30S Politivæfen var i den Grad svagt, at det neppe kunde hævde Bed- tægternes Bud, og maaske har det ikke en Gang kunnet overholde den i 1596 trufne Bestemmelse om, at alle Steder, hvor der var Udtapning af Ol, skulde være lukkede inden Kl. 11 om Aftenen, eller, som det bestemtes i 1624, inden Kl. 10. Uagtet Raadet i de norske, saavelsom i de danske Stæder skulde holde en offentlig Vinkjæld er, synes der dog i Bergen ikke at have været nogen saadan udenfor den, som alleredeiMiddelalderen var udlejet til de tydske Kjøbmænd (smlgn. S. 99 og 187.) Denne blev i 16o9 frataget disse og af Kongen overdraget til to af Bergens egne Indbyggere Ved Siden deraf havde ogsaa Apothekerne i Regelen Tilladelse til at handle med Vin. En Omstændighed, som ogsaa i høj Grad synes at have be- fordret den i Bergen herskende Ufædelighed, var den Tilbøjelighed til at løbe om og drive Smaahandel, som fandtes hos de unge Folk af begge Kjøn. I Vedtægterne af 1596 udtales ligefrem, at dette Omstrejferliv for Kvindernes Vedkommende var meget fristende, men uagtet der da blev sat Straf her-for, synes Forbudet ikke at have havt den tilsigtede Virkning Maaske havde man ogsaa allerede da begyndt paa „Plaserture“ under en mindre heldig Form; thi ialfald findes der fra 1636 en Klage over noget lignende, nemlig „den Uvane med Udspaferen af unge Bnrs, Karlfolk og Kvindfolk tilsammen, i Tide og Utide, af Byen og Bryggen, Nat og Dag, helligt og søgnt.“1) Ligeledes omtales det ved Ildebranden i 1641, at „de fleste Borgere med sine Koner vare udredne og borte fra Byen paa Lystfarter.“ Den Politif ty rke, hvorover Bergens Magistrat og Byfoged raadede til at opretholde Orden i Byen, var, skjønt den var for- øget til det firdobbelte, dog fremdeles ikke synderlig stor, idet den kun bestod af 24 Mand, og var fremdeles indrettet efter Bylovens Forskrifter. (S. 156.) Hver af disse fik femten Rigsdaler i aarlig Løn, som blev dem udbetalt hvert Fjerdingaar og tilvejebragtes ved en Udligning paa Borgerne. Da det hed sig, at de havde „at holde Vagt udi Bergen paa Kongens og Byens Vegne efter Borgernes Samtykke“, gik de ofte under Navn af „Kongens Vagt.“ Ligesom i Middelalderen gjordes der fremdeles bestemt Forskjel mellem „Jule- vagt“ og „Aargangsvagt“, og Forholdet mellem Vagten og By- fogden var ligeledes nforandret, som det havde været fra Middel- “) Yngv. Nielsen, Jens Bjelke til s?)straat, S. 306.
