302 Der-med var altsaa de tydske Haandverkeres Magt i Berg- en aldeles tilintetgjort. Lige over forselve Kontoret var der- imod endnu intet gjort, som kunde siges at indeholde en ligefrem Forringelse i dettes Rettigheder Men i Virkeligheden var der og- saa foregaaet en stor Forandring med dets Stilling, idet det nu var hændt, hvad ikke tidligere var forekommet, at en Lehnsherre havde vovet at trodse Kontorets Magt og med Held havde gaaet Kampen igjennem. Hvad som en Gang var skeet, kunde gjentages, og Hanseaterne havde i det, som vederfores de „fif Amten“ faaet et paatageligt Bevis for, at deres Magt ikke var saa frygtindjagende, som den havde været for blot treti Aar siden. Der var skeet et Omslag, og dermed var der aabnet forbedrede Udsigter for det norske Borgersamfunds Trivsel og Opkomst Af den Grund maa Valkendorfs Tid regnes for epokegjørende. Han havde banet Vejen for sine Eftermænd og gjort det muligt at bringe Kontoret tilbage til, hvad det egentlig skulde være, en Samling af Kjøbmænd, der handlede i Henhold til de dem tilstaaede Begunstigelser, og at berøve det den Uafhængighed af den norske Stat, som detpaa Grund af de særegne Tidsforhold havde været det muligt at grundlægge. Kontorets politiske Stilling var imidlertid bleven af en væsentlig Betydning for dets Handel, og da der først blev rokket ved hin, maatte det snart ogsaa føles af denne. Kristofer Valkendorf havde selv et aabent Øje for Nødvendig- heden af at sikre det norske Borgerskab en rolig og af Kontoret uforstyrret Nydelse af den det tilstaaede Hande1, for derigjennem at danne den naturligste Modvægt mod dette og undergrave den tydske Indflydelse En Forholdsregel, som han traf netop, medens han be- fandt sig midt oppe i Kampen med de „fif Amten“, var saaledes at lade Byens Torv og Raadhus flytte fra det mindre heldige Sted, som de tidligere havde havt midt inde i det tydske Kvarter, til en Plads, der laa mere bekvemt til for Byens Indbyggere Tot- vet havde, som tidligere (S. 99) omtalt, oprindelig liggetpaa Brejde- Almenningen, men var, uvist af hvad Grund, imod Slutningen af det femtende Aarhundrede flyttet derfra og længere syd, til den vestlige Ende af den nuværende Korskirke-Almenning, hvor det senere var forblevet. Da Vaagen fremdeles gik endnu længere ind mod Syd end til dette Sted, laa Torvet saaledes paa Bryggesiden, hvilket gav Anledning til, at Tydskerne altid passede paa at forsyne sig, forinden Borgerne kunde. Allerede i 1541 var der herom gjort Forestillinger og endogsaa udgaaet en kongelig Befaling til Thord Roed om, at han skulde flytte Byens „Axeltorv“ til en mere belejlig Plads,
