Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/365

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

353 “ derboende „Udredere“, til hvem de vistnok bestandig stode i Gjoeldsforhold. Det var forbudt at handle med en anden Udreders nordlandske eller sinmarkske Handelsforbindelser, eller som de i den nævnte Anordning meget betegnende kaldtes, „Skyldmcrnd“. For- holdets Art viser sig talende nok af disse Navne Uagtet de her omtalte Bestemmelser kun nævne Bergens Borg- ere, som dem, der vare berettigede til at drive Handelpaa Finmarken, kunne de dog ikke have udelukket Thrønderne, som fra gammel Tid af havde den samme Ret, der ikke var dem fratagen ved noget nyere Lovbud. Der forekommer ogsaa oftere kongelige Forord- ninger, det omtale deres Ret, ligesaa vel som Bergenser-nes. Den ovenfor omtalte Reces af 1580 forbeholdt saaledes begge Byers Borgere i Fcellesskab Handelen paa Nordland og Finmarken, og i 1591 blev der ligeledes udfcerdiget en Forordning, hvorved Handelen paa alle Distrikter mellem Bergen og Vardøhus for- beholdtes Bergens og Throndhjems Borgere, – selvfølgelig efter de nærmere Regler om Fordelingen af de enkelte Landskaber, som vare fastfatte ved andre Bestemmelser. I Finmarken synes Udlig- gerne fornemlig at have floreret, idet de her, hvor de aldeles ikke kunde rammes af de i det foregaaende omtalte Forbud, indrettede sig aldeles, som hjemme, navnlig i det sextende Aarhundrede, og maaske allermest efter den odenseiske Reces Udliggerne udgjorde i denne Tid den uoeringsdrivende og velstaaende Del af Finmarkens I“ndbyggere, og i gamle Beretninger om denne Landsdels Handel siges det derfor ogsaa med en vis Ret, at „Landet ingen Tid, hverken før eller siden, haver-været udi større Flor.“ Det var da, at de mange Bcer langs Finmarkens Kyster havde sin Blomstrings- periode, som smaa Filialer af Bergen, der endog tildels, som f. Ex. Jngø, regnedes for smaa Kjøbstoeder. Ligeledes berettes det, at der var velhavende Bønder, som selv med sine Icegter bragte sin Fisk til Bergen og der afsatte den. Da imidlertid de i denne fjcrrne Landsdel bosatte Borgere hyppig glemte sin Forbindelse med den By, hvorfra de oprindelig vare udgaaede, og endog kunde komme til at handle imod dennes Interesser, foranledigede dette oftere Kollisioner med Bergen, hvis hjemmevcerende Borgerskab ikke gjerne saa en saadan Bestreebelse for at fremkalde en med dem rivaliserende Handelsstand i en Provins, som de betragtede som sit naturlige Opland, der alene skulde være henvist til at handle med dem. Paa denne Maade fremkaldtes de første Forbud mod, at de der vare bosatte i Finmarken, handlede med Forbigaaelse af VctsM, sugv. Nlelsen: Bergen W