24 Refidents, hvor de navnlig opholdt sig om Vinteren. Dette var saa almindeligt, at det vistnok med fuld Grund tør antages, at de have været i denne By, naar det ikke udtrykkelig angives, at de have været paa andre Kanter Saafremi de ikke vare i Bergen, gjaldt deres Besøg i Regelen de østlige Dele af Landet, da Erling ikke heller efter sin i 1164 trufne Overenskomst med Erkebiskopen synes at have havt noget tilovers for Thrøndelagen og derfor, naar han enkelt Gang kom derhen, maa have gjort sit Besøg saa kort som muligt. Det er højst rimeligt, at disse Kongens og hans Faders lange og hyppige Ophold have været meget fordelagtige for Bergens fortsatte Opkomst, og at denne derfor kan regne den Tid, da Erling styrede Landet, som en meget heldig Periode Der hændte dog i denne Tid en større-Ulykke, som maa have sat den opblomstrende By ikke lidet tilbage, idet der om Vinteren 1172 til 1173 indtraf en Jldebrand, hvis Udstrækning rigtignok ikke kjendes, men som dog i ethvert Fald maa have været meget betydelig og lagt en større Del af Byen i Afke. Det heder i de Beretninger, som man har bevaret om denne Begivenhed, at Ilden først blev stanset, da man bar den hellige Sunnivas Skrin ud imod den. Deraf kan det sluttes, at det maa have været den sydlige Del. af Byen, som fornemlig blev ødelagt, medens det lykkedes at redde ialfald en Del af de nordligere Partier
j-–j-
Ill. Du SVM2 Sk9utdssøn i 1177 fremtraadte som Thronpræten- dent og overtog Ledelsen af Birkebesnernes P–arti, vedblev Bergen at være Erlings og Kong Magnus’s vigtigste Tilholdssted. Da Erling i 1179 var falden paa Kalvskindet, var det saaledes til V2tsM, hans Søn først søgte hen paa sin Flugt, og da denne i det følgende Aar paa Ny var slagen paa Ilevoldene, ilede han
