Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/335

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


323 blev han frifunden; men af Henſyn til det ſlette Forhold, hvori han ſtod til Byens Borgerſkab, fandt han det dog ikke raadeligt at overtage ſit Embede paa ny. For øvrigt manglede det heller ikke efter Branden paa lignende underlige Iærtegn ſom de, der havde gaaet forud for den, idet der efter de Hofnagelſke Optegnelſer 30te Juli blev født en mærkelig Gris, ſom naturligvis under den Spænd- ing, hvori Byens Borgerſkab befandt ſig ovenpaa den Ulykke, ſom nylig havde rammet dem, maatte vække en betydelig Opſigt.!) Denne Gang blev der ogſaa afholdt en Reguleringsforretning, ſom ſtadfoeſtedes af Kongen under 21 Marts 1642, men ſom dog i en væſentlig Grad holdt ſig til det, ſom var anordnet i 1625. Ved denne blev det tillige beſtemt, at Nykirkens Almenning for Fremtiden ſkulde have en Brede af 40“ Alen, uagtet de den om- givende Huſe ikke ved denne Brand vare lagte i Aſke. For Mar- almenningen og Smørsalmenningen blev der ikke foretaget nogen Forandring iReglerne fra 1625, medens Vaagsalmenningens Brede i dens øvre Del nu udvidedes til femti Alen. Ved Raadſtuen blev det ubebyggede Rum omkring denne udvidet til fik-ti Alen paa alle Sider, ligeſom Korskirke-Almenningen ogſaa nu fik en Brede af firti Alen. Den gamle Auta-Almenning blev nu endelig udvidet til en Brede af 491y, Alen ved Rotmansgaardens Nedrivelſe, da man gjennem denne Ildebrand var bleven mindet om Nødvendigheden af at adſkille Byens og Kontorets Territorium ſaa meget ſom muligt fra hinanden. 2) Nogle Aar ſenere blev der ogſaa, i Henhold til et Kongebrev af 30 Auguſt 1643, foretaget en Regulering af Byens Sogne- groenſer, hvorom der under 13 Oktober 1647 udſtedtes et Do- kument. Fra denne Deling undtoges Kontoret „og des Tilbehør“, ſom ſkulde beholde ſine tidligere tydſke Kirker, Mariakirken og Martins- kitken, hvis Sogne nu indbefattede hele Vaagens Øſtſide mellem Bryggeſporden og Slottet og ſkiltes ved Smedeſmuget. Søndenfor dette Strøg fik Korskirken ſin Menighed, medens Nykirken nu fra- ſkiltes Domkirken og ſik ſit Sogn udenfor Gſkilsgaarden ved Muren. Bergen havde ſaaledes nu fem Sognekirker.“) ’) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, ll, 203–206. Yngv. Nielſen, Jens Bjelke til ſ?)ſtraat, S. 338 flg. 2) N. Nieolayſen, Norſke Magaſin, ll, 478, 492, 495, 496, 497, 499 o 500 g . ’) N. Nicolayſens Norſke Ptagaſin, II, 343 flg. og llI, 35 flg. Om- en Strid i 1647 mellem Biſkopen og Byens Borgere om Patronatsretten M–