356 Kjøbmandskab der nord“ og derigjennem gjorde dem stor Skade.1) Omtrent femti Aar senere, i 1652, høres der atter om, at Borgerne vare komne paa Kant med den sinmarkske Lehnsherre, denne Gang Jørgen Fris, en Mand, som synes at have næret en levende Inter- esse for de forkuede Indbyggere i dette Landskab. Det var ogsaa ved denne Lejlighed Bergenserne, som gjorde Begyndelsen, idet de havde klaget over, at fremmede imod deres Privilegier havde drevet Handel paa Finmarken, hvilket gav Jørgen Fris Anledning til at indgive en udførlig Klage over Forholdene. Han benegtede Rigtig- heden af, hvad Bergenserne havde ansørt, men godtgjorde selv, at disse behandlede Landet paa en Maade, som gav Anledning til at befrygte, at det tilsidst vilde blive aldeles øde. Denne hans Op- træden vakte naturligvis megen Uro i Bergen, hvis Borgerskab strax satte sig i Bevægelse for at hindre alt, som kunde skade dem selv. De udsendte i dette Øjemed nogle af sin Midte til Kjøben- havn med Fuldmagt til paa de øvriges Vegne at besvare Jørgen Fris’s Klagen J det Svar, som disse indgave, indlade de sig dog ikke paa at ville negte, hvad Lehns-herren havde anført om, at Landets Proviantering var aldeles forsømt, men undskyldte sig kun med, at de saa længe havde gjort Finmarkingerne Forstrækning, uden at faa noget igjen, at ingen længere kunde fortænke dem i, at det nu næsten faldt dem umuligt at fortsætte dermed. For Resten mente de, at de fremmede, som tiltrods for deres Privilegier be- sejlede Finmarken, i Almindelighed fik de bedste Produkter, men holdt sig borte, naar Fiskeriet ikke slog til, „hvilke mærkværdige Aarsager den gode Mand, som nyligen er kommen der til Lehnet, ikke saa i Begyndelsen kan tage i Agt; men vil sormode, at det vel herester sker, naar Hans Velbyrdighed bedre Kundskab erlanger.““) Bergenserne beholdt fine Privilegier, som i den følgende-Tid bleve end mere forøgede, og Tilstanden i Finmarken blev, som en Følge deras, tiltrods for Jørgen Fris’s velmente Bestræbelser, forværret i Stedet for at forbedres. At det Bergenske Handelsmonopol i en væsentlig Grad var til Hinder for Finmarkens Opkomst, maa ansees for givet, ligesom at dette udøvedes paa en lidet tilsredsstillende Maade Men det vil dog være uretfærdigt at lægge det udelukkende Ansvar herfor over
x-j
!) 8poonlnm boronlo, ll, S. 402. 2) Jørgen Fris’s Klageskrivelse, dateret Vardøhus 2den August 1652, findes i Original og Bergensernes Modskrift, dateret Kjøbenhavn 1ste Oktober s. A. i Afskrift i Rigsarkivet (Kancelliet, Betænkninger, Valle 3b).
