Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/331

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


319 gaa under Mikel Hofnagels Navn: „1623, 6 April paa en Palme- ſøndag opkom der en ſtor Brand om Morgenen under Prækenen mellem 8 og 9. Det var et ſkjønt, klart og ſtille Vejr. Ilden kom fra en Kvinde iTrollegaarden, nedenfor Sander Ianſen, og brændte til Klokken mellem L og 3 om Morgenen. Næſten hele Byen ude og inde brændte med Undtagelſe af faa Huſe, ſom bleve ſtaaende udenfor Nykirken, nogle Huſe iMunkeliv, ſom ſtode mellem Kloſteret og Pratebomen,2) og Spitalet i Marken. Ligeledes ſik man reddet fra St. Mortens Kirke til Dreggen og hele Bryggen med Vor Frue Kirke; derfor være Gud lovet. Tydſkerne anvendte ſtor Flid og Møje, og Oldermanden, Iochum Haſenkrock, ſkaanede ikke ſig ſelv, men hjalp til. Med Guds Hjælp blev Bryggen ſaaledes reddet; ellers havde Almuen maattet dø af Hunger og Tørſt og fryſe ihjel, da det var meget koldt. Disſe efterfølgende Kirker og fornemme Huſe brændte: Dom-, Kors-, Ny- og St. Mortens Kirke, Raadſtuen og nogle hundrede Huſe. Thi de prineipale Borgere vilde ikke lade redde, da de ſtolede paa ſine Kjældere, hvorom de vel fik Erfaring, da de om Morgenen kom paa de øde Tomter, og ſaa, at baade Godſer og Kjelderne vare brændte. Der blev ſtrax en Dyrtid paa alle Ting, ſaa Gud maatte forbarme ſig. Tønden af Rug koſtede 7tX, d. 8 Daler. Det var en ſtor Straf for vore Synder, ſom vi vel havde fortjent. Aaret efter blev den Kvinde, hvorfra Ilden kom, henrettet paa Tyveholmen for hendes Tyveri.“ Med denne Beret- ning ſtemme ogſaa de øvrige Efterretninger, ſom haves om Branden i 1623, aldeles overens; det tilføjes i en Skrivelſe fra Borgerſkabet til Kongen af 26 April ſ. A.,at Grunden til, at Ilden fik en ſaa betydelig Udbredelſe, var den ſtærke Stor-m, ſom raſede til ſamme Tid Foruden -j-H–:j-H–H “) Laa ſøndenfor Kloſteret, der hvor ſenere „Halvkanden“ har ligget. Navnet er naturligvis kommet af, at der her har ſtaaet et Træ (Baum), hvor Folk i ledige Timer plejede at ſamle ſig for at ſlaa en Pasſiar af. Den der ſtaaende Bænk kaldtes derfor ogſaa Pratebænken. N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, Il, 187 og 279. Endnu mere ſydlig laa Fortunen, hvis Navn førſt forekommer i 1638, men dog efter al Sandſynlighed er ældre. Smſtds. ll, 220. Ligeſom Fortunen førte ud til Engen, Stadens Mønſterplads, udmundede her ogſaa en anden Gade, ſom fik Navn af Kalmargaden, eller, ſom den ſiden er bleven kaldt, Kalmargjerdet, efter det.ſtore Stenhus, ſom Borgermeſter Søfren Søfrensſøn der opførte og til Minde om Staden Kalmars Erobring i 1611 kaldte Kalmar; det forekommer ogſaa under Navn af Kalmarmuren. Smſtds. II, 189. Urd a, lI, 293.