Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/383

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


371 videre Forſøg, maaſke fordi han fandt Ahlefelds Velvilje noget mistænkelig og frygtede for, at denne ligeſaa godt kunde narre ham, ſom han nu vilde narre Hollænderne. Han gik altſaa under Sejl for i Søen at opſøge Lord Sandwich med Hovedflaaden og mulig- ens komme igjen med Forſtærkning. Men ethvert fornyet Angreb udeblev og vilde ogſaa have været meget voveligt, efterat en hol- landſk Orlogseſkadre i Slutningen af Auguſt var løben ind til Ber- gen, hvorfra den eskorterede hele den derliggende Flaade hjem. Denne Eſkadre kommanderedes ogſaa af to af Hollands førſte Sø- helte, Michael de Ruyter og den yngre Tromp. Endnu længere ud paa Høſten kom der nogle andre hollandſke Oſt- og Veſtindie- farere ind til Bergen, ſom laa der i nogle Maaneder, forinden de fandt Anledning til at vende tilbage. For Norges og Danmarks Vedkommende havde Slaget ingen andre Følger, end at det for en kort Tid indviklede Rigerne i den engelſk-nederlandſke Krig, hvori dog deres Deltagelſe var aldeles betydningsløs baade for dem ſelv og for andre 1). Af ſtørre Betydning for Bergens Borgerſkab vare de Ilde- brande, ſom fremdeles i Slutningen af det ſyttende Aarhundrede og udigjennem det attende hærjede ſtore Dele af Staden og til- dels endog lagde næſten hele den bebyggede Strækning af denne i Aſke. Den førſte af disſe Ildebrande var den, ſom 18 Juni 1660 lagde den hele Strækning mellem Muren og Nykirken i Aſke, og hvorved ogſaa „Munkeliv og Kloſteret“ fottæredes af Ilden, hvil- ket ikke havde været Tilfældet ved de Jldebrande, ſom tidligere !) J det følgende Aar ſynes man atter at have ſvcrvet i Frygt for et Be- ſøg af den engelſke Flaade under Norges Kyſter I et privat Brev fra en Mand i Bergen (af 17 April 1666) til Statholder Gyldenløve heder det ſaaledes: „25 Iienes d’jej, K 8m1dmør abe2 v3IIS1’su11(I, se tronvent (Inelques vaisseanx ms.rehands d’llollat1de, Iesque1s a oause de la er-ajute des embüehes de lem“s enuemis t’ont mine de Se voulojr retirer üBerguen. „l1n aatte vajssean He.r11burgl1ois, at-rive de l’lude 0eeidente1e, raeot1te, (Iue len Anglois rnnist1–isent prescIue pur t,out, en een qua1–tier-S lü, II l’exo1u- sion des I:Io1landois. .I’envoye Er Vot1–e B1reell. le I)roposit.jon SuedoiSe faſte uux deImt,é2 de le ville de Bre111en, aveoqne le resolution de een du dit lieu.“ (Original i Statholderſkabets Arkiv, private Breve til Stat- hvlderen, i Nigsarkivet.) Vinteren 1666–1667 overvintrede 8Orlvgsſkibe i Bergen, hvor de bleve kjølhalede og reparerede ved Bradbænken. Om- bvrd paa disſe gjorde endel bergenhuſiſke Soldater Tjeneſte, ſom efter Ankomſten til Bergen fik Hjemlov; ligeledes var en Del af Beſætningen hollandſte Matroſer. (Brev fra G. von Reichrvein, dat. Bergenhus 8Ianuar 1667, i Statholderſkabets Arkiv – Flaaden.) Der var i de følgende Aar ogſaa ſtationeret et Par Galejer i Bergen. H–