Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/345

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


333 bleve vrede over, at han ſaaledes blandede ſig iSagen, og gik ſin Vej, medens de tre ſidſtkomne bleve ſiddende. Da de havde drukket to Kander Vin, vilde ogſaa de gaa; men idet Nils Hjelt ſkulde forlade Kjelderen, tog han ſejl af ſin Kappe og tog i Stedet en, ſom var efterglemt af den ene Garpekjøbmand. Strax de vare komne udenſor, kom der en tydſk Dreng fra Ravelsgaarden, ſom, da han ſaa dem, raabte efter Nils“Hjelt: „Kylekop“. Dette var nemlig Navnet paa en af Figurerne i et Skueſpil om „Adams Fald“, ſom nylig var opført paa Domkirkegaarden, og hvori Nils havde havt denne Rolle og ſpillet den ſaa godt, at han ſiden be- holdt det Navn. Denne Gang følte han ſig imidlertid ikke ſmigret derover, men tog med ſine Kammerater fat paa Tydſkeren, ſom de nu med Albuerne ſtødte frem og tilbage imellem ſig, indtil de kom udenfor Ravelsgaarden, hvor der kom en Tydſker ud og bad dem gaa hjem for at ſove Ruſen ud, om de vare drukne. Medens de ſnakkede herom, benyttede den tydſke Dreng Lejligheden til at und- ſlippe og løbe op i Gaarden, hvor de andre dog gik efter. Her opſtod der nu et Slagsmaal, under hvilket Jens ſtak den Tydſker, ſom var kommen ud til dem, i Vryſtet, ſaaledes at han døde den paafølgende Nat. Alle tre bleve ſatte faſt af Byfogden, og Jens blev dømt fra Livet og ſnart efter henrettet, medens Kriſten ſlap med at betale 30 Daler, uagtet han var dømt til at bøde 40, – „dog med ſaa Skjel, at for!tt Skriften ſkulde ikke overgive ſin Vog, men blive ved hende.“ Om Nils Hjelts Skjæbne vides intet. For- modentlig er han ſluppen med den ſamme Straſ, ſom Kriſten. Senere hen blev han Kapellan paa Fane. Et Optrin, ſom dette, at to Skolegutter af en anſeet borgerlig Familie ere med paa en Rangel, der ender med et Drab og bringer det hele Selſkab i Fængſel og en af dem paa Skafottet, har vel ikke været af de almindelige; men den Maade, hvorpaa det hele omtales, ſynes ikke at tyde paa, at der har været gjort ſynderlige Ophævelſer over, at man ſaa dem gaa drukne gjennem Gaderne.!) I Almindelighed var Tidsalderen overordentlig raa, og ſelv de Klasſer, ſom ellers ſkulde regnes for de mere dannede, indtoge ikke noget ſærdeles højt Standpunkt i denne Henſeende En Hiſtorie, ſom indtraf i Iuli 1569, og hvorom ogſaa Abſalon Pedersſøn for- tæller, er meget betegnende. Byfogden havde nemlig faaet fat paa Biſkop Jens Skjelderups Heſt, der var løben ud af den Hage, hvori . “) 2den Iuli 1570 myrdede en ung Dreng, ſom hed Paaſke, en af Skolens Lærere N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 375.