334 den skulde gaa, og havde taget sig en Tur omkring paa Nordnes og Sydnes. Da han synes at have havt et Horn i Siden til Bispen, lod han det nu gaa ud over Hesten, som først blev indsat i Allehelgetiskirkens Ruiner „til Faste i nogle Dage og Nætter“. Derefter blev det stakkels Dyr slaaet fast til Skagen med to Jern- lænker i en saadan Stilling, at det ikke kunde lægge sig paa Iorden, men maatte staa paa sine Ben „og tilbede Kagen“. Saaledes stod det i to Dage uden at faa hverken Mad eller Drikke. Da først sendte Byfogdens Tjenere Bud til Bispens Hustru, Susanna, som netop den Dag havde en Søn til Daaben, med den Besked, at de vilde slippe Hesten løs, om de fik en Mark. Da Bispen fik dette at vide, tog han Absalon Pederssøn og Skolemesteren med sig hen til Kagen, forat de kunde være Vidner til den Beskjæmmelse, som Byfogden havde villet tilføje ham. I dette Tilfælde var Biskopen den uskyldig fornærmede; men der kjendes ogsaa fra samme Kilde andre Historier om ham, som vise, at han ialfald ikke altid viste en saadan Opførsel, som man i vore Dage vilde forlange af en Mand, der indtager den højeste kirkelige Værdighed Sædernes Raahed ytrede sig bl. a. i de overordentlig hyppige Slagsmaal og Drab, hvorom der berettes. Alle Mennesker gik paa den Tid bevæbnede, ialfald med en Daggert, og disse deres Vaaben sad i Regelen meget løst, navnlig naar man havde faaet lidt i Hovedet. I denne Henseende var der ingen Standsforskjel, og mellem dem, som kom i Skade for at skille andre af med Livet, var f. Ex. endog en Mand, som LagmandeniStavanger, Kristofer Nils- søn, som i 1569 stak en Søn af Borgermester Adrian Falkener i Throndhjem ihjel, i Nærværelse af Lehnsherren, den tydske Kjøb- mandsskriver og flere-andre. Grunden til deres Trætte var kun en Disput, om Russerne bragte bedre Varer tillands end Hollænderne. Denne Gang blev dog Drabsmanden forligt med den myrdedes Fader saaledes, at han beholdt Livet; men i Almindelighed var Straffen for en saadan Gjerning Aflivelse med Sværd eller Øx eller Hængning, en Straf, som ogsaa anvendtes for mange mindre For- brydelser og i Regelen blev udøvet paa den gamle Tøluholme, der paa Grund af denne Anvendelse fik Navn af Tyveholmen. I enkelte Tilfælde kunde ogsaa Henrettelserne foregaa paa Pladsen udenfor Raadhuset eller paa Nordnes. I 1641 slyttedes det almindelige Rettersted fra Tyveholmen og blev „sat paa Bjerget nedenfor Rebet- banen ved Nøstet.“ Paa Grund af Drabenes og de øvrige Forbrydelsers store Hyp- pighed vare ogsaa Henrettelser meget almindelige og omtales saa-
