Hopp til innhold

Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/350

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

338 lykkede Kopier af svundne Tiders eleganteste Moder Saaledes var det i det sextende Aarhundrede almindelig Skik, at Brudeparret tog „Skjænk“ af de indbudne Gjæster, og det anmærkes derfor ogsaa udtrykkelig som en Afvigelse fra Negelen, naar dette ikke skede!). Den i flere Lande almindelige Skik at plante de saakaldte Majtræer ved Vaarens Ankomst, var i Norge saa godt som ubekjendt, og Bergen er her det eneste Sted, hvor der, saavidt nu vides, omtales noget saadant, idet der i en Dom fra 1593 tales om, at en Mand havde nedhugget et Majtræ udenfor en andens Dør. Ogsaa nævnes der her en enkelt Gang Majgrever. Skikken er i Bergen nærmest indført fra Tydskland, idet man ogsaa finder Spor af den i Beskrivelsen over de kontorske Spil. St. Hansaften brændte man fra gammel Tid af de endnu brugelige St. Hans-Baal med Tjæretønder og lignende, og uagtet disse bleve forbudne i 1611, er det neppe rimeligt, at dette For-bud har frugtet noget. Ved Helligtrekongers Tid gik man omkring med Stjerner, hvortil det dog var nødvendigt at have Om-ighedens Tillad els e 2). Skuespil vare allerede i det sextende Aarhundrede kjendte i Bergen, skjøndt i en ganske anden Form, end nu for Tiden. Det ældste Skuespil, som kjendes, var det ovenfor omtalte, som Absalon Pederssøn før 1563 havde ladet Skolens Disciple opføre paa Domkirkegaarden, og som omhandlede „Adams Fald.“ Dette har været et af Tidens almindelige, religiøse Skuespil; men desuden blev der i Bergen baade givet „Komedier“ og „Tragedier“, saavel af den gamle klassiske Literatur, som nye, der endog kunde behandle Dagens Spørgsmaal Da saaledes Biskopen i 1570 havde bort- fjernet de gamle Billeder, som endnu fra den katholske Tid hang i Domkirken, og der vare Gjenstand for gamle Kjærringers over- troiste Tilbedelse, blev derom digtet en „Tragedie“ (tragoedia de jmagi11ibu8), som i det følgende Aar opførtes paa Domkirkegaarden.

“) N. Nicolaysen, Norske Magasin, I, 322. 2) N. Nieolaysen, Norske Magasin, l, 418, II, 280 og 282, og samme Forfatter i Norske Samlinger, l, 332 flg. Sagen og Foss, Ber- gens Beskrivelse, S. 590 flg., meddele en længere Beskrivelse af Omgangen med Stjernen i deres Tid: „Det er mærkeligt nok, at der endnu findes adskillige plattydske Udtryk i de ravgale Vei-s, som endnu synges. Det er Skade, at ingen Antiqvar har opbevaret nogle af disse gamle aandelige Folkesange og Forestillinger“. Sammesteds omtales ogsaa den gamle Skik at gaa Iulebuk.