Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/345

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

333 bleve vrede over, at han saaledes blandede sig iSagen, og gik sin Vej, medens de tre sidstkomne bleve siddende. Da de havde drukket to Kander Vin, vilde ogsaa de gaa; men idet Nils Hjelt skulde forlade Kjelderen, tog han sejl af sin Kappe og tog i Stedet en, som var efterglemt af den ene Garpekjøbmand. Strax de vare komne udensor, kom der en tydsk Dreng fra Ravelsgaarden, som, da han saa dem, raabte efter Nils“Hjelt: „Kylekop“. Dette var nemlig Navnet paa en af Figurerne i et Skuespil om „Adams Fald“, som nylig var opført paa Domkirkegaarden, og hvori Nils havde havt denne Rolle og spillet den saa godt, at han siden be- holdt det Navn. Denne Gang følte han sig imidlertid ikke smigret derover, men tog med sine Kammerater fat paa Tydskeren, som de nu med Albuerne stødte frem og tilbage imellem sig, indtil de kom udenfor Ravelsgaarden, hvor der kom en Tydsker ud og bad dem gaa hjem for at sove Rusen ud, om de vare drukne. Medens de snakkede herom, benyttede den tydske Dreng Lejligheden til at und- slippe og løbe op i Gaarden, hvor de andre dog gik efter. Her opstod der nu et Slagsmaal, under hvilket Jens stak den Tydsker, som var kommen ud til dem, i Vrystet, saaledes at han døde den paafølgende Nat. Alle tre bleve satte fast af Byfogden, og Jens blev dømt fra Livet og snart efter henrettet, medens Kristen slap med at betale 30 Daler, uagtet han var dømt til at bøde 40, – „dog med saa Skjel, at for!tt Skriften skulde ikke overgive sin Vog, men blive ved hende.“ Om Nils Hjelts Skjæbne vides intet. For- modentlig er han sluppen med den samme Stras, som Kristen. Senere hen blev han Kapellan paa Fane. Et Optrin, som dette, at to Skolegutter af en anseet borgerlig Familie ere med paa en Rangel, der ender med et Drab og bringer det hele Selskab i Fængsel og en af dem paa Skafottet, har vel ikke været af de almindelige; men den Maade, hvorpaa det hele omtales, synes ikke at tyde paa, at der har været gjort synderlige Ophævelser over, at man saa dem gaa drukne gjennem Gaderne.!) I Almindelighed var Tidsalderen overordentlig raa, og selv de Klasser, som ellers skulde regnes for de mere dannede, indtoge ikke noget særdeles højt Standpunkt i denne Henseende En Historie, som indtraf i Iuli 1569, og hvorom ogsaa Absalon Pederssøn for- tæller, er meget betegnende. Byfogden havde nemlig faaet fat paa Biskop Jens Skjelderups Hest, der var løben ud af den Hage, hvori . “) 2den Iuli 1570 myrdede en ung Dreng, som hed Paaske, en af Skolens Lærere N. Nicolaysen, Norske Magasin, I, 375.