Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

L5 atter til denne By. Men denne Gang fulgte Sejerherren ham i Hælene for at benytte de vundne Fordele, og Bergen blev ikke noget blivende Sted for Magnus. 28de Juni viste Kong Sverre sig for første Gang udenfor Bergen, som ved hans Ankomst allerede var bleven forladt af hans slagne Fiende, og for hvis Borgere der under de daværende Omstændigheder ikke kunde være Tale om Mod- stand, hvordan end for Øvrigt deres Sindelag kunde være. Sverre optraadte selv med stor Klogskab, og skjønt han visselig ikke var uvidende om Bymoendenes Stemning mod ham, var han dog nu blot den milde og forsonlige og gav, som det heder i hans Saga, alle Bymændene Grid og Fred. Disse toge da ogsaa paa sin Side vel imod ham – som deres Skyldighed var, bemærker Sverres Saga, – uagtet de kun kort forud havde taget ligesaa godt imod hans uheldige Modstander og tilbudt denne sin Hjælp til i Fælles- skab at værge Byen mod Sverre. Denne forblev den hele Vinter i Bergen, medens Magnus, der var flygter til Kong Valdemar i Danmark for at finde Hjælp, rustede sig til nye Angreb for at gjen- vinde, hvad han havde tabt. Sverre kunde under disse Omstændig- heder ikke føle sig sikker i Besiddelsen af Rigets vigtigste Handels- stad, hvis Borgere ved mange Baand vare knyttede til Repræsen- tanten for det mod ham og hans Æt siendtlige Dynasti, og c han har af den Grund formodentlig allerede tidlig været bestemt paa selv at komme sin Fiende iForkjøbet ved at opsøge ham i den Del af Landet, som efter Tabet af Bergen maatte blive hans vigtigste Tilholdssted, i Viken. Imidlertid var Faren nærmere, end Sverre selv havde nogen Anelse om. En af Magnus’s troe Tilhængere Lendermanden Jon Kutiza, havde, medens hans Konge var øster i Landet og i Danmark, ud- foldet en betydelig Virksomhed i Hørdafylke til dennes Fordel og der ophidset Folket imod Sverre, saaledes, at han i al Hemmelig- hed havde kunnet forberede et Angreb paa Bergen, der allerede kom til Udførelse i Løbet af Vinteren. Om Natten mellem 1ste og 2den Marts 1181 udimod Morgenen opdagede Birtebejnernes Vagt- mænd, at der roede nogle Langskibe ind paa Vaagen, og at der paa et af disse var rejst Mærke, ligesom der hørtes stærkt Vaaben- brag fra det ombordværende Mandskab Vagtmændene lode strax støde i Luren, og da Alle troede, at det ikke kunde være nogen Anden end Kong Magnus selv, som nu nærmede sig, opstod der strax en almindelig Forvirring Mange klædte sig paa i største Skynding, nogle med Vaaben, andre ikke; men Alle flygtede de, enkelte ind i Klrkerne, andre op paa Fjeldet eller ud af Byen paa