368 men der herskede dog foreløbig den fuldstændigste Enighed om, at Englænderne skulde have frie Hænder til uden Hindring fra Ber- gens Fæstningsverker at tage de nederlandske Skibe, saasnart disse havde kastet Anker paa Bergens Vaag. Den norske Kommandant skulde derved gjøre saa stor Allarm som muligt over det Neutrali- tetsbrud, som Englænderne saaledes tillode sig, men til samme Tid vel vogte sig for at foretage noget imod disse under Paaskud af, at han nærede Frygt for, at de skulde tage Hævn ved at ødelægge de norske Kyststæder eller paa andre Maader Desuagtet skulde den engelske Konge af sin „Netfærdighed“ bagefter dele det Bytte, som han havde erhvervet. Forsaavidt var alt i Orden og vilde sandsynligvis være bleven udført nøjagtig efter Aftalen, saafremt Chefen for den engelske Flaade, der krydsede i Notdsøen, Jarlen af Sandwich, havde havt mere Taalmodighed; men alt ødelagdes ved den Hidsighed, med hvilken denne jagede efter at komme i Besid- delse af de nederlandske Slibe, forinden han selv havde modtaget den fornødne Underretning fra Sit Gilbert Talbot, og Komman- danten paa Bergenhus havde faaet Befaling fra Kjøbenhavn om at se gjennem Fingre med Englændernes Forehavender mod Hol- lænderne. Dette var fra engelsk Side saa meget mere ubetimeligt, som den kommanderende General var vidende om, hvad der var hans Konges Onske, men ikke kunde foretage noget, forinden han havde modtaget Forholdsregler fra sit Hof. Disse vare i Birke- ligheden ogsaa afgaaede fra Kjøbenhavn 24de Juli, men kunde, da de først skulde gaa gjennem Statholderen iKristiania, ikke naa frem til Bergen før efter ti eller tolv Dages Forløb. De hollandske Slibe, som havde søgt sin Tilflugt paa Bergens Vaag, udgjorde et temmelig betydeligt Antal, og vare efterhaanden komne derind i Løbet af Juni og Iuli. Der laa saaledes 48 Skibe, som vare komne fra Havne ved Atlanterhavet eller Middelhavet, hvortil i de sidste Dage kom ti Ostindiefarere, og alle disse havde “efter Anmodning faaet Tilladelse af den kommanderende General, Klaus Ahlefeld, til at lægge sig indenfor Toldboden. Sandsynlig- vis har det fra hans Side ligesaa meget været Ønsket om i paa- kommende Tilfælde at have den hele Flaade saa meget bedre i sin Magt, som at kunne yde dem Beskyttelse, der har bevæget ham til saaledes at efterkomme denne Anmodning; men i ethvert Fald blev dette bagefter af stor Vigtighed ved den Maade, hvorpaa Sagen gik. Til at foretage Angrebet havde Lord Sandwich udseetsin Under- befalingsmand, Sit Thomas Tiddiman, der om Aftenen den 1ste August viste sig udenfor Nordnes med 26 Qrlogsskibe, hvoriblandt
