324 Under disse forskjellige Omreguleringer og Udvidelser af den bebyggede Del af Bergen var ogsaa efterhaanden den sydlige Del af Vaagen ved Torvet bleven mer og mere opgrundet. En i 1636 nedsat Kommission, som skulde undersøge, hvorledes man bedst kunde faa rettet herpaa, beftemte, at de derliggende „Hoper“ (eller Pirer) skulde oprenses, saaledes, at Iægter kunde flyde derind og fortøjes indenfor det derværende Bolverk.1) Men dette har neppe havt den tilsigtende Virkning, og Vaagens Opgrunding er saaledes bleven stadig og sikkert fortsat, indtil man i 1702 foretog den sidste Op- fylding og derved gav Torvet det Omfang, som det nu har. AlletsydligftiBergen laa Stad sporten, der først blev opført i 1628, men allerede i 1645 var saa sorfalden, at den da maatte underkastes en Hovedreparation. Den var omgiven af smaa Fæst- ningsverker, som dog aldrig have gjort nogen Nytte og nu forlængst ere forsvundne. Siden 1792 afgiver dens øvre Rum Lokale for Byens og Stiftets Arkiv.2) Udenfor Stadsporten førte en Almen- ningsvej sydover langs Kalfaret (CaIvarij), hvis besynderlige Navn formodentlig maa sættes i Forbindelse med det „Ierusalem“, der laa i Marken (S. 126). Udenfor Kalfaret havde man den saa- kaldte Nobiskro (hvoraf det senere Navn Nobben har sin Oprind- else), . nedenfor hvilken Slomagerne i 1643 opdæmmede Elven for at anlægge sin Barkemølle.s) Det Folkeliv, som i det sextende og syttende Aarhundrede rørte sig paa Bergens Goder og Almenninger, var efter alt, hvad derom er bekjendt, i en ganske anden Grad livligt og præget af Befolk- ningens ejendommelige Karakter, end det var Tilfældet i nogen anden norsk By til samme Tid. Den livlige Handelsstad frembød mange Anledninger til at kommeiBerørelse med Udlændinge, ligesom Kontorets altid skiftende Befolkning stadig bragte nye Elementer ind i Byen. Den stærkt fremtrædende Modsætning mellem de to Na- tionaliteter kan ikke have undladt at øve en vækkende Indflydelse paa Stadens norske Befolk.ning, som derhos tillige i sig selv var en til Domkirken findes Oplysninger i Rigsarkivet (Kancelliet, Gejstligheden, kk Po e 7). “) N. Nicolaysen, Norske Magasin, ll, 325 flg. Yngv. Nielsen, Jens Bjelke til Østraat, S. 304 flg. Om disse Hopers Oprensning findes ogsaa en Bestemmelse i de udførlige Bedtcegter, som under lode Januar 1649 bleve udfærdigede for Bergen. N. Mag., II, 349–364. 2) Sagen og Foss, Bergens Beskrioelse, S. 396 flg. 3) N. Nicolaysen, Norske Magasin, II, 233 og Norske Samlingen I, 285 flg.
