3l5 ningsverker. Da flere af de Gaarde, der i Middelalderen laa i denne Strækning, som Gaalgen, Skjeggen og Dreggen, fremdeles nævnes paa og efter Reformationstiden, kan der ikke vel tidligere være foregaaet nogen Forandring i den Maade, hvorpaa denne Bydel tidligere havde været bebygget.1) Men det synes dog rime- ligt, at der ikke længe efter er indtraadt en større Forandring, idet enkelte Gaarde ere blevne nedrevne, medens Strøget for Resten er bleven bebygget paa en anden Maade. Eftersom Fcestningsverkerne udvidedes, skede dette paa Gaardenes Bekostning, saaat først og fremst Brynjulfsgaarden er gaaet med. Det hele Strøg bar for Øvrigt nu Navn af Dreggen, hvorimod Koperens og Bakkernes Navne ganske forsvinde efter Reformationen Medens Tydskebryggen iet“Tidsrum af 226 Aar var saa heldig at forskaanes for større Ildebrande, blev den øvrige Del af Byen i den samme Tid saa meget hyppigere hjemsøgt af saadanne Øde- læggelser. Som en Følge deraf var der imidlertid her saa meget større Anledning til at foretage Omreguleringer og forandre Byens oprindelige Udseende Den første af disse Ildebrande var den, som udbrød 19de Deeember 1561 og lagde 39 Gaarde paa Strand- siden i Aske eller det hele Strøg fra Muren og til Raadstuen.2) Ilden truede til en Tid ogsaa med at gaa over paa Vaagens Øst- side, hvilket dog forl)indredes derved, at man rev Tagene af de Huse, som laa paa den saakaldte „Munkebrygge“, – en Brygge, som formodentlig har faaet sit Navn af, at den oprindelig har til- hørt Olafsklosteret eller Nonneseter, muligvis ogsaa Halsnø, som ejede en af de nærliggende Gaarde. Hvis ikke dette var gjort, an-“ toges det for givet, at det hele Hollænderstræde (hvis Navn første Gang forekommeri 1532) og maaske ogsaa Bryggen var gaaet med. Der var allerede kommet Ild i en af Vipperne, som derfor maatte hugges ned. I Anledning af den Ødelæggelse, som saaledes var overgaaet Byen, fik dens Borgere i Begyndelsen af det følgende Aar kongeligt Brev paa at nyde forskjellige Begunst- igelser, deriblandt fuldstændig Frihed for i ti Aar at udrede den -j-:–-jj.– !) Endnu i et Brev af 30 Juli 1547 (i Rigsarkivet-s Samling af ældre Diplomer) nævnes den Gaard, som Hr. Alf Knutssøn tidligere havde ejet i Dreggen, Brynjulsstoften i Dreggen, Gaalgen i Dreggen, Aske- thingsgaarden, Ottergaarden og Gylten. Dog er det efter de Udtryk, hvori de der omtales, ikke aldeles sikkert, at disse Gaarde netop have existeret paa den Tid, da Brevet blev udstedt. “) N. Nicolaysen, Norske Magasin, I,193–197.
