Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/336

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


324 Under disſe forſkjellige Omreguleringer og Udvidelſer af den bebyggede Del af Bergen var ogſaa efterhaanden den ſydlige Del af Vaagen ved Torvet bleven mer og mere opgrundet. En i 1636 nedſat Kommisſion, ſom ſkulde underſøge, hvorledes man bedſt kunde faa rettet herpaa, beftemte, at de derliggende „Hoper“ (eller Pirer) ſkulde oprenſes, ſaaledes, at Iægter kunde flyde derind og fortøjes indenfor det derværende Bolverk.1) Men dette har neppe havt den tilſigtende Virkning, og Vaagens Opgrunding er ſaaledes bleven ſtadig og ſikkert fortſat, indtil man i 1702 foretog den ſidſte Op- fylding og derved gav Torvet det Omfang, ſom det nu har. AlletſydligftiBergen laa Stad sporten, der førſt blev opført i 1628, men allerede i 1645 var ſaa ſorfalden, at den da maatte underkaſtes en Hovedreparation. Den var omgiven af ſmaa Fæſt- ningsverker, ſom dog aldrig have gjort nogen Nytte og nu forlængſt ere forſvundne. Siden 1792 afgiver dens øvre Rum Lokale for Byens og Stiftets Arkiv.2) Udenfor Stadsporten førte en Almen- ningsvej ſydover langs Kalfaret (CaIvarij), hvis beſynderlige Navn formodentlig maa ſættes i Forbindelſe med det „Ieruſalem“, der laa i Marken (S. 126). Udenfor Kalfaret havde man den ſaa- kaldte Nobiskro (hvoraf det ſenere Navn Nobben har ſin Oprind- elſe), . nedenfor hvilken Slomagerne i 1643 opdæmmede Elven for at anlægge ſin Barkemølle.s) Det Folkeliv, ſom i det ſextende og ſyttende Aarhundrede rørte ſig paa Bergens Goder og Almenninger, var efter alt, hvad derom er bekjendt, i en ganſke anden Grad livligt og præget af Befolk- ningens ejendommelige Karakter, end det var Tilfældet i nogen anden norſk By til ſamme Tid. Den livlige Handelsſtad frembød mange Anledninger til at kommeiBerørelſe med Udlændinge, ligeſom Kontorets altid ſkiftende Befolkning ſtadig bragte nye Elementer ind i Byen. Den ſtærkt fremtrædende Modſætning mellem de to Na- tionaliteter kan ikke have undladt at øve en vækkende Indflydelſe paa Stadens norſke Befolk.ning, ſom derhos tillige i ſig ſelv var en til Domkirken findes Oplysninger i Rigsarkivet (Kancelliet, Gejſtligheden, kk Po e 7). “) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, ll, 325 flg. Yngv. Nielſen, Jens Bjelke til Øſtraat, S. 304 flg. Om disſe Hopers Oprensning findes ogſaa en Beſtemmelſe i de udførlige Bedtcegter, ſom under lode Januar 1649 bleve udfærdigede for Bergen. N. Mag., II, 349–364. 2) Sagen og Foſs, Bergens Beſkrioelſe, S. 396 flg. 3) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, II, 233 og Norſke Samlingen I, 285 flg.