Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/379

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


„ 367 for Bergen, der ikke kunde undgaa at føle Følgerne af det almind- elige Opſving, ſom den norſke Handel tog efter 1660. Dette kom rigtignok for den væſenligſte Del de øſtlandſke Byer til Gode, idet den norſke Trælaſthandels Udvikling i disſe Aar fornemlig bidrog til at hæve disſe og give dem en ſtørre Betydning; men det havde dog tillige ſine Virkninger for Landets øvrige Byer, hvis Indbyg- gere derfor ogſaa havde al mulig Grund til at være tilfredſe med den i l660 foregaaede politiſke Omvæltning. Aaret efter denne vare Deputerede for ſamtlige norſke Kjøbſtæder indkaldte til at møde i Kriſtiania, hvor de deltoge i Udfærdigelſen af den norſke „Suveræn- itetsakt“ og hyldede Kronprins Kriſtian paa hans Fader, Kong Frede- rik 1ll’s Vegne. Dette Møde, hvorved Bergen repræſenteredes af ſin danſkfødte Borgermeſter, Ove Iensſøn, og Naadmand Kriſten Hansſøn, udmærkede ſig ellers ved Borgerſtandens patriotiſke Op- træden, ſom, om den end ikke i Øjeblikket bragte Reſultater, dog ſtaar ſom et ſmukt Vidnesbyrd om det nationale Livs begyndende Gjenfødelſe. De Deputerede udtalte ſaaledes nu Onſket om at faa et eget norſk Univerſitet og om ſærſkilte norſke Regjeringskollegier 1). For Bergens Vedkommende aabnedes denne nye Periode med en Begivenhed, ſom viſtnok ikke havde nogen ligefrem Indflydelſe paa Byens ftemtidige Skjæbne, men ſom dog ialfald ved den Op- ſigt, ſom den vakte i Samtiden, ved ſin almindelige politiſke Be- tydning, og ved den Forvirring,– ſom den for en Tid maa have fremkaldt i den By, der var det nærmeſte Vidne til, hvad der fore- gik, har opnaaet en væſentlig Betydning i Bergens Hiſtorie Det er det ſtoreSøſlag paa Bergens Vaag i 1665 mellem den engelſke og hollandſke Flaade, hvori Garniſonen paa Bergenhus maatte tage Del paa Hollændernes Side, uagtet Frederik I11 fra førſt af havde tænkt noget ganſke andet. Det havde nemlig oprind- elig været hans Plan at benytte Anledningen til under den mellem de to veſtlige Sømagter udbrudte Krig at give den nederlandſke Republik en Tak for den Holdning, ſom den havde indtaget under hans ſidſte Krig med Sverige, og han havde derfor iOverensſtem- melſe med og tildels efter Anvisning af den engelſke Geſandt i Kjøbenhavn, Sir Gilbert Talbot, kaſtet ſine Øine paa den Flaade af nederlandſke Skibe, hvoriblandt mange Oſtindiefarere, ſom iIuli 1665 ventedes nordenom Skotland til Bergen og ogſaa virkelig løb ind til Byen. Der blev rigtignok ikke ved denne Lejlighed afſluttet nogen ſkriftlig Overenskomſt mellem Sit Gilbert og det danſke Hof; “) Meddelelſer fra det norſke Rigsarkiv, I, S. 28 flg.