341 den kommunale Æresstige end til at blive Raadmænd. Mange af Raadets Medlemmer i denne Tid vare saaledes meget anseede og i Besiddelse af en ikke ringe Jndflydelse.1) En af de mest bekjendte Borgermestere i Bergen var Søfren Søsrenssøn, som beklædte denne Stilling fra 1612 og til sin Død, der indtraf i 1621, i hvilken Tid han spillede en meget fremtrædende Rolle inden Borgerskabet. Han var en Mand, der meget ivrig tog sig af de Hverv, som vare ham ooerdragne, men paadrog sig paa samme Tid ved sin Hensyns- løshed mange Fiender, der voldte ham mere end en Ubehagelighed.2) Den Tid, hvori han levede, var for øvrigt en temmelig urolig, idet der i Bergen da viste sig de første Tegn til den meget opsætsige Aand, som i det syttende Aarhundrede af og til kom frem i de norske Stæder, og som maa have staaet i umiddelbar Forbindelse med den tilsvarende Retning, der samtidig gjorde sig gjældende hos det danske Borgerskab. Denne ejendommelige Opposition var dog i Norge neppe saa afgjort politisk, som i de danske Byer, men den havde til Gjengjæld oftere en national Side, som gsør, at man fremdeles maa føle Sympathi med disse første svage Spor til den begyndende Gjenoprejsning af det norske Folks nationale Bevidsthed, selv om de ofte ere fremkomne under en Form, der gjør det vanske- ligt at dømme om deres rette Betydning. Allerede under Kalmarkrigen høres der om Ytringer, som an- tyde, at Borgerne i Bergen ikke nærede den mest loyale Aand, men at der var flere, som omtalte Kongen paa en soragtelig Maade. Da Kalmar var indtaget, var der saaledes en Mand, som ytrede: „Man siger, Kongelig Majestæt haver indtaget Kalmar Slot og ihjel- slaget nogle tnsinde, ja Lus“ (8ie). Derved paadrog han sig en Tilrettevisning af Presten ved Domkirken, som dog, da han talte om Sagen fra Prædikestolen, ikke vilde nævne nogen ved Navn og derom selv kom i Strid med Biskopen, der formanede ham, „at han dog vilde give dem tilkjende, som havde talet saadanne soragtelige Ord om den høje Øvrighed, efterdi man ikke ved fuldkommelig og god Besked paa.“ 8) Nogle Aar senere, i 1619, var den bekjendte danske Lærde, Kristofer Dybvad i Bergen, hvor han optraadte med t) I Edvard Edvardsføns „Bergens Befkrivelse“ sindes en Fortegnelse over Borger-mestere og Raadmænd. N. Nirolaysen, Norske Magasin, II, 537 fl g. 2) Yngv. Nielfen, Jens Bjelke til Østraat, S. 68–78. 8) Bergens ældste Kapitelsbog (1611–1624) i Rigsarkivet, for 6te Septem- ber 1611.
