Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/349

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


337 Det daglige Liv frembød kun liden Afvexling, og derfor greb man altid efter det, ſom frembød ſig. Adſpredelſer var der heller ikke mange af, og derfor vil en Skildring af de Fornøjelſer, ſom frembød ſig for Indbyggerne i Bergen for L–300 Aar ſiden, aldrig blive meget vidtløftig De almindeligſte vare de ſtørre ſelſkabelige Sammenkomſter, mellem hvilke igjen Brylluperne indtage en meget fremragende Plads.!) Abſalon Pedersſøn ſkildrer enkelte ſaadanne med megen Udførlighed. Det prægtigſte af disſe var det, ſom fejredes i tre Dage fra 25de til 27de Auguſt 1565 mellem Fogden paa Søndmøre, Erik Hansſøn Schønnebøl og Jomfru Brynhild Benkeſtok. Da det her var Standsperſoner, Folk af den lavere Adel, ſom bleve viede, blev derved udfoldet en forholdsvis ſtørre Pragt, end det ellers var Tilfælde ved lignende Anledningen Den førſte Dag fejredes Brudeparrets højtidelige Iaord med et Maaltid i„ Erik Roſenkrans’s Gaard, Muren, hvor Gjæſterne bleve beværtede med 8 Retter Mad, og hvor den fra ſit Ægteſkab med Bothwell bekjendte „Skottefrue“, Anna Throndsdatter Roſtung, „udredede“ Bruden paa Spanſk, hvilket forklares ſaaledes, „at hun havde en Guldkjæde kring Panden og ovenfor et Halsbaand, fuldt af Ædelſtene, og en Perlekrans og Perlefjær udi ſamt en rød D(tmaſkes Kjortel“. Ved Vielſen, ſom ſtod den følgende Dag, var Bruden klædt „udi en brun Fløjels Kjortel og herlig udſtafferet med en Krone2) og mange Guldkjæder, kring Halſen, Skuldrene og om Albnen havde hun Gnldkjæder, hængende ned mod Jorden og hendes Haar udſlaget“. Den Dag blev der ikke holdt noget Gjæſtebud, hvorimod der den paafølgende Dag var et meget prægtigt, hvori Gjæſterne vare fordelte ved to Borde. J Selſkabet var der en hel Mængde Perſoner tilſtede, Adelsmænd, Gejſtlige og Borgere med deres Huſtruer og Døtre, de tydſke Oldermænd og Achtejner, mange andre Tydſkere, Bergens og Gulathings Lagmand, Mats Størsſøn, og mange andre. Beſkrivelſen af Bryllupet minder for- øvrigt i mange Træk om Nutidens Bondebrylluper, hvis Skikke maaſke ogſaa tildels ere Efterligninger af dem, ſom de fornemme og rigere Samfundsklasſer . brugte i det ſextende Aarhundrede, aldeles ſom mange af de ſaakaldte „Nationaldragter“ kun ere mis- - “) Et Regulativ for Bryllupsgjæſtebud fra1552 er trykt ho’s N. Nieolayſen, Norſke Magaſin, I, 583–586. 2) At bære Krone var, ligeſom det fremdeles er Tilfældet hos vore Bønder, en Æresforrettighed for Møer. Dog forſøgte ogſaa andre at tiltage„ſtg denne. N. Nicolapſen, Norſke Magaſin, I, 391. ungt Rielſen- Betgen. 22