Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/373

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

361 opnaaet, idet det efterhaanden lykkedes at stanse Kapernes og Sø- røvernes Uvæsen, hvorved dog ogsaa de kongelige Orlogsskibe hjalp ganske godt til Men senere hen synes den hele Institution at være kommen i Forfald, og i 1656 blev den endog ophævet. Dog fore- kommer der ogsaa i den nærmest paafølgende Tid enkelte Desen- sionsskibe, hvoraf et i Bergen.1) I Kristian V’s Regjeringstid blev Systemet atter gjenoptaget, og da i en endnu større Udstrækning end tidligere. Gjennem den vidtstrakte Handel, som paa denne Maade i det syttende Aarhundrede havde udviklet sig i Bergen, maa der have samlet sig ganske betydelige Formuer hos dens Borgere. Allerede i 1638 har saaledes Kristian IV i et offentligt Dokument udtalt, at han ansaa „Bergens Trasique nogle Gange at overgaa Kjøbenhavns Trasique“, saaledes at Bergen ved den Tid maa have været den første Handelsstad i de to Riger.2) Den ældste Opgave over Formuen eller, hvad man nu vilde kalde en Skatteligning, som kjendes for Bergen, sindes i en i 1657 ved 24 Mænd afholdt „Taxering over Bergens Byes Indvaaneres Huse og Formue, samt Børne- og Nentepenges Skat““, hvis Original findes i Rigsarkivet mellem Bergenhus Lehns Regnskaber for samme Aar. Ifølge denne ejede 1,012 Personer i Byen i Grundejendomme eller paa andre Maader en Formue af 711,2421y, slette Daler.8) Mellem Inde- haverne af de største Formuer nævnes følgende Personer: Jan Nagel 12,550 Daler, Raadmand Villads Madssøn 9,480, Raadmand Rikard Kornelissøn 8,93o, Ludvig Middelstrop 7,475, Borger-mester Severin Ienssøn 6,927, Laurits Rosenberg 5,035, Bernt Gngelmand 4,325, Raadmand Morten Samsø 4,o621y2, Henrik Karen 3,625, Johan Karen 3,0oo v. s. v. Ialt var der 32 Personer, som ejede over 3,o0o Daler. Uagtet der efter denne Skatteligning ikke skulde være Mangel paa Formuer i Bergen, synes det dog gjennem hele det her om- handlede Tidsrum at have været en meget vanskelig Sag, selv for de største Kjøbmænd i Staden at skaffe Kontanter. De rede Penge forsvandt altid hurtig, og de, som havde noget tilovers, synes i “) Om Defensionsskibene kan bl. a. henvises til H. G. Garde, Den dansk- norske Sømagts Historie 1535–1700, S. 131 flg., 139 flg., 174 o. s, v. Yngv. Nielsen, Jens Bjelke til Ostraat, S. 158 flg. og 191 flg. 2) Samlinger til det norske Folks Sprog og Historie, l1I, S. 41’k. 3) Smlgn. N. Nieolaysen, Norske Magasin, II, 375 flg.