Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/330

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


318 Aſtøen; paa den Is blev der reddet meget Gods, medens det ogſaa nu fortælles, at de tydſke Kjøbmænd tabte mange af de Varer, ſom de havde oplagt i Søboder paa Stranden, idet de, ſom det heder, „ikke kunde komme dertil.“ Staden maa ſaaledes have været meget betydelig, ſkjønt det dog var meget langt fra, ſom Borgerne ſenere ſkulle have indberettet til Regjeringen, „at ſtørſte og bedſte P–atten af deres By er bleven afbrændt.“ Det hed ſig ogſaa nu, „ſamme Ilde- brands Baade meſt at være Byen overgangen og taget Fremgang, forat Almenningerne med Gader og Stræder derudi for“2 Bergen By ikke med Plads og Rum hertildags ordentlig har været ſkikket uden aleneſte paa de Steder, ſom den ſidſte Ildebrand tilforn ſkede, og ſiden igjen er ført Bygning paa.“ Af denne Grund blev det befalet, at ogſaa det nu afbrændte Strøg ſkulde undergaa en lign- ende Regulering, ſom den i 1582 foretagne. Saafremt der i Hen- hvld hertil er bleven afholdt nogen lignende Forretning, har dog denne neppe været ſynderlig omfattende, da ialfald den ſenere paa det da afbrændte Strøg liggende Ny-Almenning førſt blev indrettet i det følgende Aarhundrede Maaſke man derfor nu ikke har ſtrukket ſig videre end til at give Hovedgaden en noget ſtørre Brede, end den havde havt før Branden. For Øvrigt ſik Indbyggerne ogſaa nu de ſamme Begunſtigelſer, ſom ellers plejede at tilſtaaes afbrændte Byer, bl. a. Friheden for at udrede den ſædvanlige Byſkat paa tre Aar. Det blev derhos beſtemt, at kun Byens egne Bvrgere, men ingen fremmede maatte opbygge de Boder, ſom vare afbrændte paa Stranden.!) Efter denne Brand blev Bergen i en Række af Aar ikke hjem- ſøgt af nogen ſtørre Ildebrand I 1606 afbrændte (24de Auguſt) nogle Bøder og Nøſter mellem Nordnes og Ravnkroen,2) men Ilden fik denne Gang ikke nogen ſtørre Udbredelſe. Førſt i 1623 indtraf der en ſtor Ildebrand, ſom i Omfang langt overgik baade den i 156l og den i I582 og den i 1589, og overhovedet maa regnes for en af de ſtørſte Hjemſøgelfer, ſom nogenſinde har rammet Bergen. Denne Brand beſkrives ſaaledes i de ſamtidige Optegnelſer, der s-j:7–jj-– - “) Norſke Rigsregiſtranter, Il1, 111 flg. “) Ravnkroen, en aaben Plads paa Nordnes, hvis Navn i det 17de Aarh. baade ſkrives Ravnekro og Ravne-krog. Smlgn. N. Nieolayſen, Norſke Magaſin, lI, 179, hvortil endnu kan føjes, at den ſidſte Form forekommer i en Domsakt fra 1650, der er vedlagt Bergenhus Lehns- regnſkaber i Rigsarkivet Strax udenfor laa det ſaakaldte „Borneſkjer.“