyter og den yngre Tromp. Endnu længere ud paa Høsten kom der nogle andre hollandske Ost- og Vestindie- farere ind til Bergen, som laa der i nogle Maaneder, forinden de fandt Anledning til at vende tilbage. For Norges og Danmarks Vedkommende havde Slaget ingen andre Følger, end at det for en kort Tid indviklede Rigerne i den engelsk-nederlandske Krig, hvori dog deres Deltagelse var aldeles betydningsløs baade for dem selv og for andre 1). Af større Betydning for Bergens Borgerskab vare de Ilde- brande, som fremdeles i Slutningen af det syttende Aarhundrede og udigjennem det attende hærjede store Dele af Staden og til- dels endog lagde næsten hele den bebyggede Strækning af denne i Aske. Den første af disse Ildebrande var den, som 18 Juni 1660 lagde den hele Strækning mellem Muren og Nykirken i Aske, og hvorved ogsaa „Munkeliv og Klosteret“ fottæredes af Ilden, hvil- ket ikke havde været Tilfældet ved de Jldebrande, som tidligere !) J det følgende Aar synes man atter at have svcrvet i Frygt for et Be- søg af den engelske Flaade under Norges Kyster I et privat Brev fra en Mand i Bergen (af 17 April 1666) til Statholder Gyldenløve heder det saaledes: „25 Iienes d’jej, K 8m1dmør abe2 v3IIS1’su11(I, se tronvent (Inelques vaisseanx ms.rehands d’llollat1de, Iesque1s a oause de la er-ajute des embüehes de lem“s enuemis t’ont mine de Se voulojr retirer üBerguen. „l1n aatte vajssean He.r11burgl1ois, at-rive de l’lude 0eeidente1e, raeot1te, (Iue len Anglois rnnist1–isent prescIue pur t,out, en een qua1–tier-S lü, II l’exo1u- sion des I:Io1landois. .I’envoye Er Vot1–e B1reell. le I)roposit.jon SuedoiSe faste uux deImt,é2 de le ville de Bre111en, aveoqne le resolution de een du dit lieu.“ (Original i Statholderskabets Arkiv, private Breve til Stat- hvlderen, i Nigsarkivet.) Vinteren 1666–1667 overvintrede 8Orlvgsskibe i Bergen, hvor de bleve kjølhalede og reparerede ved Bradbænken. Om- bvrd paa disse gjorde endel bergenhusiske Soldater Tjeneste, som efter Ankomsten til Bergen fik Hjemlov; ligeledes var en Del af Besætningen hollandste Matroser. (Brev fra G. von Reichrvein, dat. Bergenhus 8Ianuar 1667, i Statholderskabets Arkiv – Flaaden.) Der var i de følgende Aar ogsaa stationeret et Par Galejer i Bergen. H–