„ 367 for Bergen, der ikke kunde undgaa at føle Følgerne af det almind- elige Opsving, som den norske Handel tog efter 1660. Dette kom rigtignok for den væsenligste Del de østlandske Byer til Gode, idet den norske Trælasthandels Udvikling i disse Aar fornemlig bidrog til at hæve disse og give dem en større Betydning; men det havde dog tillige sine Virkninger for Landets øvrige Byer, hvis Indbyg- gere derfor ogsaa havde al mulig Grund til at være tilfredse med den i l660 foregaaede politiske Omvæltning. Aaret efter denne vare Deputerede for samtlige norske Kjøbstæder indkaldte til at møde i Kristiania, hvor de deltoge i Udfærdigelsen af den norske „Suveræn- itetsakt“ og hyldede Kronprins Kristian paa hans Fader, Kong Frede- rik 1ll’s Vegne. Dette Møde, hvorved Bergen repræsenteredes af sin danskfødte Borgermester, Ove Ienssøn, og Naadmand Kristen Hanssøn, udmærkede sig ellers ved Borgerstandens patriotiske Op- træden, som, om den end ikke i Øjeblikket bragte Resultater, dog staar som et smukt Vidnesbyrd om det nationale Livs begyndende Gjenfødelse. De Deputerede udtalte saaledes nu Onsket om at faa et eget norsk Universitet og om særskilte norske Regjeringskollegier 1). For Bergens Vedkommende aabnedes denne nye Periode med en Begivenhed, som vistnok ikke havde nogen ligefrem Indflydelse paa Byens ftemtidige Skjæbne, men som dog ialfald ved den Op- sigt, som den vakte i Samtiden, ved sin almindelige politiske Be- tydning, og ved den Forvirring,– som den for en Tid maa have fremkaldt i den By, der var det nærmeste Vidne til, hvad der fore- gik, har opnaaet en væsentlig Betydning i Bergens Historie Det er det storeSøslag paa Bergens Vaag i 1665 mellem den engelske og hollandske Flaade, hvori Garnisonen paa Bergenhus maatte tage Del paa Hollændernes Side, uagtet Frederik I11 fra først af havde tænkt noget ganske andet. Det havde nemlig oprind- elig været hans Plan at benytte Anledningen til under den mellem de to vestlige Sømagter udbrudte Krig at give den nederlandske Republik en Tak for den Holdning, som den havde indtaget under hans sidste Krig med Sverige, og han havde derfor iOverensstem- melse med og tildels efter Anvisning af den engelske Gesandt i Kjøbenhavn, Sir Gilbert Talbot, kastet sine Øine paa den Flaade af nederlandske Skibe, hvoriblandt mange Ostindiefarere, som iIuli 1665 ventedes nordenom Skotland til Bergen og ogsaa virkelig løb ind til Byen. Der blev rigtignok ikke ved denne Lejlighed afsluttet nogen skriftlig Overenskomst mellem Sit Gilbert og det danske Hof; “) Meddelelser fra det norske Rigsarkiv, I, S. 28 flg.
