331 2, Kap. 1–9) meddelt mere udførlige Oplysninger om Skolen, der give et ganske fuldstændigt Overblik over dens Indretning 1) Undervisningstiden, der baade begyndte og endte med Afsyng- elsen af en Salme i Domkirken, varede i det 16de Aarhundrede fra Kl. 5 om Morgenen til Kl. 5 om Eftermiddagen, kun fraregnet et Par Timers Afbrydelse ind imellem. Senere hen tog den først sin Begyndelse Kl. 7 om Morgenen; i den mørkeste Del af –Vinteren sluttede den meget tidlig, dels af Hensyn til den lange Afstand, hvori flere Disciple boede fra Skolen, endog helt ude ved Nykirken, dels fordi enkelte „paa Grund af Fattigdom ikke havde Raad at forskaffe sig Lys og Lygte, hvorover det faldt dennem saare besvær- ligt at komme hjem til deres Forældres Huse, besynderlig, naar det med ondt Bejrligt i de mørke Tider stormede, regnede og haglede, tilmed og formedelst adskillige Uskikkeligheder, som begikkes af Di- sciplene under den Læsning ved Lys, samt og, naar de udi Mørke skulde gaa af Skolen.“ Ferier havde den Tids Skoleelever ikke, uden forsaavidt de i Hundedagene vare fri om Eftermiddagen, lige- som om Eftermiddagen forud for de tre store Fester, „dog at de For-middag udi mathematiske Scientier undervises og for Højtiderne sjunge over til Festerne.“ Skolens Indretning var i det syttende Aarhundrede i de større Træk indrettet efter den i 1604 udstedte Skolereformats, hvis Bestemmelser – med de nødvendige For- andringer – atter i 1607 bleve gjentagne i den norske Kirke- ordinants, samt efter de for alle Skoler iNorge, som i Danmark gjældende lege8 eller ob8ervo.tione8 8ehoIasticoe, dog med de For- andringer, som nødvendiggjordes derved, at Bergens Skole inde- holdt et Par Klasser mindre end Kjøbenhavns, der betragtedes som begge Rigers Normalskole. Disse Skolelove, der vare affattede paa Latin, bleve en eller to Gange om Aaret af Rektor oplæste for samtlige Elever, „endog paa Danske for de smaa Disciples Skyld, som endnu ikke forstaa Latin.“ Den Undervisning, der bødes i Bergens, som i de øvrige norske og danske Skoler, var beregnet paa at føre Eleverne lige fra den første Begyndelse paa Skolebanen, indtil de vare færdige til at gaa til Universitetet, men var dog væsentlig af et klassisk-theologisk Jndhold, idet man ikke tænkte sig noget andet Maal end Forbered- else til en pædagogisk eller theologisk Livsbane. For at opmuntre Folk til at vælge denne Bej, blev der i 1575 tillagt Skolen en 2) Allerede i det sextende Aarhundrede omtales der en Pigeskole i Bergen. N. Ricolaysen, Norske Magasin, I, 417.
