Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/366

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


354 og medens der ellers unegtelig kunde have aabnet ſig Udſigter til en lys og rig Fremtid for denne Landsdel, blev den ved de gjen- tagne Forbud i ſamme Retning tvungen ind i en Forbindelſe med Rigets mægtigſte Handelsſtad, der i Længden ikke blev til Finmark- ens Gavn. De nævnte Lovbud ſkulle allerede meget ſnart have berøvet Diſtriktet de fleſte bergenſke Borgeres Næroærelſe, da disſe mærkede, at de ved at blive der tabte den Ret, ſom de ellers havde til at drive direkte Handel paa Udlandet, og heraf blev Følgen den, at den finmarkſke Handel ſenere hen blev dreven alene gjennem Fuldmægtige for de bergenſke Kjøbmænd. Paa ſamme Tid havde ogſaa Forbudet mod at befatte ſig med andre Udrederes Skyldmænd havt en anden Virkning, ſom ikke vel kunde udeblive, ved at bringe disſe i en Afhængighed af de bergenſke Kjøbmænd, der nærmeſt maa ſammenlignes med de danſke Bønders Hoveri og Vornedſkab. Idet nu Indbyggerne i Finmarken bleve forhindrede fra enhver Konkurranſe, forringedes ogſaa gradvis Landets Velſtand. De fin- markſke Fiſkeriet have altid været uſikre; men under disſe Forhold fik ethvert mislykket Fiſkeri en endnu mere ødelæggende Virkning, end det ellers vilde have havt. Da ſaaledes Fiſket ſlog Fejl tre Aar i Træk, 1627, 1628 og 1629, ſkulle Finmarkens Indbyggere have været Hungersnøden ncer, hvorfor der i den Anledning endog maatte udgaa en kongelig Befaling til Befalingsmændene paa Bergenhus og Throndhjems Gaard om at tage ſig af Forholdene ſaaledes, at de kunde forbyde de Borgere, ſom ikke uden imod rede Penge vilde ſkaffe Indbyggerne af Finmarken, hvad de tiltrængte, at handle paa dette Diſtrikt !) Denne Befaling ſynes imidlertid ikke at have hjulpet til at forbedre Tilſtanden, og Forholdene bleve derfor ogſaa i den følgende Tid uforandrede. Beretningerne fra Fin- marken efter det mislykkede Fiſke om Vaaren 1643 lyde ligeſaa trøſtesløſe. Der blev da optaget Thingsvidner i alle Hovedvær,2) og overalt erklærede Almuen, at det Forſkud, ſom de før Fiſket havde erholdt af ſine Udredere, eller ſom de nu ogſaa kaldes, Hus- bønder, i Regelen var tre Gange ſaa ſtort, ſom det Udbytte, de fik af Fiſkeriet; thi medens dette ſjelden var over 12–14 Voger pr. Mand, havde de tidligere af Udrederne faaet indtil 70, i Regelen 50–60 Voger. Paa Grund af det fuldſtændig mislykkede Fiſke blev der ſaaledes ikke en Gang Tale om at klare den Gjæld, hvori O 3 “) Norſke Rigsregiſtranter, VI, S. 168. !) Disſe Thingsoidner fra 1643 og 1644 findes i Rigsarkivet ſom Bilag ved Vardøhus Lehns Regnſkaber, Pakke 929. F