323 blev han frifunden; men af Hensyn til det slette Forhold, hvori han stod til Byens Borgerskab, fandt han det dog ikke raadeligt at overtage sit Embede paa ny. For øvrigt manglede det heller ikke efter Branden paa lignende underlige Iærtegn som de, der havde gaaet forud for den, idet der efter de Hofnagelske Optegnelser 30te Juli blev født en mærkelig Gris, som naturligvis under den Spænd- ing, hvori Byens Borgerskab befandt sig ovenpaa den Ulykke, som nylig havde rammet dem, maatte vække en betydelig Opsigt.!) Denne Gang blev der ogsaa afholdt en Reguleringsforretning, som stadfoestedes af Kongen under 21 Marts 1642, men som dog i en væsentlig Grad holdt sig til det, som var anordnet i 1625. Ved denne blev det tillige bestemt, at Nykirkens Almenning for Fremtiden skulde have en Brede af 40“ Alen, uagtet de den om- givende Huse ikke ved denne Brand vare lagte i Aske. For Mar- almenningen og Smørsalmenningen blev der ikke foretaget nogen Forandring iReglerne fra 1625, medens Vaagsalmenningens Brede i dens øvre Del nu udvidedes til femti Alen. Ved Raadstuen blev det ubebyggede Rum omkring denne udvidet til fik-ti Alen paa alle Sider, ligesom Korskirke-Almenningen ogsaa nu fik en Brede af firti Alen. Den gamle Auta-Almenning blev nu endelig udvidet til en Brede af 491y, Alen ved Rotmansgaardens Nedrivelse, da man gjennem denne Ildebrand var bleven mindet om Nødvendigheden af at adskille Byens og Kontorets Territorium saa meget som muligt fra hinanden. 2) Nogle Aar senere blev der ogsaa, i Henhold til et Kongebrev af 30 August 1643, foretaget en Regulering af Byens Sogne- groenser, hvorom der under 13 Oktober 1647 udstedtes et Do- kument. Fra denne Deling undtoges Kontoret „og des Tilbehør“, som skulde beholde sine tidligere tydske Kirker, Mariakirken og Martins- kitken, hvis Sogne nu indbefattede hele Vaagens Østside mellem Bryggesporden og Slottet og skiltes ved Smedesmuget. Søndenfor dette Strøg fik Korskirken sin Menighed, medens Nykirken nu fra- skiltes Domkirken og sik sit Sogn udenfor Gskilsgaarden ved Muren. Bergen havde saaledes nu fem Sognekirker.“) ’) N. Nicolaysen, Norske Magasin, ll, 203–206. Yngv. Nielsen, Jens Bjelke til s?)straat, S. 338 flg. 2) N. Nieolaysen, Norske Magasin, ll, 478, 492, 495, 496, 497, 499 o 500 g . ’) N. Nicolaysens Norske Ptagasin, II, 343 flg. og llI, 35 flg. Om- en Strid i 1647 mellem Biskopen og Byens Borgere om Patronatsretten M–
