26 andre Kanter, hvor de i Farten kom hen. Saafremt det virkelig havde været Kong Magnus, der med sin hele Styrke havde været ombord paa de kommende Skibe, da havde han under denne Panik mellem Modstander-ne utvivlsomt kunnet vinde en stor Sejr; som det nu var, blev Faren for Birkebejnerne ikke saa sior, som det først havde seet ud, og som de kunde have fortjent efter en saadan Man- gel paa Aandsnærværelse Kong Sverre selv havde, da han hørte de første Lurstød, netop gaaet fra det Rum, hvori han sov i Kongsgaarden, ud paa Sval- gangen. „Hjælpe os nu Gud og den hellige Kong Olaf!“ var hans første Udbrud og hurtig løb han ned i Gaarden og ilede ind- over gjennem Byen, men uden at træffe nogen Mand, førend han kom helt ind til3det- indenfor Baagsbunden, ved Aalreksstadvandet liggende Nonneseter Klosier, hvor han mødte en Bonde til Hest. Sverre bad da Bonden om at lade ham faa Hesten; men denne, der sandsynligvis ikke har kjendt .tkongen, negtede at overlode den, saaledes, at Sverre maatte true ham med sine Vaaben, førend han sikHeften. Bagefter sagde han, at det var den daarligste Hest, han havde redet i sit Liv. Med den kom han saa langt frem som til Aalreksftad, hvor han traf nogle af sine egne Folk, og hvor efter- haanden flere og flere smaa Flokke af disse samlede sig om ham. Her fik de ogsaa at vide, at det ikke var Kong Magnus’s Hær, som de havde imod sig, men alene Jon Kutiza med hans Skare af Bønder fra Voss, Hørdaland og Hardanger Denne havde delt sig i to Hobe, af hvilke den ene havde lagt til ved Jonsbryggen paa Vaagens Bestside, i Nærheden afIonsklosteret, hvor de gik i Land og opstillede sig i Fylking paa Jonsvoldene. Derfra nærmede de sig mod Vaagsbunden, dog uden at gjøre noget Angreb Den an- den Afdeling af Bondehæren havde steget i Land paa Holmen, hvor den tog sin Stilling paa Kriftkirkegaarden, idet nogle ogsaa vovede sig ind i Kongsgaarden, dog kun med megen Forsigtighed, da de vistnok have frygtet noget Baghold. Saafremt det havde været lys Dag, og Birkebejnerne saaledes havde kunnet se, hvad Slags Folk det var, som de havde imod sig paa denne Kant, vilde de snart have kunnet jage dem bort, saa meget mere, som dette var en meget mindre Afdeling end den, som var ftegen i Land ved Ionsbryggen. Da imidlertid Kongen om- sider havde faaet sikker Besked om Sammenhængen, samlede han alle de af sine Mænd, der imidlertid havde flokket sig om ham ved Aalreksstad, og bad dem ledsage ham ind igjen i Byen, da man, som han sagde til dem, kunde være sikker paa, at Mange, som havde
