Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/362

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


350 hvorved det tilſigtedes at opnaa en nøjagtig Kontrol med Tienden af den Fiſk, ſom blev erlagt paa de nordlandſke Vær.!) Sandſynligvis har Bergens Nordlandshandel fra de ældſte Tider for det meſte været drevet paa den Maade, at Nordſarerne ſelv ſøgte derhen med ſine Iægter, og at Varerne førſt ere blevne oplagte i Bergen, forinden de atter gik videre. I denne Handel er der i Tidens Løb neppe foregaaet nogen væſentlig Forandring, og naar det derfor bl. a. i den odenſeiſke Reces ſorudſættes, at ſaa- vel Borgerne, ſom de kontorſke Kjøbmænd ſkulde „beſejle“ Landet, da har dette ikke kunnet ſtanſe Nordlændingernes Rejſer til Bergen, ſelv om disſe derved ere blevne noget indſkrænkede Efterhaanden gik derimod en ſtor Del af Nordlandshandelen over til de ſaakaldte Udliggere, hvorom der nedenfor nærmere vil blive talt, og ſom nu dels dreve ſelvſtændig Handel paa Bergen, dels bleve Mellemmænd mellem Kjøbmændene og de nordlandſke Bønder. Der-igjennem ind- traadte der imidlertid ikke nogen Forandring i det Afhængigheds- forhold, hvori disſe befandt ſig til Kontoret og de bergenſke Kjøb- mænd, og forſaavidt Udliggerne bleve boende i Nordland, maa de ſelv inden kort Tid være blevne gjældbundne.2) Til en Tid havde ogſaa Throndhjem Ret til at deltageiNordlandshandelen; men denne har dog neppe været ſynderlig benyttet og ſynes desuden allerede at være bortfaldt i det 17de Aarhundrede, ſkjønt Throndhjem rig- tignok ſenere erholdt den ſamme Ret. Et lignende Fællesſkab ſøgte ogſaa Bergenſerne at opnaa med Henſyn til Handelen paa de ſaakaldte fire Sølehn, hvorunder i den Tids offieielle Sprog forſtodes Romsdalen, Nordmøre, Foſen og Namdalen, der i Lehnstiden altid henhørte under Befalings- mandeu paa Throndhjems Gaard, medens de nordligere Diſtrikter paa ſamme Maade laa under Bergenhus. Allerede faa Aar efter Udfærdigelſen af den odenſeiſke Reces blev der fra Throndhjem ført Klager over, at Bergens Borgere ſøgte at trænge ſig ind i Hand- elen paa de forſkjellige Lehn, der vare henlagte til denne By. J -:–j-–j:j-– “) Norſke Rigsregiſtranter, I, S. 348 flg. ’) Hvad her er udtalt, beror meſt paa Formodningen da der endnu ikke foreligger tilſtrækkeligt Materiale til at danne ſig et rigtigt Begreb om disſe indviklede og dybt indgribende Forhold. Det ſextende og ſyttende Aarhundredes indre Handelshiſtorie er for vort Fædrelands Vedkommende ſaa godt ſom nbearbejdet, og den, ſom ikke er ſpecielt hjemme i dette F–ag, bevæger ſig derfor her paa en meget uſikker Grundvold. Dog ſynes den her i al Korthed fremſatte Opfatning at have Sandſynligheden for ſig.