Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/332

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


320 de ovenfor nævnte offentlige Bygninger blev, efter denne Skrivelfe, ogſaa Skolen og de ſøfarendes Fattighus lagt i Aſke.!) Allerede under 25de April 1623 ſik Borgerne den ved ſaadanne Lejligheder ſædvanlige Skatteſrihed, denne Gang paa fem Aar, ligeſom det befaledes det hele Lands Gejſtlighed at bidrage til Gjenopførelſen afde nedbrcendte Kirker, Skolen, Biſpegaarden, Preſtegaardene o. ſ. v. Lehnsherren fik derhos Paalæg om at ſørge for en henſigtsmæsſig Byggeordning og ſaavidt muligt hjælpe fattige Syge til at blive midlertidig indkvarterede i Landdiſtrikterne.2) Foranſtaltningerne til Byens Omregulering og Forebyggelſer af nye Ildebrande bleve denne Gang ledede af Lehnsherren, Knut Gyldenſtjerne, med megen Omhu og fik et ganſke anderledes indgribende Præg, end de tidligere havde havt, da der nu var aldeles ryddet paa den hele veſtlige Side af Vaagen, ſaa at man ved Reguleringen havde fuldkommen frie Hænder. Der blev nu bl. a. om Sommeren efter Branden ved en i dette Ojemed fra Danmark opſendt Ingeniør optaget et Kort over Bergen, hvorpaa den nye Plan for Byens Bebyggelſe var angivet,3) og til Vederlag for dem, der bleve ſkadelidende ved Ud- lægning af Grund til Gader eller Almenninger, beſtemtes Byens Mønſterplads, Engen, de gamle Jonsvolde, i hvis Sted man da ſkulde have benyttet et Sted ved Skiven eller Slottet. Desuagtet blev den endelige Regulering meget længe forſinket, bl. a. ved de Klager, ſom fremkom fra dem, der ſaa ſig udſatte for at maatte afſtaa Grund, ſaaledes at den ikke blev afgjort førend om Høſten 1625, da Knut Gyldenſtjerne og Byens Borgermeſtere og Naadmænd med Biſtand af Ingeniøren ſaſtſatte Planen for Byens fremtidige Bebyggelſe.4) Ved denne Plan blev det faſtſat, at Strandſidens Hovedgade iſin hele Længde, lige fra Nordnes og helt“ ind til „Naadfiuen, ſkulde have en Brede af tolv Alen, med Undtagelſe af Strækningen langs Nykirken, hvor den ſkulde være dobbelt ſaa bred. Denne Kirke var opført faa Aar i Forvejen for at tjene ſom Annexkirke for den Del af Domkirkens Menighed, der boede paa Stranden udenfor Muren, idet man dertil benyttede de tilbageværende Levn- inger af den gamle Erkebiſkopsgaard og maaſke ogſaa af Klements- j-: !) N. Nicolayfen, Norſke Magafin, lI,187–189. 2) Norſke Rigsregiſtranter, V, 304–308. “) Norſke Rigsregiſtranter, V, 336. “) R. Nicolayſen, Norſke Magaſin, Il, 305–313.