Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/348

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


336 Legemer bleve i Almindelighed hængende i Galgen, ſom et adva- rende Exempel, indtil de raadnede af ſig ſelv, og ſaaledes fik Dynnes, da han krøb op ad Stigen, ſe Legemerne af to hængte Tyve i den lavere Galge. Derimod ſynes der ved Henrettelſer med Sværd ikke at have været noget i Vejen ſor, at Legemet kunde blive udleveret til Familien og faa en anſtændig Begravelſe. Den Vanære, ſom fulgte med Tyvsforbrydelſerne, anſaaes ikke da at være nogen nødvendig Følge af de Forbrydelſer ſom bleve ſtraffede paa denne Maade!). Under disſe Forhold med de hyppige Henrettelſer- blev Skarp- retteren en meget vigtig Perſon I Almindelighed kaldtes han „Meſter“, hvilket igjen ſtaar i Forbindelſe med Navnet „Meſter- mand“, hvorunder denne Funktionær hyppig forekommer. Bergen havde ſin egen Skarpretter, der havde nok at beſtille. De hørte altid til de meſt foragtede Perſoner og bleve formodentlig i Al- mindelighed rekruterede af Forbryderne, i enkelte Tilfælde ogſaa af Taterne, et Folkeſærd, ſom i Løbet af det ſextende Aarhundrede var indkommet til Norge, hvor de ſnart ſynes at være blevne meget udbredte. I Bergen nævnes der førſte Gang i 1566 en Bande, hvis „Kaptejn“ kaldtes „Per Iude“. Den Per-iode, hvormed vi her beſkjæftige os, var i Norge, ſom i det. øvrige Guropa, Overtroens gyldne Tid. Navnlig var det meget almindeligt, at gamle Kvinder bleve mistænkte for at drive hemmelige Kunſter, og da der ikke plejede at være langt mellem Mistanke og Anklage, var det i ſaadanne Tilfælde ikke let for de mistænkte at undgaa Døden. Hexebaalene flammede derfor i Bergen ligeſaa hyppig, ſom paa andre Steder, og Overtroen krævede her mange Offre, ſelv blandt de fornemſte og meſt anſeede Kvinder Herluf Lauritsſøns Huſtru blev ſaaledes bragt i Fængſel paa Grund af en Anklage for Troldom, og da hun døde, hed det ſig, at Fanden om Natten havde drejet Halſen om paa hende. Endog Biſkop Anders Foſs’s Huſtru maatte finde ſig i at indvikles i en Trolddomsſag, og Abſalon Pedersſøns Enke blev i 1590 brændt paa Baalet.2) . “) Om Bergens ældre Retsforbold findes mange værdifulde Oplysninger i den ældſte Dombog, der er bevaret fra denne By, ſom nu opbevares i Formandſkabets Arkiv. Den omfatter Tidsrummet fra Juli 1592 til Maj 1594. Et Uddrag deraf er trykt af N. Nieolayſen i Norſke Sam- linger (870) l, 221 flg. J Rigsarkivet findes en fuldſtcendig Afſlrift. 2) N. Nicolayſen i Norſke Samlingen l, 525–54Z. Formodentlig er det ogſaa hende, ſom nævnes i Norſke Magaſin, I, 583. C