Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/347

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


335 ledes overmaade hyppig i de gamle Optegnelſer fra og om Bergen. Ogſaa her var det en meget blandet Skare, med hvem Skarpret- teren fik gjøre Bekjendtſkab, – Folk af Byens bedſte Familier, ligeſaa vel ſom Tyve, Mordere og andre Kjeltringer. Undertiden gik det galt med Exekutionen, naar f. Ex. Touget braſt og Synderen ſtyrtede ned paa Iorden. En Bonde, ſom en Gang ſkulde den Vej, men ſom faldt ned af Galgen og derved drak Benet, mente, at han nu havde gjort nok, og at han ikke behøvede mere, naar han en Gang havde været i Galgen; men Bøddelen vilde dog ikke lade ſig overbeviſe af de Grunde, ſom han fremførte, og Bonden maatte atter til. I Almindelighed bleve Henrettelſerne afgjorte meget for- retningsmæsſig. Men enkelte Gange ſkildres de ogſaa paa en ſaa- dan Maade, at man kan forſtaa, at der har været udbredt en Høj- tidelighed over den hele Handling, og at de tilſtedeværende have været dybt ryſtede over den dømtes Skjæbne. Dette var ſaaledes Tilfældet, da Dynnes Pedersſøn blev henrettet i 1571. Denne havde tidligere været Foged i Senjen, men blev ſat faſt paa Bergenhus paa Grund af Underſlæb med Kongens Penge og derfor dømt til Døden, unegtelig en noget haard Straf for en uredelig Oppebørſelsbetjent. Abſalon Pedersſøn ſiger om de Samtaler, ſom han havde med ham paa Henrettelſesdagen, at ſkjønt han i ſin Tid havde forberedt mange til Døden, og mange havde gaaet i denne med en god Tro, ſaa overgik dog Dynnes dem alleſammen; „han var ligeſom en Preſt og er vel værd, at han ikke ſkal regnes blandt Misdædere, men blandt Martyrer“. Abſalon Pedersſøn havde heller aldrig ſeet nogen Mand, der gik i Døden med ſaadant Mod, ſom denne bevarede lige til det ſidſte Ojeblik, da det ellers var almindeligt, at ſelv de modigſte Delikventer bleve bange, naar de kom op i Stigen. Hele den Skildring, ſom Abſalon Pedersſøn giver af den ulykkelige Fogeds ſidſte Ojeblikke, er ogſaa i høj Grad rørende. Denne Foged havde førſt haabet, at han ſkulde blive hals- hugget, og havde da bedet om, at man vilde tilſtaa ham det ſom en Naade, at han, ligeſom Kriſtus, maatte blive henrettet paa en Fredag. Henrettelſe med Sværd eller Øxe var nemlig efter den almindelige Opfatning mindre vanærende end Døden i Galgen, der nærmeſt var beſtemt for Tyverier og lignende Forbrydelſer, og derfor maatte ogſaa Dynnes lide denne Straf. Dog fik han Lov til at blive hængt i den højeſte Galge, der fandtes paa Tyveholmen, og hvori før ham ingen var hængt, da man ikke tidligere havde havt nogen Stige af tilſtrækkelig Højde De hængte Forbryderes