Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/35

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


W var, hvad den “ allerede fra Grundlæggelſen af var beſtemt til at blive, det veſtenfjeldſke Norges Centralhelligdom. Domkapitlerne vare Kollegier af Gejſtlige (Korsbrødre, Kan- niker,) der reſiderede ved Kathedralkirkerne ſom en Slags Repræſen- tanter ſor Stiftets Preſteſkab, ſtode Biſkopen ved Siden ſom et kirkeligt Raad, deltage med ham i For-valtningen af Kirkegodſet –og beſad Retten til at vælge ny Biſkop, naar den gamle var død, og i Ledigheden at beſtyre Embedet Antallet af deres Medlemmer var meget forſkjelligt. I Norge var det ſtørſt ved Kathedralkirken i Nidaros, hvor der ſkal have været 24 Kanniker, medens 12 her for Om-igt ſynes at have været det regelmæsſige. Kapitlets For- mand kaldtes i Bergen, ligeſom i Nidaros, Arehjc1jaeonu8, Erkedegn, i Oslo derimod Arehipre8byter, Erkepreſt. Ligeſom der ved Berg- ens Kathedralkirke var 12 Kanniker, var der ogſaa 12 Altere For Bergens By maa Kriftkirkens Fuldendelſe, Oprettelſen af det dermed forbundne Domkapitel og Overførelſen af Sunnivas Levninger have været Begivenheder af ikke liden Betydning, maaſke for-nemlig den ſidſte, der maatte trække en Mængde Pilegrime til Stedet. Men ogſaa Nærværelſen af de reſiderende Kanniker, ſom her fortærede eller anvendte Indtægterne af det til deres Underhold henlagte Iordegods, maatte ſnart føles ſom økonomiſk fordelagtig, og Forøgelſen af Bergens Gejſtlighed kan derfor med megen Sikker- hed Zantages at have medført en ikke liden Forøgelſe af Byens Hjælpelilder. Ligeſom gejſtlige Stiſtelſer hyppig i Middelalderen kunde fremkalde omkring ſig bylignende Anlæg, der enten ſenere gik over til virkelige Stæder, eller, ſom det i Norge var Tilfældet med Stavanger og Hamar, iTraditionen bleve ſtaaende ſom blomſtrende Byer, maatte de, naar de grundlagdes i en allerede forud beſtaa- ende Stad, nødvendigvis blive meget fordelagtige for denne og bidrage Sit til der at fremkalde en forøget Omſætning. –Dog maa det herved mærkes, at Bergens Domkapitel var forholdsvis tarvelig udſtyret 1) “ Af de ſamme Grunde, der ovenfor ere angivne, ſom de, der bevægede Erling til at vælge Bergen til ſin Søns Kroningsſiad, vedblev denne By ogſaa ſenere ſtadig at være hans og Kongens

“) Edvard Evardsſøn henfører i ſin „Bergens Befkrivelſe“ (Part 2, Bog. 1, Kap. 1) Domkapitlets Oprettelſe til Kong Gyſtejn, der efter ham ogſaa ſkal have gjort Kriſtkirken til Domkirke og „indſtiftet Biſpen“. Tiltrods for de grove Misforſtaaelſer, hvorunder denne Beretning lider, fortjener den dog at ſammenholdes med, hvad ovenfor (S. 6) er anført om Biſpe- ſtolens Flytning til Bergen.