Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/318

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


306 virkelig dygtige Mænd. Ved denne Magiſtrats Side ſtod fremdeles Byfogden, der havde arvet Gjaldkerens Syſler og i væſentlig Grad var afhængig af Lehnsherren, uden endnu at være i Beſid- delſe af nogen dømmende Myndighed. Han var nærmeſt en Politi- embedsmand, ſom ved Siden deraf førte Byens Regnſkaber.!) Nye Funktionærer vare Byſkriveren og den ſaakaldte Udraaber, ſom begge dog ſtode i et mere underordnet Forhold tilBorgermeſtere og Raad, ligeſom ogſaa den ſaakaldte Kæmner, ſom førte Til- ſynet med Byens Kasſe, medens dens Udgifter dækkedes ved en Ud- ligning, der ſoretoges af ſæregne Taxerere. Dertil kom endnu de viſtnok i Regelen af Lehnsherren anſatte Funktionærer ved Toldvæſenet, ſom dog ikke ſtode i noget nærmere Forhold til Kommunen. Slotsſkriveren, der ogſaa var Lehnsherrens underordnede, havde heller intet med Kommunen at beſtille. I Retsvæſenet indtraadte der i 1607 en meget væſentlig Forandring ved Oprettelſen af ſæregne Raadſtueretter, idet Borgermeftere og Raadmænd fik en fra Lagmandens adſkilt Iurisdiktion, og Lag- thinget kun ſkulde dømme i anden Inftans, medens Lagmanden tid- ligere havde taget Del i Raadets Domme.2) Efter Forordning af 1619 ſkulde man ogſaa have en Slags .5andelsdommer i den ſaa- kaldte Overkjøbmand. De kommunale Forhold vedbleve ogſaa i det ſtore og hele taget at være byggede paa den ved Byloven lagte Grundvold, dog ſaa- ledes, at denne ſtadig blev modificeret gjennem nye kommunale Bedtægter, ſom udfærdigedes paa Lagthinget, med hvilket By- mødet nuiTidens Løb efterhaanden paa det nærmeſte var ſammen- ſmeltet. Man har bevaret flere ſaadanne Vedtægter, der gaa ſaa langt tilbage, ſom til Midten af det ſextende Aarhundrede En, der blev iſtandbragti1596, omhandlede ſaaledes væſentlig Betleriet og hvad dermed ſtod i Forbindelſe. Det blev ved denne faſtſat, at gamle Folk, ſom vare „værd til at bede Guds Almisſe her udi Byen“, ſkulde paa Raadhuſet kunne erholde et Tegn, ſom Bevis for, at de vare berettigede til at ſkaffe ſig Livets Ophold ved Tig- geri, medens der forøvrigt blev truffet ſtrenge Beſtemmelſer mod dem, ſom uden ſaadan Tilladelſe indlod ſig paa at betle, navnlig !) En Byfogeds Ed fra 1599 er trykt i N. Nieotayſens Norſke Maga- fin, II, 266. 2) Fr. Brandt i Langes Tidsſkrift, V, 144 flg. Norſke Rigsregi- ſtranter, 1V, S. 211 flg. og 293 flg.