320 de ovenfor nævnte offentlige Bygninger blev, efter denne Skrivelfe, ogsaa Skolen og de søfarendes Fattighus lagt i Aske.!) Allerede under 25de April 1623 sik Borgerne den ved saadanne Lejligheder sædvanlige Skattesrihed, denne Gang paa fem Aar, ligesom det befaledes det hele Lands Gejstlighed at bidrage til Gjenopførelsen afde nedbrcendte Kirker, Skolen, Bispegaarden, Prestegaardene o. s. v. Lehnsherren fik derhos Paalæg om at sørge for en hensigtsmæssig Byggeordning og saavidt muligt hjælpe fattige Syge til at blive midlertidig indkvarterede i Landdistrikterne.2) Foranstaltningerne til Byens Omregulering og Forebyggelser af nye Ildebrande bleve denne Gang ledede af Lehnsherren, Knut Gyldenstjerne, med megen Omhu og fik et ganske anderledes indgribende Præg, end de tidligere havde havt, da der nu var aldeles ryddet paa den hele vestlige Side af Vaagen, saa at man ved Reguleringen havde fuldkommen frie Hænder. Der blev nu bl. a. om Sommeren efter Branden ved en i dette Ojemed fra Danmark opsendt Ingeniør optaget et Kort over Bergen, hvorpaa den nye Plan for Byens Bebyggelse var angivet,3) og til Vederlag for dem, der bleve skadelidende ved Ud- lægning af Grund til Gader eller Almenninger, bestemtes Byens Mønsterplads, Engen, de gamle Jonsvolde, i hvis Sted man da skulde have benyttet et Sted ved Skiven eller Slottet. Desuagtet blev den endelige Regulering meget længe forsinket, bl. a. ved de Klager, som fremkom fra dem, der saa sig udsatte for at maatte afstaa Grund, saaledes at den ikke blev afgjort førend om Høsten 1625, da Knut Gyldenstjerne og Byens Borgermestere og Naadmænd med Bistand af Ingeniøren sastsatte Planen for Byens fremtidige Bebyggelse.4) Ved denne Plan blev det fastsat, at Strandsidens Hovedgade isin hele Længde, lige fra Nordnes og helt“ ind til „Naadfiuen, skulde have en Brede af tolv Alen, med Undtagelse af Strækningen langs Nykirken, hvor den skulde være dobbelt saa bred. Denne Kirke var opført faa Aar i Forvejen for at tjene som Annexkirke for den Del af Domkirkens Menighed, der boede paa Stranden udenfor Muren, idet man dertil benyttede de tilbageværende Levn- inger af den gamle Erkebiskopsgaard og maaske ogsaa af Klements- j-: !) N. Nicolayfen, Norske Magafin, lI,187–189. 2) Norske Rigsregistranter, V, 304–308. “) Norske Rigsregistranter, V, 336. “) R. Nicolaysen, Norske Magasin, Il, 305–313.
