Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/319

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


307 mod de Bønder, ſom kom ind til Byen for at være Fløtmænd og ſaa lode ſine Børn drive om i Byen for at tigge. Tiggeriet maa efter den Udførlighed, hvormed derved dvæles i denne Vedtægt, have været meget almindeligt, ligeſom viſtnok i Almindelighed Byens offentlige Moral fremdeles i det ſextende og langt ind i det ſyttende Aarhundrede ſtod meget lavt og kun havde hævet ſig lidet op over det ældre Standpunkt. Uagtet Valkendorf havde ryddet ganſke godt op i de berygtede Huſe, var der dog fremdeles levnet flere ſaadanne, ſom ogſaa nu ſornemlig laa paa Øvregaden, hvor de uſædelige Fruentimmer fra gammel Tid af havde ſit vigtigſte Tilholdsſted. Uſædeligheden i Bergen befordredes ikke lidetved Byens mange Ø l – hu ſ e, ſom hyppig nødvendiggjorde Foranſtaltninger fra Om-ighedens Side, men uden at disſe ſynes at have frngtet. I 15S3 blev det ſaaledes netop afHenſyn til det Skalkeſkjul, ſom Uſædeligheden ſandt idisſe Huſe, der ofte foreſtodes af tvivlſomme Frnentimmer, og hvor hyppig Tyve og andre Forbrydere ſandt Tilſlugt, beſtemt. at der ikke ſkulde ſælges Øl i andre „Gadeboder eller Gadehuſe“ end dem, ſom tilhørte Bartſkerer eller Bagere, ſamt at de ſmaa Ølhuſe paa det ſaakaldte Rundſevold (i Nærheden af Erkebiſtopsgaarden) og andre Steder aldeles ſkulde afſkaffes.1) Men det var langt fra, at dette hjalp, og i 1596 florerede der fremdeles en Mængde ſaa- danne, ſom dels laa iMarken, dels ved Allehelgenskirken, dels ved Rundſevold,dels ved Nøſtet, dels ved Munkeliv. Heller ikke da hjalp det noget, at der udſtedtes fornyet Forbud imod at holde ſaadanne Ølhufe, og i 1624 var endog deres Antal ſteget til fire hundrede. Da der efter Branden i dette Aar ikke endnu var kommet mere op igjen end to hundrede, blev der ved et Kongebrev ſat et beſtemt Antal, ſom .ikke under nogen Betingelſe maatte overſtrides;2) men det kan være tvivlſomt, om dette virkelig er blevet overholdt. Det kommunale

s

!) N. Nicolayſen, Norſke Magaſin, I, 472. Denne Beſtemmelſe gjaldt dog ikke dem, der ſom Gaardejere efter Byloven vare berettigede til at holde Udtapning af Ol, idet al Udſkjænkning „indengaards“, altſaa nærmeſt iSkytningsſtuerne, fremdeles blev tilladt ſaavel i 1563 ſom i 1596. Ivfr. ſmſtds. II, 254. 2) Utrykte Breve fra Lehnsherren Knut Gyldenſtjerne til Kongens Kansler, daterede Bergenhus 16de Novbr. 1625 og 30te Marts 1626, i Samlinger til den danſke Adel-s Hiſtorie, Faſcikel 16 paa det ſtore kgl. Bib- liothek i Kjebenhavn. Yngv. Nielſen, Jens Bjelke til Oſtraat, S. 307 og Norſke Rigs„regiſtranter, V, 492 flg. „ 20:e