Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/368

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


356 Kjøbmandſkab der nord“ og derigjennem gjorde dem ſtor Skade.1) Omtrent femti Aar ſenere, i 1652, høres der atter om, at Borgerne vare komne paa Kant med den ſinmarkſke Lehnsherre, denne Gang Jørgen Fris, en Mand, ſom ſynes at have næret en levende Inter- esſe for de forkuede Indbyggere i dette Landſkab. Det var ogſaa ved denne Lejlighed Bergenſerne, ſom gjorde Begyndelſen, idet de havde klaget over, at fremmede imod deres Privilegier havde drevet Handel paa Finmarken, hvilket gav Jørgen Fris Anledning til at indgive en udførlig Klage over Forholdene. Han benegtede Rigtig- heden af, hvad Bergenſerne havde anſørt, men godtgjorde ſelv, at disſe behandlede Landet paa en Maade, ſom gav Anledning til at befrygte, at det tilſidſt vilde blive aldeles øde. Denne hans Op- træden vakte naturligvis megen Uro i Bergen, hvis Borgerſkab ſtrax ſatte ſig i Bevægelſe for at hindre alt, ſom kunde ſkade dem ſelv. De udſendte i dette Øjemed nogle af ſin Midte til Kjøben- havn med Fuldmagt til paa de øvriges Vegne at beſvare Jørgen Fris’s Klagen J det Svar, ſom disſe indgave, indlade de ſig dog ikke paa at ville negte, hvad Lehns-herren havde anført om, at Landets Proviantering var aldeles forſømt, men undſkyldte ſig kun med, at de ſaa længe havde gjort Finmarkingerne Forſtrækning, uden at faa noget igjen, at ingen længere kunde fortænke dem i, at det nu næſten faldt dem umuligt at fortſætte dermed. For Reſten mente de, at de fremmede, ſom tiltrods for deres Privilegier be- ſejlede Finmarken, i Almindelighed fik de bedſte Produkter, men holdt ſig borte, naar Fiſkeriet ikke ſlog til, „hvilke mærkværdige Aarſager den gode Mand, ſom nyligen er kommen der til Lehnet, ikke ſaa i Begyndelſen kan tage i Agt; men vil ſormode, at det vel hereſter ſker, naar Hans Velbyrdighed bedre Kundſkab erlanger.““) Bergenſerne beholdt fine Privilegier, ſom i den følgende-Tid bleve end mere forøgede, og Tilſtanden i Finmarken blev, ſom en Følge deraſ, tiltrods for Jørgen Fris’s velmente Beſtræbelſer, forværret i Stedet for at forbedres. At det Bergenſke Handelsmonopol i en væſentlig Grad var til Hinder for Finmarkens Opkomſt, maa anſees for givet, ligeſom at dette udøvedes paa en lidet tilſredsſtillende Maade Men det vil dog være uretfærdigt at lægge det udelukkende Anſvar herfor over

x-j

!) 8poonlnm boronlo, ll, S. 402. 2) Jørgen Fris’s Klageſkrivelſe, dateret Vardøhus 2den Auguſt 1652, findes i Original og Bergenſernes Modſkrift, dateret Kjøbenhavn 1ſte Oktober ſ. A. i Afſkrift i Rigsarkivet (Kancelliet, Betænkninger, Valle 3b).