Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/329

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


317 for liggende Muralmenning beholdt ſin gamle Brede Denne havde ſit Navn efter det paa den liggende gamle Hus, ſom da ejedes af Erik Noſenkrans og i Almindelighed gik under Navn af de Roſenkranſers Mur eller blot Muren.!) Der blev nu ogſaa inden- for Smørsalmindingen anlagt en ny Almenning, der ſenere fik Navn af Vaags-Almenningen,2) og ſom ſkulde have en Brede af 38 Alen. Dernæſt blev der længere ind anlagt en ny Almenning, der ſkulde føre fra Torvet over til Lungegaardsvandet overſkjærende Almenningsgaden. Ligeledes faſtſattes, at nogle Grunde, ſom laa umiddelbart til denne Almenning, der ſenere hen fik Navn af Raadſtue- Almenningen, altid ſkulde forblive ubebyggede. Om en For-nyelſe af den gamle Almenning ved Halvardskirken ſynes der efter denne Brand ikke at have været Tale, ſaaledes at den nu er bleven aldeles bebygget. I dens Sted traadte en ny Almenning, der anlagdes fra Korskirkens Sakriſti med en Brede af 36 Alen op til Øvregaden, et Navn, ſom nu bliver almindeligt. Denne Al- menning fik ſenere Navn af Korskirke-Almenningen. Norden- for denne laa igjen den ovenfor omtalte Bryggeſpordens Almenning, hvor Kontoret begyndte, og ſom nu ſkulde udvides, „baade Borg- erne og Kjøbmændene til Nytte og Gavn, for den ſtore Farligheds Skyld imellem disſe tvende Menigheder, ſom ere Byen og Bryggen.“ Ved Domkirken blev der endnu ikke udlagt nogen Almenning, hvor- imod det beſtemtes, at der ikke i en Afſtand af femti Alen fra denne Kirke maatte opføres noget Hus; en lignende Beſtemmelſe blev og- ſaa truffet for Korskirken, hvor intet Hus maatte ligge nærmere end 36 Alen. Hvorvidt disſe Beſtemmelſer ere blevne iverkſatte i ſin Helhed, kan for Øvrigt —– efter hvad man ved om Udvidelſen af Auta-Almenningen –- være tvivlſomt, ſkjønt det dog er rimeligt, at ialfald de nyudlagte Almenninger nu ere blevne indrettede. Blot faa Aar efter blev Bergen atter hjemſøgt af en ny Ilde- brand, idet Strandſiden om Natten mellem 6te og 7de December 1589 blev lagtiAſke lige fra Muren og ud til Erkebiſkopsgaarden.3) Ilden opkom i Eſtilsgaarden, den førſte Søgaard udenfor Muren. Vaagen“var da tilfrosſen ſaaledes, at man kunde gaa lige ud til j “) N. Nieolayſen, Norſke Magaſin, I, 208 flg. ’) Den Almenning har maaſke ikke ſit Navn efter Baagen, men deraſ, at Borgermeſter Laurits Bog eller Baag der havde ſit Hu-S. N. Nicolay- ſen, Norſke Magaſin, lII, 497. “) N. Nieolayſen, Norſke Magaſin, I, 564.