Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/369

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


357 paa den Bye Borgerſkab, hvem Regjeringens kortſynede Handels- politik havde overdraget en ſaadan betydelig Magt. For det førſte er den Undſkyldning, ſom Bergenſerne fremførte imod Jørgen Fris’s Andragende, at de paa Grund af de mislige Fiſkeriet ikke fik noget igjen for ſine Udlæg, ikke uden Betydning, og man ſkal ialfald ikke være altfor ſtreng mod dem i denne Anledning. Dernæſt maa det ogſaa haves i Erindring, at Befolkningen i Finmarkens Vær paa den Tid i Regelen ikke beſtod af de bedſte Perſoner, man kunde finde, da de derværende Nordmænd, ſom Hans Lillienſkiold ſiger i 8pecu1um borea1e, vare „tildels ej for deres Dyders Skyld hid- kommen“. Ligeoverfor en ſaadan Samling af Menneſker kunde Bergenſerne heller ikke føle ſig ſynderlig trykkede af ſine Forpligtel- ſer, da de formodentlig hyppig ere blevne bedragne af dem og ikke paa ſin Side vilde være altfor imødekommende. Der bliver ſaa- ledes ialfald fra flere Sider vægtige Henſyn, ſom maa tages med, naar man vil fælde en rigtig Dom over disſe Forhold og ikke ude- lukkende kaſte al Skyld over paa den ene Part; men der bliver dog ogſaa nok af Ankepoſter tilbage imod den Handelsſtand i det 17de Aarhundrede, ſom under Monopolernes Beſkyttelſe ødelagde en vigtig Landsdels Opkomſt for Hundreder af Aar. Af Bergens udenlandſke Handel var fremdeles den tydſke en meget vigtig Del. Denne dreves ogſaa ligeſom tidligere hoved- ſagelig gjennem Kontoret, ſkjønt dette efter Midten af det ſextende Aarhundrede befandt ſig i en ſtadig Tilbagegang Derhos ſynes nu de Byer i Tydſkland, ſom ikke havde Andel i Kontoret, i en ganſke anden Grad end tidligere at have aabnet en ſelvſtændig Handel paa Bergen, hvilket ogſaa gjælder Hollænd ern e. Disſe havde, ſom det vil erindres, lige fra den Tid, da deres Byer vare Medlemmer af det hanſeatiſke Forbund, ſtaaet i Forbindelſe med Bergen, og om ogſaa denne tildels havde været mindre levende paa den Tid, da Forbundet var enevældigt i Bergen, var den dog aldrig bleven aldeles opgivet. Da Hanſeaternes Magt aftog, var dette Tegnet til en Gjenoplivelſe afHollændernes Handel paa Norge. For denne gjaldt der de ſamme Lovbud, ſom fra gammel Tid vare givne for Udlændinges Handel overhovedet,!) ſaaledes at den var indſkrænket til Tiden mellem de tvende Korsmesſer, hvilken i 1507 1) I 1541 (16 Maj) havde Kriſtian III udgivet en Forordning om de uden- landſke Kjøbmænds Handel paa Bergen i Overensſtemmelſe med de ældre Regler og tildels ſtadfæſ’tet Byens Privilegier-. I)jpl. Nor-v. VI1l, No. 742.