Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/365

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


353 “ derboende „Udredere“, til hvem de viſtnok beſtandig ſtode i Gjoeldsforhold. Det var forbudt at handle med en anden Udreders nordlandſke eller ſinmarkſke Handelsforbindelſer, eller ſom de i den nævnte Anordning meget betegnende kaldtes, „Skyldmcrnd“. For- holdets Art viſer ſig talende nok af disſe Navne Uagtet de her omtalte Beſtemmelſer kun nævne Bergens Borg- ere, ſom dem, der vare berettigede til at drive Handelpaa Finmarken, kunne de dog ikke have udelukket Thrønderne, ſom fra gammel Tid af havde den ſamme Ret, der ikke var dem fratagen ved noget nyere Lovbud. Der forekommer ogſaa oftere kongelige Forord- ninger, det omtale deres Ret, ligeſaa vel ſom Bergenſer-nes. Den ovenfor omtalte Reces af 1580 forbeholdt ſaaledes begge Byers Borgere i Fcellesſkab Handelen paa Nordland og Finmarken, og i 1591 blev der ligeledes udfcerdiget en Forordning, hvorved Handelen paa alle Diſtrikter mellem Bergen og Vardøhus for- beholdtes Bergens og Throndhjems Borgere, – ſelvfølgelig efter de nærmere Regler om Fordelingen af de enkelte Landſkaber, ſom vare faſtfatte ved andre Beſtemmelſer. I Finmarken ſynes Udlig- gerne fornemlig at have floreret, idet de her, hvor de aldeles ikke kunde rammes af de i det foregaaende omtalte Forbud, indrettede ſig aldeles, ſom hjemme, navnlig i det ſextende Aarhundrede, og maaſke allermeſt efter den odenſeiſke Reces Udliggerne udgjorde i denne Tid den uoeringsdrivende og velſtaaende Del af Finmarkens I“ndbyggere, og i gamle Beretninger om denne Landsdels Handel ſiges det derfor ogſaa med en vis Ret, at „Landet ingen Tid, hverken før eller ſiden, haver-været udi ſtørre Flor.“ Det var da, at de mange Bcer langs Finmarkens Kyſter havde ſin Blomſtrings- periode, ſom ſmaa Filialer af Bergen, der endog tildels, ſom f. Ex. Jngø, regnedes for ſmaa Kjøbſtoeder. Ligeledes berettes det, at der var velhavende Bønder, ſom ſelv med ſine Icegter bragte ſin Fiſk til Bergen og der afſatte den. Da imidlertid de i denne fjcrrne Landsdel boſatte Borgere hyppig glemte ſin Forbindelſe med den By, hvorfra de oprindelig vare udgaaede, og endog kunde komme til at handle imod dennes Interesſer, foranledigede dette oftere Kolliſioner med Bergen, hvis hjemmevcerende Borgerſkab ikke gjerne ſaa en ſaadan Beſtreebelſe for at fremkalde en med dem rivaliſerende Handelsſtand i en Provins, ſom de betragtede ſom ſit naturlige Opland, der alene ſkulde være henviſt til at handle med dem. Paa denne Maade fremkaldtes de førſte Forbud mod, at de der vare boſatte i Finmarken, handlede med Forbigaaelſe af VctsM, sugv. Nlelſen: Bergen W