Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/333

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


321 kirken, forſaavidt der fremdeles har været noget tilovers af denne.1) Her blev der nu indrettet en Almenning, Nykirke-Almenningen, ſom ſkulde have en Bredde af 30 Alen, ligeſom det beſtemtes, at Grunden ſøndenfor Kirken indtil den Plads, ſom førte ned til Petanebryggen, ſkulde være ubebygget, hvorved man altſaa yder- ligere ſøgte at forøge Kirkens Sikkerhed mod Ildsfare. Jndenfor denne Almenning var der ingen lignende Plads, for- inden man kom til Muralmenningen, hvis Bredde nu forøgedes betydelig, til 54 Alen nede ved Søen og 603Xz Alen længere oppe, medens Muren fremdeles blev nſorandret, ſom den havde været før den ſidſte Ødelæggelſe. Smørsalmenningen ſik denne Gang ikke ſtørre Bredde end omtrent tyve Alen. Ogſaa for de forſkjellige højere liggende Gader paa Strandſiden blev der nu faſtſat, hvor brede de ſkulde være. Vaagsalmenningens Bredde blev faſtſat til 64 Alen nede ved Søen, medens den længere oppe ikke ſkulde være bredere end 24 d. 30 Alen. Raadſtue-Almenningen beholdt ſin gamle Brede, dog ſaaledes, at der omkring Raadſtuen ſkulde være et ubebygget Rum, 281y, d. 30 Alen bredt. Denne Regulering har maaſke været meſt indgribende i Strøget nordenfor Domkirken paa Vaagens øſtlige Side, hvor de forſkjellige, hinanden krydſende Gader gav Byen et ganſke andet Præg, end den havde paa Bryggen og langs med Strandſiden. Hvorledes den her oprindelig har ſeet ud, er vel omtrent umuligt at afgjøre, uagtet Gudernes Navne tildels ſkrive ſig fra en meget fjærn Fortid. Her laa ſaaledes førſt den i det ſextende og ſyttende Aarhundrede ſaa- kaldte Adelg ad e, der ſtrakte ſig fra den ſøndre Side af Brygge- ſpordens Almenning og fydover. Denne gik ogſaa under Navn af Skrædd erſtræd et fra den Tid af, da de tydſke Skræddere her havde ſin Bedrift.2) I Nærheden af dette laa ogſaa det efter Sko- magerne opkaldte Skoſtræde, hvis ældſte Beliggenhed dog ikke er ganſke klar. Ved Regnleringen i 1625 omtales det ſaaledes, at det da ſaakaldte „gamle Skoſtræde“ ſtrakte ſig „fra Kongensgade kroget omkring hen mod Raadſtue-Almenning,“ hvorfor det maa have ſvaret - “) Om Nykirkens ældſte Forhold findes der i Rigsarkivet (Kancelliet, Gejſt- ligheden, Pakke 7) en Del Oplysninger i en Skrivelſe fra Rasmus Lau- ritsſøn, dat. Kjøbenhavn 4 September 1634–. 2) Navnet „Adelgade“ eller „Algade“ er ikke noget nomon proprjum, men betyder ſimpelt hen en Hovedgade, altſaa ganſke det ſamme ſom „Almen- ningsgaden“; der var den Benævnelſe, ſom allerede i Middelalderen an- vendtes om Strandſidens Hovedgade. Saaledes kunde ogſaa de ſtørre Gader ved Baagens Sydende kaldes „Algader“ eller „Almenningsgader“. Mscr. Melſm Orm-n. 21