337 Det daglige Liv frembød kun liden Afvexling, og derfor greb man altid efter det, som frembød sig. Adspredelser var der heller ikke mange af, og derfor vil en Skildring af de Fornøjelser, som frembød sig for Indbyggerne i Bergen for L–300 Aar siden, aldrig blive meget vidtløftig De almindeligste vare de større selskabelige Sammenkomster, mellem hvilke igjen Brylluperne indtage en meget fremragende Plads.!) Absalon Pederssøn skildrer enkelte saadanne med megen Udførlighed. Det prægtigste af disse var det, som fejredes i tre Dage fra 25de til 27de August 1565 mellem Fogden paa Søndmøre, Erik Hanssøn Schønnebøl og Jomfru Brynhild Benkestok. Da det her var Standspersoner, Folk af den lavere Adel, som bleve viede, blev derved udfoldet en forholdsvis større Pragt, end det ellers var Tilfælde ved lignende Anledningen Den første Dag fejredes Brudeparrets højtidelige Iaord med et Maaltid i„ Erik Rosenkrans’s Gaard, Muren, hvor Gjæsterne bleve beværtede med 8 Retter Mad, og hvor den fra sit Ægteskab med Bothwell bekjendte „Skottefrue“, Anna Throndsdatter Rostung, „udredede“ Bruden paa Spansk, hvilket forklares saaledes, „at hun havde en Guldkjæde kring Panden og ovenfor et Halsbaand, fuldt af Ædelstene, og en Perlekrans og Perlefjær udi samt en rød D(tmaskes Kjortel“. Ved Vielsen, som stod den følgende Dag, var Bruden klædt „udi en brun Fløjels Kjortel og herlig udstafferet med en Krone2) og mange Guldkjæder, kring Halsen, Skuldrene og om Albnen havde hun Gnldkjæder, hængende ned mod Jorden og hendes Haar udslaget“. Den Dag blev der ikke holdt noget Gjæstebud, hvorimod der den paafølgende Dag var et meget prægtigt, hvori Gjæsterne vare fordelte ved to Borde. J Selskabet var der en hel Mængde Personer tilstede, Adelsmænd, Gejstlige og Borgere med deres Hustruer og Døtre, de tydske Oldermænd og Achtejner, mange andre Tydskere, Bergens og Gulathings Lagmand, Mats Størssøn, og mange andre. Beskrivelsen af Bryllupet minder for- øvrigt i mange Træk om Nutidens Bondebrylluper, hvis Skikke maaske ogsaa tildels ere Efterligninger af dem, som de fornemme og rigere Samfundsklasser . brugte i det sextende Aarhundrede, aldeles som mange af de saakaldte „Nationaldragter“ kun ere mis- - “) Et Regulativ for Bryllupsgjæstebud fra1552 er trykt ho’s N. Nieolaysen, Norske Magasin, I, 583–586. 2) At bære Krone var, ligesom det fremdeles er Tilfældet hos vore Bønder, en Æresforrettighed for Møer. Dog forsøgte ogsaa andre at tiltage„stg denne. N. Nicolapsen, Norske Magasin, I, 391. ungt Rielsen- Betgen. 22
