303 uden at der dog var foretaget noget i den Anledning. Valkendorf var her mere virksom og udvalgte Grunden indenfor Vaagen („strax neder for Skostrædet udi Vaagen“), som i det Øjemed blev „bygt“ eller opfyldt.!) Tidligere havde der nemlig her været et ganske stort Morads, som var fremkommet ved Vaagens gradvise Sænk- ning, og hvorover der længst inde, fra Olafskirken til Allehelgens- kirken havde ført den tidligere omtalte Træbro eller Fjælebrolægning, hvis Vedligeholdelse skulde besørges af SkomagerneiVaagsbunden. I dens Sted blev der nu foretaget en fuldstændig Opfyldning, og den nyindvundne Grund brolagt med Sten fra Allehelgenk“irkens Ruiner (S. 104.) Mindet om denne Brolægning blev senere be- varet i „Brogadens“ Navn.2) Torvet kom saaledes til at ligge tæt ved det nye Raadhus, hvortil et Kriftofer Valkendorf selv tilhørende Hus blev indkjøbt.s) Den nærliggende Allehelgenskirkes Ruiner bleve tildels benyttede som Fængfel, medens Kagen blev anbragt udenfor Raadhuset paa Torvet. Sandsynligvis har den allerede havt denne Plads i 1568, i ethvert Fald fra 1627.4) Begge disse Foranftaltninger vare fremkaldte ved den samme Besiræbelse efter at sikre det norske Vor-gersamfund en af den tydske Indflydelse upaavirket Udvikling J samme Retning sigtede ogsaa Valkendorfs Arbejde for at skaffe Bergen en Stand af Haandverkere, der kunde afløse de tydske, naar disse forlode Byen. Allerede under sit Ophold i Kjøbenhavn om Vinteren 1557–1558 fik han i denne Anledning udvirket et Kongebrev af 4de Marts 1558, der tilsikrede dem, som vilde flytte ind til Byen og der nedsætte sig som Haand- verkere, et eller to Aars Frihed for alle Skatter og andre borger- lige Byrder, og samtidig sørgede han for, at den gamle Bestemmelse (S. 157) om, at en Gaard, der var tilsalgs, først skulde tilbydes Kongen, blev betydelig modificeret, da denne skulde have givet An- ledning til Uregelmæssigheder, som det ansaaes ønskeligt at faa fjernet.3) –
2) En „Skik og Ordniug“ sor Torvet, der først blev udfærdiget i 1577 og derpaa bekræftet i 1600, er trykt i Norske Magasiu, Il, 275. Smlgn. ogsaa sammesteds S. 217. . ’) Jørgen Hanssøn skal have været den første, der lod Bergens Gader brolægge. “) Dette nye Raadhus brændte i 1588. N. Nicolaysen, Norske Maga- sin, I, 564. “) R. Rieolaysen, Norske Magasin, I, 47:ä og II,191. “) Norske Rigsregistranter, I, S. 239 flg.
