Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/361

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


349 indførfel ikke mere end atten Fade. De betydeligſte Udførſelsartikler vare Fiſk (7,632IX, Voger Raaſkjær, 36,039!y2 Voger Rundfiſk, 228 Tønder Skrufiſk m. m.), Rogn (292 Tønder), Tran (820 Tønder), Hader (140 Kipper), Skind (2,330 Deker og 100 Kipper), Uld (1,352 Voger), Sagbord (413!X, Tylvt), Tjære (I,492) m. m., deriblandt 60 Tønder Stenkul og en „Lodsmandsbaad“.1) Af Bergens indenlandſke Handel var i det ſextende Aarhundrede Nordlandshandelen den betydeligſte og meſt indbringende, navn- lig efterat den odenſeiſke Reces havde bekræftet Borgernes Lige- ſtilling med de kontorſke Kjøbmænd og ophævet den Eneret, ſom disſe paaſtode at have til denne Handel Fra nu af vare de og Bergenſerne priviligerede til at beſejle Nordland og udføre alle der- fra kommende Produkter Dog var der heri den Indſkrænkning, at man ikke umiddelbart fra de nordlandſke Havne, hvori Fiſken ind- ladedes, kunde ſejle til Udlandet, men førſt maatte anløbe Bergen, der for denne Handel ſkulde være den eneſte Stapelſtad.2) J Be- gyndelſen ſynes det, ſom om Nordlændingerne have opfattet den ved Reeesſen indførte nye Orden, ſom om de ogſaa for ſit Ved- kommende ſkulde have Ret til at beſejle de udenlandſke Havne; men dette, ſom efter det ſextende Aarhundredes Begreber var et ſtort Misbrug, blev ſnart forhindret, ligeſom ogſaa den Skik, der ſtrax var kommen i Gang, at alle Nationers Skibe forſøgte at benytte den Forandring, ſom nu var foregaaet, til at kaſte ſig ind iHand- elen paa Nordland ſaavelſom paa Finmarken Begge Dele bleve forbundne ved et Kongebrev af 11te April 1562,. der formodentlig er fremkaldt ved forenede Foreſtillinger fra Borgere og Kontorſke.3) Ved Siden deraf har viſtnok ogſaa Ønſket om af Henſyn til Tolden at kunne føre en nøjagtig Kontrol med Udførfel„en været medvirkende ved Udfærdigelſen af dette Kongebrev, ſom under denne Forudſæt- ning ſtaar i nær Forbindelſe med et andet af 18de April ſ. A., H–jo-jo-–:–s-L “) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, II, 52–86. 2) „Damit auch die Handtirung zu Bergen mehr gefurdert werde, ſollen die Biirger zu Bergen, wann ſie wider von Norden kommen, nicht ſtrax nach Hollandt oder ander Orter lauſen, ſondern zuvor mit ihrem Fiſch und Wahr zu Bergen anlangen; ſo ſie aber dann ihr Fiſch und Wahr zu Bergen nicht verkaufen, ſoll ihnen frey ſtehen dieſelbige an ander Orter ihres Gefallens zu bringen.“ “) Samlinger til det norſke Folks Sprog og Hiſtorie, III, 275 og V, 644. Paus, Forordninger, S. 342.