Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/38

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


26 andre Kanter, hvor de i Farten kom hen. Saafremt det virkelig havde været Kong Magnus, der med ſin hele Styrke havde været ombord paa de kommende Skibe, da havde han under denne Panik mellem Modſtander-ne utvivlſomt kunnet vinde en ſtor Sejr; ſom det nu var, blev Faren for Birkebejnerne ikke ſaa ſior, ſom det førſt havde ſeet ud, og ſom de kunde have fortjent efter en ſaadan Man- gel paa Aandsnærværelſe Kong Sverre ſelv havde, da han hørte de førſte Lurſtød, netop gaaet fra det Rum, hvori han ſov i Kongsgaarden, ud paa Sval- gangen. „Hjælpe os nu Gud og den hellige Kong Olaf!“ var hans førſte Udbrud og hurtig løb han ned i Gaarden og ilede ind- over gjennem Byen, men uden at træffe nogen Mand, førend han kom helt ind til3det- indenfor Baagsbunden, ved Aalreksſtadvandet liggende Nonneſeter Kloſier, hvor han mødte en Bonde til Heſt. Sverre bad da Bonden om at lade ham faa Heſten; men denne, der ſandſynligvis ikke har kjendt .tkongen, negtede at overlode den, ſaaledes, at Sverre maatte true ham med ſine Vaaben, førend han ſikHeften. Bagefter ſagde han, at det var den daarligſte Heſt, han havde redet i ſit Liv. Med den kom han ſaa langt frem ſom til Aalreksftad, hvor han traf nogle af ſine egne Folk, og hvor efter- haanden flere og flere ſmaa Flokke af disſe ſamlede ſig om ham. Her fik de ogſaa at vide, at det ikke var Kong Magnus’s Hær, ſom de havde imod ſig, men alene Jon Kutiza med hans Skare af Bønder fra Voſs, Hørdaland og Hardanger Denne havde delt ſig i to Hobe, af hvilke den ene havde lagt til ved Jonsbryggen paa Vaagens Beſtſide, i Nærheden afIonskloſteret, hvor de gik i Land og opſtillede ſig i Fylking paa Jonsvoldene. Derfra nærmede de ſig mod Vaagsbunden, dog uden at gjøre noget Angreb Den an- den Afdeling af Bondehæren havde ſteget i Land paa Holmen, hvor den tog ſin Stilling paa Kriftkirkegaarden, idet nogle ogſaa vovede ſig ind i Kongsgaarden, dog kun med megen Forſigtighed, da de viſtnok have frygtet noget Baghold. Saafremt det havde været lys Dag, og Birkebejnerne ſaaledes havde kunnet ſe, hvad Slags Folk det var, ſom de havde imod ſig paa denne Kant, vilde de ſnart have kunnet jage dem bort, ſaa meget mere, ſom dette var en meget mindre Afdeling end den, ſom var ftegen i Land ved Ionsbryggen. Da imidlertid Kongen om- ſider havde faaet ſikker Beſked om Sammenhængen, ſamlede han alle de af ſine Mænd, der imidlertid havde flokket ſig om ham ved Aalreksſtad, og bad dem ledſage ham ind igjen i Byen, da man, ſom han ſagde til dem, kunde være ſikker paa, at Mange, ſom havde