Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/34

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


IV Legaten, Erkebiſpen og de fem andre tilſtedeværende Biſkoper deltoge, var meget pragtfuldt og holdtes i den for Anledningen koſtbart udſtyrede ſtore Hal i Kongsgaarden, ſandſynligvis den ſamme, ſom var opført af Kong Gyſtejn Magnusſen Erling og hans Søn uddelte ogſaa mange ſtore Gaver, maaſke fornemlig til Gejſtligheden og til Kirken Sandſynligvis har ogſaa en af disſe „Storgaver“ været hans Donation til det Kloſter af Auguſtinerordenen paa Halsnø, ſom han ved denne Leilighed efter en rigtignok førſt i det ſextende Aarhundrede nedſkreven, men i ſig ſelv meget rimelig Beretning ſkal have lovet at ftifte. 1) Halsnø laa ikke ſynderlig langt fra Erling-S egen Hovedgaard, Stødle, og det er derfor meget ſandſynligt, at han har grundlagt det ved en Overdragelſe af en Del af ſit eget Fædrenegods. Efterat han nu troede ſin Søn befæſtet paa Norges Throne, blev ogſaa Vedligeholdelſen af de private Beſid- delſer mindre væſentlig for hans Slægt. I nært Sammenhæng med Stiftelſen af Halsnø ſtaar igjen maaſke Oprettelſen af den hellige Iohannes’s Auguſtinerkloſter i Bergen, der ſiden ſtod i en Slags Forbindelſe ſaavel med Bergens Domkapitel, ſom med Kloſtret paa Halsnø, ſaaledes at disſe to Kloſtres Stiftelſe kan antages at have været nogenlunde ſamtidig Ogſaa Domkapitletſkriver ſig fra disſe ſamme Aar, nærmeſt efter Kirkemødet i Nidaros 1152, da ogſaa den norſke Kirke erholdt denne Inſtitution Sandſynligvis maa der dog være hengaaet nogle Aar, forinden alle Domkapitler kunde blive fuldſtændig ord- nede, uagtet der allerede kort Tid efter det nævnte Møde findes Spor af, at de meget hurtig have lært at forſtaa Betydningen af den Myndighed, der var bleven dem overdraget, og forſøgt at ud- øve denne. Navnlig tør det for Bergens Vedkommende ligge nær at formode, at Kapitlets Organiſation førſt er bleven fuldendt efter Tilendebringelſen af Byggearbejderne paa Stiftets Kathedralkirke, altſaa omtrent 1164, eller maaſke førſt nogle Aar ſenere, da i117o den. hellige Sunnivas Levninger ſlyttedes fra det Sted, hvor de tidligere havde været ’opbevarede, Albanuskloſteret paa Sælø, til Kriſtkirken, ſom derved modtog det ſidſte ydre Tegn paa, at den

j

hviler i den ſamme Kirke, i hvilken han blev kronet.“ J ſin Afhandling om „de ældſte kirkelige Forhold i Rorge“, mener derimod Munch i Hen- hold til denne Beretning, at Kong Magnus blev kronet i Kriſtkirken. (Langes Tidsſkr. for Bidenſk. og Lit. V., 17 og Saml. Afhand- linger, II, 568–570.) s) „Bergens Rimkrenike“ i Nieolayſens Norſke Magaſin, I,31.