Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/327

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


3l5 ningsverker. Da flere af de Gaarde, der i Middelalderen laa i denne Strækning, ſom Gaalgen, Skjeggen og Dreggen, fremdeles nævnes paa og efter Reformationstiden, kan der ikke vel tidligere være foregaaet nogen Forandring i den Maade, hvorpaa denne Bydel tidligere havde været bebygget.1) Men det ſynes dog rime- ligt, at der ikke længe efter er indtraadt en ſtørre Forandring, idet enkelte Gaarde ere blevne nedrevne, medens Strøget for Reſten er bleven bebygget paa en anden Maade. Efterſom Fceſtningsverkerne udvidedes, ſkede dette paa Gaardenes Bekoſtning, ſaaat førſt og fremſt Brynjulfsgaarden er gaaet med. Det hele Strøg bar for Øvrigt nu Navn af Dreggen, hvorimod Koperens og Bakkernes Navne ganſke forſvinde efter Reformationen Medens Tydſkebryggen iet“Tidsrum af 226 Aar var ſaa heldig at forſkaanes for ſtørre Ildebrande, blev den øvrige Del af Byen i den ſamme Tid ſaa meget hyppigere hjemſøgt af ſaadanne Øde- læggelſer. Som en Følge deraf var der imidlertid her ſaa meget ſtørre Anledning til at foretage Omreguleringer og forandre Byens oprindelige Udſeende Den førſte af disſe Ildebrande var den, ſom udbrød 19de Deeember 1561 og lagde 39 Gaarde paa Strand- ſiden i Aſke eller det hele Strøg fra Muren og til Raadſtuen.2) Ilden truede til en Tid ogſaa med at gaa over paa Vaagens Øſt- ſide, hvilket dog forl)indredes derved, at man rev Tagene af de Huſe, ſom laa paa den ſaakaldte „Munkebrygge“, – en Brygge, ſom formodentlig har faaet ſit Navn af, at den oprindelig har til- hørt Olafskloſteret eller Nonneſeter, muligvis ogſaa Halsnø, ſom ejede en af de nærliggende Gaarde. Hvis ikke dette var gjort, an-“ toges det for givet, at det hele Hollænderſtræde (hvis Navn førſte Gang forekommeri 1532) og maaſke ogſaa Bryggen var gaaet med. Der var allerede kommet Ild i en af Vipperne, ſom derfor maatte hugges ned. I Anledning af den Ødelæggelſe, ſom ſaaledes var overgaaet Byen, fik dens Borgere i Begyndelſen af det følgende Aar kongeligt Brev paa at nyde forſkjellige Begunſt- igelſer, deriblandt fuldſtændig Frihed for i ti Aar at udrede den -j-:–-jj.– !) Endnu i et Brev af 30 Juli 1547 (i Rigsarkivet-s Samling af ældre Diplomer) nævnes den Gaard, ſom Hr. Alf Knutsſøn tidligere havde ejet i Dreggen, Brynjulſstoften i Dreggen, Gaalgen i Dreggen, Aſke- thingsgaarden, Ottergaarden og Gylten. Dog er det efter de Udtryk, hvori de der omtales, ikke aldeles ſikkert, at disſe Gaarde netop have exiſteret paa den Tid, da Brevet blev udſtedt. “) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I,193–197.