317 for liggende Muralmenning beholdt sin gamle Brede Denne havde sit Navn efter det paa den liggende gamle Hus, som da ejedes af Erik Nosenkrans og i Almindelighed gik under Navn af de Rosenkransers Mur eller blot Muren.!) Der blev nu ogsaa inden- for Smørsalmindingen anlagt en ny Almenning, der senere fik Navn af Vaags-Almenningen,2) og som skulde have en Brede af 38 Alen. Dernæst blev der længere ind anlagt en ny Almenning, der skulde føre fra Torvet over til Lungegaardsvandet overskjærende Almenningsgaden. Ligeledes fastsattes, at nogle Grunde, som laa umiddelbart til denne Almenning, der senere hen fik Navn af Raadstue- Almenningen, altid skulde forblive ubebyggede. Om en For-nyelse af den gamle Almenning ved Halvardskirken synes der efter denne Brand ikke at have været Tale, saaledes at den nu er bleven aldeles bebygget. I dens Sted traadte en ny Almenning, der anlagdes fra Korskirkens Sakristi med en Brede af 36 Alen op til Øvregaden, et Navn, som nu bliver almindeligt. Denne Al- menning fik senere Navn af Korskirke-Almenningen. Norden- for denne laa igjen den ovenfor omtalte Bryggespordens Almenning, hvor Kontoret begyndte, og som nu skulde udvides, „baade Borg- erne og Kjøbmændene til Nytte og Gavn, for den store Farligheds Skyld imellem disse tvende Menigheder, som ere Byen og Bryggen.“ Ved Domkirken blev der endnu ikke udlagt nogen Almenning, hvor- imod det bestemtes, at der ikke i en Afstand af femti Alen fra denne Kirke maatte opføres noget Hus; en lignende Bestemmelse blev og- saa truffet for Korskirken, hvor intet Hus maatte ligge nærmere end 36 Alen. Hvorvidt disse Bestemmelser ere blevne iverksatte i sin Helhed, kan for Øvrigt —– efter hvad man ved om Udvidelsen af Auta-Almenningen –- være tvivlsomt, skjønt det dog er rimeligt, at ialfald de nyudlagte Almenninger nu ere blevne indrettede. Blot faa Aar efter blev Bergen atter hjemsøgt af en ny Ilde- brand, idet Strandsiden om Natten mellem 6te og 7de December 1589 blev lagtiAske lige fra Muren og ud til Erkebiskopsgaarden.3) Ilden opkom i Estilsgaarden, den første Søgaard udenfor Muren. Vaagen“var da tilfrossen saaledes, at man kunde gaa lige ud til j “) N. Nieolaysen, Norske Magasin, I, 208 flg. ’) Den Almenning har maaske ikke sit Navn efter Baagen, men deras, at Borgermester Laurits Bog eller Baag der havde sit Hu-S. N. Nicolay- sen, Norske Magasin, lII, 497. “) N. Nieolaysen, Norske Magasin, I, 564.
