332 betydelig aarlig Understøttelse, for hvilken en Del Disciple skulde erholde fri Kost.1) De Elever,. som i det 16de og 17de Aarhundrede besøgte vore Skoler, vare i Regelen i en mere fremrykketAlder, end de, som nu sidde paa Skolebænken, og det var vistnok ingen Sjeldenhed, at der mellem dem fandtes Folk, som lode sig tage baade en og to Gange om Ugen. Tiltrods for Skolelovens Bestemmelse om, at Rektor skulde se at faa alle, som havde naaet en Alder af sexten Aar uden at have røbet Anlæg for Studeringer, over i en anden Levevej, har der dog sandsynligvis stadig været fuldt af Eftersiddere, som ikke saa let have ladet sig drive ud. Den ovenfor omtalte Bestemmelse, der skulde forhindre Skolegutterne fra at strejfe om paa Gaderne, naar det var bleven mørkt, tyder ikke paa, at man var vant til at se dem opføre sig godt. Enkelte Skolehistorier, som meddeles af Absalon Pederssøn i hans Kapitelsbog, vidne heller ikke fordelagtig om deres Færd. Denne Forfatter skildrer saaledes et Optrin, som forefaldt i Bergen 7de Marts 1563, hvilket endte med et Drab, og hvori en af Skolens „Peblinge“ spillede en mere fremtrædende Rolle. Denne hed Nils Hjelt, var født paa Hjeltland og stod i nært Slægtskabs- forhold til Borgermesteren, Anders Skrivers Hustru, ligesom den Mand, med hvem han ved samme Lejlighed var i Følge, var en Brodersøn af den samme Borgermester. Hans Navn var Iens. Disse to havde i Forening med en anden Skolediscipel, som hed Kristen Mikkelssøn, i Stedet for at indfinde sig i Domkirken og der høre sin „Cø.teehj8tni Prædiken“, foretrukket at gaa ud i en Gaard paa Stranden, hvor de til en Begyndelse drak fire Kander Ol. Derfra gik de over paa Bryggen, hvor de ved Leppen gjorde sin første Ugagnsstreg med en paa selve Bryggen opsat Baad. Lidt efter begyndte det at regne, hvorfor de krøbe ind under en Garpe- skude; men her bleve de atter tørste og besluttede derfor at gaa ind paa den i Nærheden liggende Vinkjælder, hvor de traf nogle af Kjøbmændene ved Bryggen, deriblandt en, som hed Peter Neute- mand iLeppen.„ Denne begyndte at spotte over de tre indtrædende, som han kaldte „Hans mit dat Blackhorn“, hvorfor Kristen Mikkels- søn gik hen til Vinkjælderens „Hsvedsmand“, Peder Drog, og bad om, „at de maatte sidde med Fred og drikke deres Vin foruden Spot.“ Peder Drog talte ogsaa herom med Garperue; men disse sjj O “) Rasmus Nyerup, Historisk-statistifk Skildring af Tilstanden i Danmark og Norge i ældre og nyere Tider, I1,1, 68–70.
