Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/350

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


338 lykkede Kopier af ſvundne Tiders eleganteſte Moder Saaledes var det i det ſextende Aarhundrede almindelig Skik, at Brudeparret tog „Skjænk“ af de indbudne Gjæſter, og det anmærkes derfor ogſaa udtrykkelig ſom en Afvigelſe fra Negelen, naar dette ikke ſkede!). Den i flere Lande almindelige Skik at plante de ſaakaldte Majtræer ved Vaarens Ankomſt, var i Norge ſaa godt ſom ubekjendt, og Bergen er her det eneſte Sted, hvor der, ſaavidt nu vides, omtales noget ſaadant, idet der i en Dom fra 1593 tales om, at en Mand havde nedhugget et Majtræ udenfor en andens Dør. Ogſaa nævnes der her en enkelt Gang Majgrever. Skikken er i Bergen nærmeſt indført fra Tydſkland, idet man ogſaa finder Spor af den i Beſkrivelſen over de kontorſke Spil. St. Hansaften brændte man fra gammel Tid af de endnu brugelige St. Hans-Baal med Tjæretønder og lignende, og uagtet disſe bleve forbudne i 1611, er det neppe rimeligt, at dette For-bud har frugtet noget. Ved Helligtrekongers Tid gik man omkring med Stjerner, hvortil det dog var nødvendigt at have Om-ighedens Tillad elſ e 2). Skueſpil vare allerede i det ſextende Aarhundrede kjendte i Bergen, ſkjøndt i en ganſke anden Form, end nu for Tiden. Det ældſte Skueſpil, ſom kjendes, var det ovenfor omtalte, ſom Abſalon Pedersſøn før 1563 havde ladet Skolens Disciple opføre paa Domkirkegaarden, og ſom omhandlede „Adams Fald.“ Dette har været et af Tidens almindelige, religiøſe Skueſpil; men desuden blev der i Bergen baade givet „Komedier“ og „Tragedier“, ſaavel af den gamle klasſiſke Literatur, ſom nye, der endog kunde behandle Dagens Spørgsmaal Da ſaaledes Biſkopen i 1570 havde bort- fjernet de gamle Billeder, ſom endnu fra den katholſke Tid hang i Domkirken, og der vare Gjenſtand for gamle Kjærringers over- troiſte Tilbedelſe, blev derom digtet en „Tragedie“ (tragoedia de jmagi11ibu8), ſom i det følgende Aar opførtes paa Domkirkegaarden.

“) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 322. 2) N. Nieolayſen, Norſke Magaſin, l, 418, II, 280 og 282, og ſamme Forfatter i Norſke Samlinger, l, 332 flg. Sagen og Foſs, Ber- gens Beſkrivelſe, S. 590 flg., meddele en længere Beſkrivelſe af Omgangen med Stjernen i deres Tid: „Det er mærkeligt nok, at der endnu findes adſkillige plattydſke Udtryk i de ravgale Vei-s, ſom endnu ſynges. Det er Skade, at ingen Antiqvar har opbevaret nogle af disſe gamle aandelige Folkeſange og Foreſtillinger“. Sammeſteds omtales ogſaa den gamle Skik at gaa Iulebuk.