Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/37

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


L5 atter til denne By. Men denne Gang fulgte Sejerherren ham i Hælene for at benytte de vundne Fordele, og Bergen blev ikke noget blivende Sted for Magnus. 28de Juni viſte Kong Sverre ſig for førſte Gang udenfor Bergen, ſom ved hans Ankomſt allerede var bleven forladt af hans ſlagne Fiende, og for hvis Borgere der under de daværende Omſtændigheder ikke kunde være Tale om Mod- ſtand, hvordan end for Øvrigt deres Sindelag kunde være. Sverre optraadte ſelv med ſtor Klogſkab, og ſkjønt han visſelig ikke var uvidende om Bymoendenes Stemning mod ham, var han dog nu blot den milde og forſonlige og gav, ſom det heder i hans Saga, alle Bymændene Grid og Fred. Disſe toge da ogſaa paa ſin Side vel imod ham – ſom deres Skyldighed var, bemærker Sverres Saga, – uagtet de kun kort forud havde taget ligeſaa godt imod hans uheldige Modſtander og tilbudt denne ſin Hjælp til i Fælles- ſkab at værge Byen mod Sverre. Denne forblev den hele Vinter i Bergen, medens Magnus, der var flygter til Kong Valdemar i Danmark for at finde Hjælp, ruſtede ſig til nye Angreb for at gjen- vinde, hvad han havde tabt. Sverre kunde under disſe Omſtændig- heder ikke føle ſig ſikker i Beſiddelſen af Rigets vigtigſte Handels- ſtad, hvis Borgere ved mange Baand vare knyttede til Repræſen- tanten for det mod ham og hans Æt ſiendtlige Dynaſti, og c han har af den Grund formodentlig allerede tidlig været beſtemt paa ſelv at komme ſin Fiende iForkjøbet ved at opſøge ham i den Del af Landet, ſom efter Tabet af Bergen maatte blive hans vigtigſte Tilholdsſted, i Viken. Imidlertid var Faren nærmere, end Sverre ſelv havde nogen Anelſe om. En af Magnus’s troe Tilhængere Lendermanden Jon Kutiza, havde, medens hans Konge var øſter i Landet og i Danmark, ud- foldet en betydelig Virkſomhed i Hørdafylke til dennes Fordel og der ophidſet Folket imod Sverre, ſaaledes, at han i al Hemmelig- hed havde kunnet forberede et Angreb paa Bergen, der allerede kom til Udførelſe i Løbet af Vinteren. Om Natten mellem 1ſte og 2den Marts 1181 udimod Morgenen opdagede Birtebejnernes Vagt- mænd, at der roede nogle Langſkibe ind paa Vaagen, og at der paa et af disſe var rejſt Mærke, ligeſom der hørtes ſtærkt Vaaben- brag fra det ombordværende Mandſkab Vagtmændene lode ſtrax ſtøde i Luren, og da Alle troede, at det ikke kunde være nogen Anden end Kong Magnus ſelv, ſom nu nærmede ſig, opſtod der ſtrax en almindelig Forvirring Mange klædte ſig paa i ſtørſte Skynding, nogle med Vaaben, andre ikke; men Alle flygtede de, enkelte ind i Klrkerne, andre op paa Fjeldet eller ud af Byen paa