IV Legaten, Erkebispen og de fem andre tilstedeværende Biskoper deltoge, var meget pragtfuldt og holdtes i den for Anledningen kostbart udstyrede store Hal i Kongsgaarden, sandsynligvis den samme, som var opført af Kong Gystejn Magnussen Erling og hans Søn uddelte ogsaa mange store Gaver, maaske fornemlig til Gejstligheden og til Kirken Sandsynligvis har ogsaa en af disse „Storgaver“ været hans Donation til det Kloster af Augustinerordenen paa Halsnø, som han ved denne Leilighed efter en rigtignok først i det sextende Aarhundrede nedskreven, men i sig selv meget rimelig Beretning skal have lovet at ftifte. 1) Halsnø laa ikke synderlig langt fra Erling-S egen Hovedgaard, Stødle, og det er derfor meget sandsynligt, at han har grundlagt det ved en Overdragelse af en Del af sit eget Fædrenegods. Efterat han nu troede sin Søn befæstet paa Norges Throne, blev ogsaa Vedligeholdelsen af de private Besid- delser mindre væsentlig for hans Slægt. I nært Sammenhæng med Stiftelsen af Halsnø staar igjen maaske Oprettelsen af den hellige Iohannes’s Augustinerkloster i Bergen, der siden stod i en Slags Forbindelse saavel med Bergens Domkapitel, som med Klostret paa Halsnø, saaledes at disse to Klostres Stiftelse kan antages at have været nogenlunde samtidig Ogsaa Domkapitletskriver sig fra disse samme Aar, nærmest efter Kirkemødet i Nidaros 1152, da ogsaa den norske Kirke erholdt denne Institution Sandsynligvis maa der dog være hengaaet nogle Aar, forinden alle Domkapitler kunde blive fuldstændig ord- nede, uagtet der allerede kort Tid efter det nævnte Møde findes Spor af, at de meget hurtig have lært at forstaa Betydningen af den Myndighed, der var bleven dem overdraget, og forsøgt at ud- øve denne. Navnlig tør det for Bergens Vedkommende ligge nær at formode, at Kapitlets Organisation først er bleven fuldendt efter Tilendebringelsen af Byggearbejderne paa Stiftets Kathedralkirke, altsaa omtrent 1164, eller maaske først nogle Aar senere, da i117o den. hellige Sunnivas Levninger slyttedes fra det Sted, hvor de tidligere havde været ’opbevarede, Albanusklosteret paa Sælø, til Kristkirken, som derved modtog det sidste ydre Tegn paa, at den
j
hviler i den samme Kirke, i hvilken han blev kronet.“ J sin Afhandling om „de ældste kirkelige Forhold i Rorge“, mener derimod Munch i Hen- hold til denne Beretning, at Kong Magnus blev kronet i Kristkirken. (Langes Tidsskr. for Bidensk. og Lit. V., 17 og Saml. Afhand- linger, II, 568–570.) s) „Bergens Rimkrenike“ i Nieolaysens Norske Magasin, I,31.
