Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/353

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


341 den kommunale Æresſtige end til at blive Raadmænd. Mange af Raadets Medlemmer i denne Tid vare ſaaledes meget anſeede og i Beſiddelſe af en ikke ringe Jndflydelſe.1) En af de meſt bekjendte Borgermeſtere i Bergen var Søfren Søſrensſøn, ſom beklædte denne Stilling fra 1612 og til ſin Død, der indtraf i 1621, i hvilken Tid han ſpillede en meget fremtrædende Rolle inden Borgerſkabet. Han var en Mand, der meget ivrig tog ſig af de Hverv, ſom vare ham ooerdragne, men paadrog ſig paa ſamme Tid ved ſin Henſyns- løshed mange Fiender, der voldte ham mere end en Ubehagelighed.2) Den Tid, hvori han levede, var for øvrigt en temmelig urolig, idet der i Bergen da viſte ſig de førſte Tegn til den meget opſætſige Aand, ſom i det ſyttende Aarhundrede af og til kom frem i de norſke Stæder, og ſom maa have ſtaaet i umiddelbar Forbindelſe med den tilſvarende Retning, der ſamtidig gjorde ſig gjældende hos det danſke Borgerſkab. Denne ejendommelige Oppoſition var dog i Norge neppe ſaa afgjort politiſk, ſom i de danſke Byer, men den havde til Gjengjæld oftere en national Side, ſom gſør, at man fremdeles maa føle Sympathi med disſe førſte ſvage Spor til den begyndende Gjenoprejsning af det norſke Folks nationale Bevidſthed, ſelv om de ofte ere fremkomne under en Form, der gjør det vanſke- ligt at dømme om deres rette Betydning. Allerede under Kalmarkrigen høres der om Ytringer, ſom an- tyde, at Borgerne i Bergen ikke nærede den meſt loyale Aand, men at der var flere, ſom omtalte Kongen paa en ſoragtelig Maade. Da Kalmar var indtaget, var der ſaaledes en Mand, ſom ytrede: „Man ſiger, Kongelig Majeſtæt haver indtaget Kalmar Slot og ihjel- ſlaget nogle tnſinde, ja Lus“ (8ie). Derved paadrog han ſig en Tilrettevisning af Preſten ved Domkirken, ſom dog, da han talte om Sagen fra Prædikeſtolen, ikke vilde nævne nogen ved Navn og derom ſelv kom i Strid med Biſkopen, der formanede ham, „at han dog vilde give dem tilkjende, ſom havde talet ſaadanne ſoragtelige Ord om den høje Øvrighed, efterdi man ikke ved fuldkommelig og god Beſked paa.“ 8) Nogle Aar ſenere, i 1619, var den bekjendte danſke Lærde, Kriſtofer Dybvad i Bergen, hvor han optraadte med t) I Edvard Edvardsføns „Bergens Befkrivelſe“ ſindes en Fortegnelſe over Borger-meſtere og Raadmænd. N. Nirolayſen, Norſke Magaſin, II, 537 fl g. 2) Yngv. Nielfen, Jens Bjelke til Øſtraat, S. 68–78. 8) Bergens ældſte Kapitelsbog (1611–1624) i Rigsarkivet, for 6te Septem- ber 1611.