Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/339

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


327 trinlig Kilde til ſin Samtids og ſin Fødebys Hiſtorie. 1) Denne i flere Henſeender mærkelige Mand var fra Sogn og formodentlig født i 1528. Han holdtes førſt i Skole i Bergen af enSlægtning, men blev ſenere hen tagen iHuſet hos Gjeble Pedersſøn og af denne opdragen ſom Søn. Fra 1544—1552 ſtuderede han, fraregnet et ganſke kort Ophold i Hjemmet, ved Univerſiteterne i Kjøbenhavn og Roſtock og blev ſaa i 1553 efter ſin Hjemkomft anſat ſom Lector theologice eller Læſemeſter ved Skolen i Bergen, i hvilken Stilling han blev ſtaaende indtil 1564. Senere var han Slotspreſt paa Bergenhus og døde mellem 1573 og 1575. Af hans Skrifter er hans „Oration“ over Gjeble Pedersſøn kun bevaret iUddrag. Deri- mod er Abſalons Norges Beſkrivelſe bevaret fuldſtcendig. J denne viſer han ſig ſom en Mand, der var velbevandret i den middel- alderſke Literatur, ligeſom han har benyttet flere nu tabte hiſtoriſke Kilder. Han var begejſtret over den gamle Tid, over hvis Bort- gang han dybt ſørgede, da den Tid, hvori han ſelv var kommen til Verden, ikke forekom ham meget værd. Norge var nu blevet gammelt og affældigt, ſkjønt der dog ogſaa for hans Blik viſte ſig en, om end ganſke ringe Udſigt til, at Riget atter kunde komme paa Fode. Han var helt igjennem en varm og oprigtig Fædrelandsven, og ſelv om han af og til i ſin Begejſtring over de ſvundne Tider henfalder til nogen Overdrivelſe, gjør det dog godt at læſe, hvad han har nedſkrevet paa et Tidspunkt, der hører til de mørkeſte Perioder af vor Hiſtorie. Selv midt iRigets og Folkets Fornedrelſe glceder han ſig over det, ſom der er af godt, og fremhæver alt, ſom kan trøſte. Af en ganſke anden Beſkaffenhed er et andet Skrift af Abſalon Pedersſøn, den ſaakaldte Bergens Kapitelsbog, der indeholder en Række Optegnelſer fra Bergen, nedſkrevne i Aarene 1552 til 1572, og ſom frembyder et interesſant Billede af Liv og Forhold i Byen i disſe ſamme Aar, fornemlig efter 1560. Hvad der har foran- lediget ham til med en ſaadan Udførlighed at nedſkrive disſe, vides ikke; de ere tildels affattede ſom en privat Dagbog, medens der dog er enkelte Ting, ſom tyde paa, at han derved har havt for Øje, at Optegnelſerne ſkulde læſes af andre, navnlig af-Domkapit- lets Medlemmer, ſaaledes at Navnet „Kapitelsbog“, ſom de allerede have faaet i det ſyttende Aarhundrede, forſaavidt kan være ganſke pasſende.2) 1) Norſke Samlinger, l, 527 flg. Norſke Magaſin, I, 70. 2) Begge disſe Skrifter ere udgivne af N. Nieolayſen i førſte Bind af Norſke Magaſin