306 virkelig dygtige Mænd. Ved denne Magistrats Side stod fremdeles Byfogden, der havde arvet Gjaldkerens Sysler og i væsentlig Grad var afhængig af Lehnsherren, uden endnu at være i Besid- delse af nogen dømmende Myndighed. Han var nærmest en Politi- embedsmand, som ved Siden deraf førte Byens Regnskaber.!) Nye Funktionærer vare Byskriveren og den saakaldte Udraaber, som begge dog stode i et mere underordnet Forhold tilBorgermestere og Raad, ligesom ogsaa den saakaldte Kæmner, som førte Til- synet med Byens Kasse, medens dens Udgifter dækkedes ved en Ud- ligning, der soretoges af særegne Taxerere. Dertil kom endnu de vistnok i Regelen af Lehnsherren ansatte Funktionærer ved Toldvæsenet, som dog ikke stode i noget nærmere Forhold til Kommunen. Slotsskriveren, der ogsaa var Lehnsherrens underordnede, havde heller intet med Kommunen at bestille. I Retsvæsenet indtraadte der i 1607 en meget væsentlig Forandring ved Oprettelsen af særegne Raadstueretter, idet Borgermeftere og Raadmænd fik en fra Lagmandens adskilt Iurisdiktion, og Lag- thinget kun skulde dømme i anden Inftans, medens Lagmanden tid- ligere havde taget Del i Raadets Domme.2) Efter Forordning af 1619 skulde man ogsaa have en Slags .5andelsdommer i den saa- kaldte Overkjøbmand. De kommunale Forhold vedbleve ogsaa i det store og hele taget at være byggede paa den ved Byloven lagte Grundvold, dog saa- ledes, at denne stadig blev modificeret gjennem nye kommunale Bedtægter, som udfærdigedes paa Lagthinget, med hvilket By- mødet nuiTidens Løb efterhaanden paa det nærmeste var sammen- smeltet. Man har bevaret flere saadanne Vedtægter, der gaa saa langt tilbage, som til Midten af det sextende Aarhundrede En, der blev istandbragti1596, omhandlede saaledes væsentlig Betleriet og hvad dermed stod i Forbindelse. Det blev ved denne fastsat, at gamle Folk, som vare „værd til at bede Guds Almisse her udi Byen“, skulde paa Raadhuset kunne erholde et Tegn, som Bevis for, at de vare berettigede til at skaffe sig Livets Ophold ved Tig- geri, medens der forøvrigt blev truffet strenge Bestemmelser mod dem, som uden saadan Tilladelse indlod sig paa at betle, navnlig !) En Byfogeds Ed fra 1599 er trykt i N. Nieotaysens Norske Maga- fin, II, 266. 2) Fr. Brandt i Langes Tidsskrift, V, 144 flg. Norske Rigsregi- stranter, 1V, S. 211 flg. og 293 flg.
