Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/369

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

357 paa den Bye Borgerskab, hvem Regjeringens kortsynede Handels- politik havde overdraget en saadan betydelig Magt. For det første er den Undskyldning, som Bergenserne fremførte imod Jørgen Fris’s Andragende, at de paa Grund af de mislige Fiskeriet ikke fik noget igjen for sine Udlæg, ikke uden Betydning, og man skal ialfald ikke være altfor streng mod dem i denne Anledning. Dernæst maa det ogsaa haves i Erindring, at Befolkningen i Finmarkens Vær paa den Tid i Regelen ikke bestod af de bedste Personer, man kunde finde, da de derværende Nordmænd, som Hans Lillienskiold siger i 8pecu1um borea1e, vare „tildels ej for deres Dyders Skyld hid- kommen“. Ligeoverfor en saadan Samling af Mennesker kunde Bergenserne heller ikke føle sig synderlig trykkede af sine Forpligtel- ser, da de formodentlig hyppig ere blevne bedragne af dem og ikke paa sin Side vilde være altfor imødekommende. Der bliver saa- ledes ialfald fra flere Sider vægtige Hensyn, som maa tages med, naar man vil fælde en rigtig Dom over disse Forhold og ikke ude- lukkende kaste al Skyld over paa den ene Part; men der bliver dog ogsaa nok af Ankeposter tilbage imod den Handelsstand i det 17de Aarhundrede, som under Monopolernes Beskyttelse ødelagde en vigtig Landsdels Opkomst for Hundreder af Aar. Af Bergens udenlandske Handel var fremdeles den tydske en meget vigtig Del. Denne dreves ogsaa ligesom tidligere hoved- sagelig gjennem Kontoret, skjønt dette efter Midten af det sextende Aarhundrede befandt sig i en stadig Tilbagegang Derhos synes nu de Byer i Tydskland, som ikke havde Andel i Kontoret, i en ganske anden Grad end tidligere at have aabnet en selvstændig Handel paa Bergen, hvilket ogsaa gjælder Hollænd ern e. Disse havde, som det vil erindres, lige fra den Tid, da deres Byer vare Medlemmer af det hanseatiske Forbund, staaet i Forbindelse med Bergen, og om ogsaa denne tildels havde været mindre levende paa den Tid, da Forbundet var enevældigt i Bergen, var den dog aldrig bleven aldeles opgivet. Da Hanseaternes Magt aftog, var dette Tegnet til en Gjenoplivelse afHollændernes Handel paa Norge. For denne gjaldt der de samme Lovbud, som fra gammel Tid vare givne for Udlændinges Handel overhovedet,!) saaledes at den var indskrænket til Tiden mellem de tvende Korsmesser, hvilken i 1507 1) I 1541 (16 Maj) havde Kristian III udgivet en Forordning om de uden- landske Kjøbmænds Handel paa Bergen i Overensstemmelse med de ældre Regler og tildels stadfæs’tet Byens Privilegier-. I)jpl. Nor-v. VI1l, No. 742.