Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/346

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


334 den ſkulde gaa, og havde taget ſig en Tur omkring paa Nordnes og Sydnes. Da han ſynes at have havt et Horn i Siden til Biſpen, lod han det nu gaa ud over Heſten, ſom førſt blev indſat i Allehelgetiskirkens Ruiner „til Faſte i nogle Dage og Nætter“. Derefter blev det ſtakkels Dyr ſlaaet faſt til Skagen med to Jern- lænker i en ſaadan Stilling, at det ikke kunde lægge ſig paa Iorden, men maatte ſtaa paa ſine Ben „og tilbede Kagen“. Saaledes ſtod det i to Dage uden at faa hverken Mad eller Drikke. Da førſt ſendte Byfogdens Tjenere Bud til Biſpens Huſtru, Suſanna, ſom netop den Dag havde en Søn til Daaben, med den Beſked, at de vilde ſlippe Heſten løs, om de fik en Mark. Da Biſpen fik dette at vide, tog han Abſalon Pedersſøn og Skolemeſteren med ſig hen til Kagen, forat de kunde være Vidner til den Beſkjæmmelſe, ſom Byfogden havde villet tilføje ham. I dette Tilfælde var Biſkopen den uſkyldig fornærmede; men der kjendes ogſaa fra ſamme Kilde andre Hiſtorier om ham, ſom viſe, at han ialfald ikke altid viſte en ſaadan Opførſel, ſom man i vore Dage vilde forlange af en Mand, der indtager den højeſte kirkelige Værdighed Sædernes Raahed ytrede ſig bl. a. i de overordentlig hyppige Slagsmaal og Drab, hvorom der berettes. Alle Menneſker gik paa den Tid bevæbnede, ialfald med en Daggert, og disſe deres Vaaben ſad i Regelen meget løſt, navnlig naar man havde faaet lidt i Hovedet. I denne Henſeende var der ingen Standsforſkjel, og mellem dem, ſom kom i Skade for at ſkille andre af med Livet, var f. Ex. endog en Mand, ſom LagmandeniStavanger, Kriſtofer Nils- ſøn, ſom i 1569 ſtak en Søn af Borgermeſter Adrian Falkener i Throndhjem ihjel, i Nærværelſe af Lehnsherren, den tydſke Kjøb- mandsſkriver og flere-andre. Grunden til deres Trætte var kun en Disput, om Rusſerne bragte bedre Varer tillands end Hollænderne. Denne Gang blev dog Drabsmanden forligt med den myrdedes Fader ſaaledes, at han beholdt Livet; men i Almindelighed var Straffen for en ſaadan Gjerning Aflivelſe med Sværd eller Øx eller Hængning, en Straf, ſom ogſaa anvendtes for mange mindre For- brydelſer og i Regelen blev udøvet paa den gamle Tøluholme, der paa Grund af denne Anvendelſe fik Navn af Tyveholmen. I enkelte Tilfælde kunde ogſaa Henrettelſerne foregaa paa Pladſen udenfor Raadhuſet eller paa Nordnes. I 1641 ſlyttedes det almindelige Retterſted fra Tyveholmen og blev „ſat paa Bjerget nedenfor Rebet- banen ved Nøſtet.“ Paa Grund af Drabenes og de øvrige Forbrydelſers ſtore Hyp- pighed vare ogſaa Henrettelſer meget almindelige og omtales ſaa-