W var, hvad den “ allerede fra Grundlæggelsen af var bestemt til at blive, det vestenfjeldske Norges Centralhelligdom. Domkapitlerne vare Kollegier af Gejstlige (Korsbrødre, Kan- niker,) der residerede ved Kathedralkirkerne som en Slags Repræsen- tanter sor Stiftets Presteskab, stode Biskopen ved Siden som et kirkeligt Raad, deltage med ham i For-valtningen af Kirkegodset –og besad Retten til at vælge ny Biskop, naar den gamle var død, og i Ledigheden at bestyre Embedet Antallet af deres Medlemmer var meget forskjelligt. I Norge var det størst ved Kathedralkirken i Nidaros, hvor der skal have været 24 Kanniker, medens 12 her for Om-igt synes at have været det regelmæssige. Kapitlets For- mand kaldtes i Bergen, ligesom i Nidaros, Arehjc1jaeonu8, Erkedegn, i Oslo derimod Arehipre8byter, Erkeprest. Ligesom der ved Berg- ens Kathedralkirke var 12 Kanniker, var der ogsaa 12 Altere For Bergens By maa Kriftkirkens Fuldendelse, Oprettelsen af det dermed forbundne Domkapitel og Overførelsen af Sunnivas Levninger have været Begivenheder af ikke liden Betydning, maaske for-nemlig den sidste, der maatte trække en Mængde Pilegrime til Stedet. Men ogsaa Nærværelsen af de residerende Kanniker, som her fortærede eller anvendte Indtægterne af det til deres Underhold henlagte Iordegods, maatte snart føles som økonomisk fordelagtig, og Forøgelsen af Bergens Gejstlighed kan derfor med megen Sikker- hed Zantages at have medført en ikke liden Forøgelse af Byens Hjælpelilder. Ligesom gejstlige Stistelser hyppig i Middelalderen kunde fremkalde omkring sig bylignende Anlæg, der enten senere gik over til virkelige Stæder, eller, som det i Norge var Tilfældet med Stavanger og Hamar, iTraditionen bleve staaende som blomstrende Byer, maatte de, naar de grundlagdes i en allerede forud bestaa- ende Stad, nødvendigvis blive meget fordelagtige for denne og bidrage Sit til der at fremkalde en forøget Omsætning. –Dog maa det herved mærkes, at Bergens Domkapitel var forholdsvis tarvelig udstyret 1) “ Af de samme Grunde, der ovenfor ere angivne, som de, der bevægede Erling til at vælge Bergen til sin Søns Kroningssiad, vedblev denne By ogsaa senere stadig at være hans og Kongens
- –
“) Edvard Evardssøn henfører i sin „Bergens Befkrivelse“ (Part 2, Bog. 1, Kap. 1) Domkapitlets Oprettelse til Kong Gystejn, der efter ham ogsaa skal have gjort Kristkirken til Domkirke og „indstiftet Bispen“. Tiltrods for de grove Misforstaaelser, hvorunder denne Beretning lider, fortjener den dog at sammenholdes med, hvad ovenfor (S. 6) er anført om Bispe- stolens Flytning til Bergen.
