Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/344

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


332 betydelig aarlig Underſtøttelſe, for hvilken en Del Diſciple ſkulde erholde fri Koſt.1) De Elever,. ſom i det 16de og 17de Aarhundrede beſøgte vore Skoler, vare i Regelen i en mere fremrykketAlder, end de, ſom nu ſidde paa Skolebænken, og det var viſtnok ingen Sjeldenhed, at der mellem dem fandtes Folk, ſom lode ſig tage baade en og to Gange om Ugen. Tiltrods for Skolelovens Beſtemmelſe om, at Rektor ſkulde ſe at faa alle, ſom havde naaet en Alder af ſexten Aar uden at have røbet Anlæg for Studeringer, over i en anden Levevej, har der dog ſandſynligvis ſtadig været fuldt af Efterſiddere, ſom ikke ſaa let have ladet ſig drive ud. Den ovenfor omtalte Beſtemmelſe, der ſkulde forhindre Skolegutterne fra at ſtrejfe om paa Gaderne, naar det var bleven mørkt, tyder ikke paa, at man var vant til at ſe dem opføre ſig godt. Enkelte Skolehiſtorier, ſom meddeles af Abſalon Pedersſøn i hans Kapitelsbog, vidne heller ikke fordelagtig om deres Færd. Denne Forfatter ſkildrer ſaaledes et Optrin, ſom forefaldt i Bergen 7de Marts 1563, hvilket endte med et Drab, og hvori en af Skolens „Peblinge“ ſpillede en mere fremtrædende Rolle. Denne hed Nils Hjelt, var født paa Hjeltland og ſtod i nært Slægtſkabs- forhold til Borgermeſteren, Anders Skrivers Huſtru, ligeſom den Mand, med hvem han ved ſamme Lejlighed var i Følge, var en Broderſøn af den ſamme Borgermeſter. Hans Navn var Iens. Disſe to havde i Forening med en anden Skolediſcipel, ſom hed Kriſten Mikkelsſøn, i Stedet for at indfinde ſig i Domkirken og der høre ſin „Cø.teehj8tni Prædiken“, foretrukket at gaa ud i en Gaard paa Stranden, hvor de til en Begyndelſe drak fire Kander Ol. Derfra gik de over paa Bryggen, hvor de ved Leppen gjorde ſin førſte Ugagnsſtreg med en paa ſelve Bryggen opſat Baad. Lidt efter begyndte det at regne, hvorfor de krøbe ind under en Garpe- ſkude; men her bleve de atter tørſte og beſluttede derfor at gaa ind paa den i Nærheden liggende Vinkjælder, hvor de traf nogle af Kjøbmændene ved Bryggen, deriblandt en, ſom hed Peter Neute- mand iLeppen.„ Denne begyndte at ſpotte over de tre indtrædende, ſom han kaldte „Hans mit dat Blackhorn“, hvorfor Kriſten Mikkels- ſøn gik hen til Vinkjælderens „Hsvedsmand“, Peder Drog, og bad om, „at de maatte ſidde med Fred og drikke deres Vin foruden Spot.“ Peder Drog talte ogſaa herom med Garperue; men disſe sjj O “) Rasmus Nyerup, Hiſtoriſk-ſtatiſtifk Skildring af Tilſtanden i Danmark og Norge i ældre og nyere Tider, I1,1, 68–70.