Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/326

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


314 gradvis foregaaende Indvinding af tørt Land i Baagsbunden,!) –- foregik udover mod Nordnes. Paa Øftſiden af Vaagen blev der fremdeles efter hver Ildebrand bygget uforandret paa ſamme Maade, ſom tidligere, dog med den Forandring, at de Almenninger, ſom tidligere havde gjennemſkaaret denne Bydel, nu efterhaanden bleve færre, medens ogſaa enkelte Gaarde aldeles forſvandt Saaledes blev Brejde-Almenningen og Bua-Almenningen aldeles bebygget, medens Auta-Almenningen i l582 blev beſtemt at ſkulle ndvides, men dog førſt i 1642 blev forøget med den tidligere af Rotmans- gaarden indtagne Grund. Øjemedet med denne Udvidelſe var at ſikre Bryggen i Tilfælde af en ſtørre Ildebrand mod at blive an- greben af Ilden, da man ved den i 1582 indtrufne Ildebrand paa Strandſidenhavdefaaet Erfaring ſor, hvor hurtig dette ødelæggende Element kunde udbrede ſig mellem Bergens let antændelige Træhuſe. Almenningen, ſom derved kom til at ſtøde umiddelbart op til Betr- liden, tabte ved denne Tid ogſaa ſit gamle Navn og blev ſenere hen dels kaldt Vetrlids-Almenningen, dels Bryggeſpord- ens Almenning. Bryggeſporden, efter hvem den nuf1kftt Navn, blev ſandſynligvis ſamtidig med Nedrivningen af Rotmansgaarden rykket lidt længere mod“Nord. Grunden til, at denne Udvidelſe ikke allerede blev iverkſat efter den førſte Beſtemmelſe i 1582, var den, at Byens Borgerſkab og Kontoret da ikke kunde blive enige om, hvilken af begge Parter der ſkulde yde den Grund, ſom var nød- vendig dertil. Af de øvrige Almenninger, ſom laa paa Vaagens Øſtſide, blev kun Nikolaskirkens Almenning og Mariakirkens tilbage. Den førſte er heller aldrig ſenere bleven bebygget, men har, rigtig- nok under et forandret Navn, vedblevet indtil den ſidſte Tid, ſom Smedeſmuget, og førſt for nylig faaet ſit gamle Navn tilbage. Mariakirkens Almenning ſynes heller ikke paa længe at have under- gaaet nogen Forandring, ikke en Gang, da Guldſkoen brændte i 1527. Fraregnet Bebyggelſen af de to Almenninger vedblev ſaaledes det egentlige Kontor lige fra Branden i 1476 til 1702, i hvilken Tid det ikke hjemſøgtes af nogen Ildebrand, at være uforandret, ſom det havde været fra Middelalderen af. Derimod er det ikke aldeles klart, hvorledes det i denne Tid har forholdt ſig med det Strøg, der laa imellem Mariakirkens Almenning og Slottets Fæſt-

–:

“) Navnet Vaagsbunden forekommer maaſke for ſidſte Gang i 1597. R. Nicolayfen, Norſke Magaſin, lI, 259.