Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/352

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


340 om Aftenen. Maaſke ere disſe komne fra Tydſkland og kunne ſaaledes neppe helt tages til Indtægt for den nationale Muſiks Hiſtorie I Begyndelſen af det ſyttende Aarhundrede, i 1610, høres om de førſte Frihaandsøvelſer i norſk Gadeſang, idet en Kriſtofer Skræder da ſang „om Patrockebus og Chriſtoffribus“, medens man allerede i 1566 finder omtalt, at der ved Pratebommen!) blev ſunget „tydſke Biſer“. J de ſidſte Aar af det 17de Aar- hundrede havde man regelmæsſig ugentlige Koneerter af Skolens Disciple, der ogſaa undertiden vare forbundne med Fremſtillinger af Emner af den bibelſke Hiſtorie Disſe vare i ſin Tid meget anſeede, men holdt ſig dog ikke længe2). Fra gammel Tid af, mindſt fra det femtende Aarhundredes Slutning havde Skiveſkydning hørt til en af de meſt yndede For-nøjelſer i Bergen. Oprindelig indført af de tydſke Kjøbmænd, blev den ſenere ogſaa drevet af de norſke Borgere. med Bibehold- elſe af de gamle Ceremonien I Regelen var der et temmelig ſtort Antal af Skyttere tilſtede, i 1628 f. Ex. 66, og den, der var ſaa heldig at træffe den Fugl, der var opſat ſom Maal, blev altid Fuglekonge og fik den udſatte Præmie. Selv de fornemſte Mænd deltoge i denne Forlyſtelſe. Saaledes var i 1635 Kanſleren Jens Bjelke ſelv tilſtede med Børge Iuul paa Lungegaarden og ſine tre Sønner, af hvilke den yngſte, Jørgen Bjelke ſkjød Fuglen At blive Fuglekonge, var ellers en koſtbar Fornøjelſe, da han altid maatte give et Selſkab Det kunde derfor hænde, at en, ſom havde vundet ved Skydningen, bagefter fraſagde ſig Æren og overdrog den til en anden, der kunde, ſom det hed, „udføre det“.3) Ligeſom der ikke haves ganſke faa Efterretninger om Bergens lommunale Forhold i det ſextende og ſyttende Aarhundrede, er der ogſaa bevaret adſkilligt Stof for en Skildring af Byens offentlige Liv i. den ſamme Periode og om den Aand, ſom da rørte ſig mel- lem dens Borgere. De meſt anſeede Mænd inden Bergens norſke Kommune vare i Almindelighed de, ſom endte med at blive Borger- meſtere, medens dog ogſaa flere af dem ikke kom længere opad paa - “) N. Nicolayfen, Norſke Magaſin, I, 323, II, 280. Den her omtalte „Pratken“ eller „Pratebom“ var forſkjellig fra den S. 319 i Noten om- talte og ſtod paa Bergenhus Den var ſaaledes nærmeſt Kontorets Pratebom, medens de norſke Borgere havde ſin paa Nordnes. 2) Sagen og Foſs, Bergens Beſkrivelſe-, S.592flg. N. Nieolayſen, Norſke Magaſin,1Il, S. . “) N. Nieolayſen, Norſke Magaſin, lI, 208.