340 om Aftenen. Maaske ere disse komne fra Tydskland og kunne saaledes neppe helt tages til Indtægt for den nationale Musiks Historie I Begyndelsen af det syttende Aarhundrede, i 1610, høres om de første Frihaandsøvelser i norsk Gadesang, idet en Kristofer Skræder da sang „om Patrockebus og Christoffribus“, medens man allerede i 1566 finder omtalt, at der ved Pratebommen!) blev sunget „tydske Biser“. J de sidste Aar af det 17de Aar- hundrede havde man regelmæssig ugentlige Koneerter af Skolens Disciple, der ogsaa undertiden vare forbundne med Fremstillinger af Emner af den bibelske Historie Disse vare i sin Tid meget anseede, men holdt sig dog ikke længe2). Fra gammel Tid af, mindst fra det femtende Aarhundredes Slutning havde Skiveskydning hørt til en af de mest yndede For-nøjelser i Bergen. Oprindelig indført af de tydske Kjøbmænd, blev den senere ogsaa drevet af de norske Borgere. med Bibehold- else af de gamle Ceremonien I Regelen var der et temmelig stort Antal af Skyttere tilstede, i 1628 f. Ex. 66, og den, der var saa heldig at træffe den Fugl, der var opsat som Maal, blev altid Fuglekonge og fik den udsatte Præmie. Selv de fornemste Mænd deltoge i denne Forlystelse. Saaledes var i 1635 Kansleren Jens Bjelke selv tilstede med Børge Iuul paa Lungegaarden og sine tre Sønner, af hvilke den yngste, Jørgen Bjelke skjød Fuglen At blive Fuglekonge, var ellers en kostbar Fornøjelse, da han altid maatte give et Selskab Det kunde derfor hænde, at en, som havde vundet ved Skydningen, bagefter frasagde sig Æren og overdrog den til en anden, der kunde, som det hed, „udføre det“.3) Ligesom der ikke haves ganske faa Efterretninger om Bergens lommunale Forhold i det sextende og syttende Aarhundrede, er der ogsaa bevaret adskilligt Stof for en Skildring af Byens offentlige Liv i. den samme Periode og om den Aand, som da rørte sig mel- lem dens Borgere. De mest anseede Mænd inden Bergens norske Kommune vare i Almindelighed de, som endte med at blive Borger- mestere, medens dog ogsaa flere af dem ikke kom længere opad paa - “) N. Nicolayfen, Norske Magasin, I, 323, II, 280. Den her omtalte „Pratken“ eller „Pratebom“ var forskjellig fra den S. 319 i Noten om- talte og stod paa Bergenhus Den var saaledes nærmest Kontorets Pratebom, medens de norske Borgere havde sin paa Nordnes. 2) Sagen og Foss, Bergens Beskrivelse-, S.592flg. N. Nieolaysen, Norske Magasin,1Il, S. . “) N. Nieolaysen, Norske Magasin, lI, 208.
