Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/36

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


24 Refidents, hvor de navnlig opholdt ſig om Vinteren. Dette var ſaa almindeligt, at det viſtnok med fuld Grund tør antages, at de have været i denne By, naar det ikke udtrykkelig angives, at de have været paa andre Kanter Saafremi de ikke vare i Bergen, gjaldt deres Beſøg i Regelen de øſtlige Dele af Landet, da Erling ikke heller efter ſin i 1164 trufne Overenskomſt med Erkebiſkopen ſynes at have havt noget tilovers for Thrøndelagen og derfor, naar han enkelt Gang kom derhen, maa have gjort ſit Beſøg ſaa kort ſom muligt. Det er højſt rimeligt, at disſe Kongens og hans Faders lange og hyppige Ophold have været meget fordelagtige for Bergens fortſatte Opkomſt, og at denne derfor kan regne den Tid, da Erling ſtyrede Landet, ſom en meget heldig Periode Der hændte dog i denne Tid en ſtørre-Ulykke, ſom maa have ſat den opblomſtrende By ikke lidet tilbage, idet der om Vinteren 1172 til 1173 indtraf en Jldebrand, hvis Udſtrækning rigtignok ikke kjendes, men ſom dog i ethvert Fald maa have været meget betydelig og lagt en ſtørre Del af Byen i Afke. Det heder i de Beretninger, ſom man har bevaret om denne Begivenhed, at Ilden førſt blev ſtanſet, da man bar den hellige Sunnivas Skrin ud imod den. Deraf kan det ſluttes, at det maa have været den ſydlige Del. af Byen, ſom fornemlig blev ødelagt, medens det lykkedes at redde ialfald en Del af de nordligere Partier

j-–j-

Ill. Du SVM2 Sk9utdsſøn i 1177 fremtraadte ſom Thronpræten- dent og overtog Ledelſen af Birkebeſnernes P–arti, vedblev Bergen at være Erlings og Kong Magnus’s vigtigſte Tilholdsſted. Da Erling i 1179 var falden paa Kalvſkindet, var det ſaaledes til V2tsM, hans Søn førſt ſøgte hen paa ſin Flugt, og da denne i det følgende Aar paa Ny var ſlagen paa Ilevoldene, ilede han