Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/320

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


30S Politivæfen var i den Grad ſvagt, at det neppe kunde hævde Bed- tægternes Bud, og maaſke har det ikke en Gang kunnet overholde den i 1596 trufne Beſtemmelſe om, at alle Steder, hvor der var Udtapning af Ol, ſkulde være lukkede inden Kl. 11 om Aftenen, eller, ſom det beſtemtes i 1624, inden Kl. 10. Uagtet Raadet i de norſke, ſaavelſom i de danſke Stæder ſkulde holde en offentlig Vinkjæld er, ſynes der dog i Bergen ikke at have været nogen ſaadan udenfor den, ſom alleredeiMiddelalderen var udlejet til de tydſke Kjøbmænd (ſmlgn. S. 99 og 187.) Denne blev i 16o9 frataget disſe og af Kongen overdraget til to af Bergens egne Indbyggere Ved Siden deraf havde ogſaa Apothekerne i Regelen Tilladelſe til at handle med Vin. En Omſtændighed, ſom ogſaa i høj Grad ſynes at have be- fordret den i Bergen herſkende Ufædelighed, var den Tilbøjelighed til at løbe om og drive Smaahandel, ſom fandtes hos de unge Folk af begge Kjøn. I Vedtægterne af 1596 udtales ligefrem, at dette Omſtrejferliv for Kvindernes Vedkommende var meget friſtende, men uagtet der da blev ſat Straf her-for, ſynes Forbudet ikke at have havt den tilſigtede Virkning Maaſke havde man ogſaa allerede da begyndt paa „Plaſerture“ under en mindre heldig Form; thi ialfald findes der fra 1636 en Klage over noget lignende, nemlig „den Uvane med Udſpaferen af unge Bnrs, Karlfolk og Kvindfolk tilſammen, i Tide og Utide, af Byen og Bryggen, Nat og Dag, helligt og ſøgnt.“1) Ligeledes omtales det ved Ildebranden i 1641, at „de fleſte Borgere med ſine Koner vare udredne og borte fra Byen paa Lyſtfarter.“ Den Politif ty rke, hvorover Bergens Magiſtrat og Byfoged raadede til at opretholde Orden i Byen, var, ſkjønt den var for- øget til det firdobbelte, dog fremdeles ikke ſynderlig ſtor, idet den kun beſtod af 24 Mand, og var fremdeles indrettet efter Bylovens Forſkrifter. (S. 156.) Hver af disſe fik femten Rigsdaler i aarlig Løn, ſom blev dem udbetalt hvert Fjerdingaar og tilvejebragtes ved en Udligning paa Borgerne. Da det hed ſig, at de havde „at holde Vagt udi Bergen paa Kongens og Byens Vegne efter Borgernes Samtykke“, gik de ofte under Navn af „Kongens Vagt.“ Ligeſom i Middelalderen gjordes der fremdeles beſtemt Forſkjel mellem „Jule- vagt“ og „Aargangsvagt“, og Forholdet mellem Vagten og By- fogden var ligeledes nforandret, ſom det havde været fra Middel- “) Yngv. Nielſen, Jens Bjelke til ſ?)ſtraat, S. 306.