Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/354

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


342 megen Uforſigtighed, idet han udtalte ſine Anſkuelſer om Nødvendig- heden af en fuldſtændig Forandring i den beſtaaende Regjerings- form. Da hans Ytringer bleve meget bekjendte, er det ogſaa rime- ligt, at de have vakt Opſigt mellem Borgerſkabet i Bergen; men da Dybvad ſtrax blev fængſlet og ſendt til Danmark, hvor han efter nogle Aars Forløb døde i Fængſel paa Kallundborg Slot, blev der ikke ſynderlig Tid for ham til at udbrede ſine Anſkuelſer.!) Dog er det i ethvert Fald mærkeligt, at det netop paa denne Tid, i 1619 og 1620, omtales, at Bergens Borgere forſøgte paa at er- hverve ſig en ſtørre Uafhængighed af den kongelige Lehnsherrei kommunale Spørgsmaal, navnlig med Henſyn til Regnſkabsvæſenet.2) Om denne Bevægelſe ikke juſt er bleven foranlediget af Kriſtofer Dybvad, er det dog let forklarligt, at Lehnsherren under ſaadanne Omſtændigheder har fundet ſaa meget ſtørre Grund til at være for- ſigtig og ſnareſt mulig ſøgt at fjerne en ſaa farlig Perſon. Ogſaa mellem de højere EmbedsmændiBergen var der i denne Tid ſtadig Strid og navnlig ſynes der ikke ſjelden at have herſket et mindre godt Forhold mellem Lehnsherren og Biſkopen Saaledes var der imod Slutningen af det ſextende Aarhundrede meget ſtærke Rivninger mellem Peder Thott, ſom da havde Lehnet, og Biſkopen, den lærde Anders Foſs.8) Begge vare meget ſkinſyge over ſin Magt, ſom de formodentlig have ſøgt at udvide med den ſamme ,Jver, ſom den, hvormed de modarbejdede ethvert Forſøg i denne Retning fra den anden Side. Ved denne Lejlighed gik det dog meget voldſommere til, end det plejede, ligeſom Striden fremkaldte en ſtærk Splittelſe inden Borgerſkabet, der dog nu for det meſte ſynes at have ſtaaet paa Biſkopens Side. For Peder Thott var det under disſe Forhold ſandſynligvis meget kjærkomment, at Bi- ſkopens Huſtru, ſom ovenfor omtalt, blev indviklet i en Trolddomsſag, og ſkjønt hendes Uſlyldighed maa anſees at have været aldeles beviſt, da Biſkopen godtgjorde, at hun var bortrejſt paa den Tid, da hun ſkulde været med en Troldkarl paa Fløjfjeldet eller Lyderhorn, der ved Bergen gjorde Tjeneſte for Bloksbjerg, benyttede dog Lehnsherren den Anledning, ſom derved havde frembudt ſig, til at ærgre og plage Biſkopen ganſke grnndig. Sagens Hiſtorie viſer, til hvilke “) Danſke Magaſin, tredie Række, 1l, 240 flg. 2) Norſke Rigsregiſtranter, V, 32 flg. og 54. “)1)r. Holger Rørdam, Monumenta I1ivtoriw I)anicæ, 11, 538–594, hvor der tillige er trykt flere Breve vedkommende Bergenſke Forhold