328 En anden Forfatter, der levede i Bergen i det sextende Aar- hundrede, var den uden Tvivl indfødte Bergenser, Herluf Laur- itssøn, der oprindelig havde været bestemt for Stnderinger, men havde seet sig nødsaget til at opgive disse, da han manglede de nødvendige Midler til at fortsætte dem. Han gik derfor over til Handelen, hvorved han senere erhvervede sig en Del For-mue, og døde føtst i 1630. Han har skrevet den saakaldte „Bergens Fund- ats“, der udbredtes i en Mængde Afskrifter, tildels plattydske Over- sættelser, og som indeholder en Slags Bergens Historie til Kristofer Valkendorfs Tid Senere hen er den fortsat med en Række anna- listiske Optegnelser om Begivenheder i Bergeu, der ere nedskrevne i denne By og omfatte et meget langt Tidsrum, indtil 1676. De gaa under Mikkel Hosnagels Navn, hvilket dog ikke er at sor- staa, som om de ere forfattede af ham; snarest har denne Mands Virksomhed været indskrænket til en Samling og Bearbejdelse af sorskjellige andre Personers Optegnelser, som han da ogsaa har ført videre ned i Tiden De give i det hele taget mange værdifulde Oplysninger om ForholdeneiBergen, endskjønt de i Fremstillingens Livfuldhed staa langt tilbage for Absalon Pederssøns Kapitelsbog Mellem Kilderne for „Bergens Fundats“ indtager den i 156o forfattede „B er gens Rimlrønike“, der gaar til Vitalinernes sidste Qverfald, en meget fremragende Plads og er ogsaa ved Ud- arbejdelsen af „Fundatsen“ lagt til Grund for alt, som vedkommer den ældre Tid. Skriftet er mærkeligt, forsaavidt som det har be- varet et gammelt Sagn (S. 7 flg.), og dets Forfatter øjensynlig har havt Adgang til at benytte forskjellige gamle Kilder til den ældre Middelalders Historie, som nu ere tabte, men som paa hans Tid endnu maa have været opbevarede iBergen. Rimkrøniken faar af den Grund, tiltrods for den Mangel paa Kritik, som dens ube- kjendte Forfatter stadig lægger for Dagen, endnu en vis Betydning som historisk Kildeskrift.!) Ved Siden af denne blev der ogsaa paa samme Tid i Bergen forfattet en historisk Aarbog, der maaske og- saa kunde have Betydning som Kildeskrift„ En egen Stilling indtager i denne Literatur den saakaldte „Norske So“ (die Nordtsche Sau), et meget voldsomt Klageskrift over Tilstanden i Bergeu, der er forfattet omtrent 1584 af en Mand, som tidligere havde levet i Bergeu, men som, da han ned- skrev denne Bog, var flyttet tilbage til Tydskland.2) Sit Navn har j . “) Saavel Rimkrøniken, som „Bergens Fundats“ ere udgivne i første Bind af N. Nieolaysens Norske Magasin- 2) Trykt i Uddrag i andet Bind af Norske Magasin,
