318 Astøen; paa den Is blev der reddet meget Gods, medens det ogsaa nu fortælles, at de tydske Kjøbmænd tabte mange af de Varer, som de havde oplagt i Søboder paa Stranden, idet de, som det heder, „ikke kunde komme dertil.“ Staden maa saaledes have været meget betydelig, skjønt det dog var meget langt fra, som Borgerne senere skulle have indberettet til Regjeringen, „at største og bedste P–atten af deres By er bleven afbrændt.“ Det hed sig ogsaa nu, „samme Ilde- brands Baade mest at være Byen overgangen og taget Fremgang, forat Almenningerne med Gader og Stræder derudi for“2 Bergen By ikke med Plads og Rum hertildags ordentlig har været skikket uden aleneste paa de Steder, som den sidste Ildebrand tilforn skede, og siden igjen er ført Bygning paa.“ Af denne Grund blev det befalet, at ogsaa det nu afbrændte Strøg skulde undergaa en lign- ende Regulering, som den i 1582 foretagne. Saafremt der i Hen- hvld hertil er bleven afholdt nogen lignende Forretning, har dog denne neppe været synderlig omfattende, da ialfald den senere paa det da afbrændte Strøg liggende Ny-Almenning først blev indrettet i det følgende Aarhundrede Maaske man derfor nu ikke har strukket sig videre end til at give Hovedgaden en noget større Brede, end den havde havt før Branden. For Øvrigt sik Indbyggerne ogsaa nu de samme Begunstigelser, som ellers plejede at tilstaaes afbrændte Byer, bl. a. Friheden for at udrede den sædvanlige Byskat paa tre Aar. Det blev derhos bestemt, at kun Byens egne Bvrgere, men ingen fremmede maatte opbygge de Boder, som vare afbrændte paa Stranden.!) Efter denne Brand blev Bergen i en Række af Aar ikke hjem- søgt af nogen større Ildebrand I 1606 afbrændte (24de August) nogle Bøder og Nøster mellem Nordnes og Ravnkroen,2) men Ilden fik denne Gang ikke nogen større Udbredelse. Først i 1623 indtraf der en stor Ildebrand, som i Omfang langt overgik baade den i 156l og den i I582 og den i 1589, og overhovedet maa regnes for en af de største Hjemsøgelfer, som nogensinde har rammet Bergen. Denne Brand beskrives saaledes i de samtidige Optegnelser, der s-j:7–jj-– - “) Norske Rigsregistranter, Il1, 111 flg. “) Ravnkroen, en aaben Plads paa Nordnes, hvis Navn i det 17de Aarh. baade skrives Ravnekro og Ravne-krog. Smlgn. N. Nieolaysen, Norske Magasin, lI, 179, hvortil endnu kan føjes, at den sidste Form forekommer i en Domsakt fra 1650, der er vedlagt Bergenhus Lehns- regnskaber i Rigsarkivet Strax udenfor laa det saakaldte „Borneskjer.“
