Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/351

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


339 Foran denne blev der ved den førſte Opførelſe endvidere givet en ſaakaldet „eomoec1ia 8tuc1entu111“, ſom dog formodentlig, ligeſom den ſaakaldte Tragedie, tiltrods for den latinſke Titel, har været opført paa Modersmaalet. Dette ſiges udtrykkelig om en Komedie, ſom blev given 13dc Marts 1571, og hvorom Abſalon Pedersſøn beretter, at den blev opført „paa Nor-ſk“. Af klasſiſke Komedier opførtes „Phormio“ og „Andria“ af Terents Den ſædvanlige Skueplads var ved alle disſe Lejligheder Domkirkegaarden, og kun en enkelt Gang omtales, at en Komedie har været opført ved Raadſtuen. Virkelige omrejſende Komediantere ſynes førſt et Stykke ud i det ſyttende Aarhundrede at have fundet Vej til Bergen I 1625 og 1636 omtales der en „Gjøgler“ ved Navn Salomon Maler eller Skildrer, ſom opførte Komedier, dels med unge Geſeller fra Bryggen, dels med Studenter, og dels havde ſin Skueplads i pri- vate Huſe, dels i Nykirken. Da han i denne Kirke opførte „2 hedenſke Hiſtorier“ (ſormodentlig Komedier af Plautus eller Terents), ſynes dog dette at have vakt Forargelſe, og det uoteredes derfor ogſaa bagefter, at den ene af de Studenter, ſom havde hjulpet ham, nogle Maaneder efter blev ſindsforvirret1). Om Sommeren l664 kom der en tydſk Trnp paa vel 16 Medlemmer til Byen, der gav ſine Foreſtillinger paa Toldboden; men endnu flere Aar ſenere omtales Skueſpil, ſom bleve opførte af Latinſkolens Diseiple. Disſe opførte ſaaledes 18dc Juli 1673 paa Tugthuſet „Suſannæ Hiſtorie“, hvorved Corfits Braem, ſom ogſaa har leveret nogle Optegnelſer om ſit Ophold i Norge i dette og det følgende Aar, var tilſtede. Sandſynligvis har man hertil benyttet den ſamme Sal, der i 1744 blev indviet til Kirke, og ſom endnu i 1733 blev udlejet til nogle omrejſende Komedianter2). Af muſikalſke Nydelſer havde man kun meget lidet. –Byens Kirker havde ſine Organiſter, ſom da ogſaa kunde „opvarte“ med Muſik ved de Lejligheder, hvor ſaadant ellers hørte med. Imidlertid ſees det ogſaa, at Bergen allerede i det ſextende Aarhundrede har havt ſine Gademuſikanter, da det i Vedtægterne af 1596 blev forbudt ſaadanne at gaa om og ſpille paa Gaderne efter Kl. 11 h: “) Sagen og Foſs, Bergens Beſkrivelſe, S. 592. N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, Il, 200. H. I. Huitfeldt, Chriſtiania Thea- terhiſtorie, I, 24 flg. s) N. Nieolayſen, Norſke Mag-1ſin, IIl, 643. 22“’