Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/311

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

299 “ han var forberedt paa alt, og denne Udsigt lod mange blive be- tænkelige for Muligheder af den værste Slags. Da saaledes en Tid var gaaet, og Kontorets Kjøbmænd mærk- ede, at deres Optræden ikke ledede til noget, begyndte de at give efter og aabne Underhandlinger. Til en Begyndelse lode de Lehns- herren anmode om en Sammenkomst iMariakirken, hvortil han og- saa lovede at komme. Da han forlod Slottet for at gaa derhen, viste han, hvor lidet han frygtede dem, idet han kun tog to Drenge med sig. Dog gav han Holger Bagge, som under hans Fravær skulde føre Befalingen paa Slottet, den bestemte Befaling, at han skulde skyde Bryggen i Brand, saafremt han fik sikker Efterretning om, at der var tilføjet ham nogen Vold. Da han kom indiKirken, havde Kjøbmændene der med sig sin Privilegiebog, af hvilken de bl. a. viste ham et Privilegium, som de havde erholdt af Kristian den anden, da han som udvalgt Konge var i Bergen, hvorefter det var dem tilladt at beholde indtil videre sine egne Haandverkere. Men dertil svarede Valkendorf, at dette Brev ikke var gyldigt, da Kristian paa den Tid ikke havde været regjerende Konge, idet hans Fader da endnu levede. Efter nogen Forhandling blev det dog bestemt, at Skomagerne og de øvrige „Embedsmænd“ skulde have Tilladelse af Valkendorf til at blive i Bergen og drive sit Haandverk indtil førstkommende Mikkelsdag, og at de i den Tid skulde anholde hos Kongen om Tilladelse til at blive der længere; saafremtdeikke da havde faaet en saadan, skulde de enten rømme Landet eller ogsaa sværge Kongen Troskab, d. v. s. opgive sin Forbindelse med Kontoret og den der- med følgende Særstilling, som de hidtil havde indtaget, og træde i et undersaatligt Forhold til den norske Krone. Forhandlingerne med Kongen skulde paa deres Vegne føres af Lübecks Raad. Her- om blev der udstedt et formeligt Dolument, der var underskrevet af to Skomagere, en Skinder, en Guldsmed og en Bager i Overvær af den ene Oldermand og sire af de Achteiner paa Bryggen. Der- med var altsaa i Virkeligheden den Bistand, som Kontoret hidtil havde forsøgt at yde de „fif Amten“ ophørt, og de selv overladte til sin egen Skjæbne.!) Som naturligt var, henvendte Skomagerne sig til de tydske Stæder, hvis Bestræbelser for at hjælpe deres Sag dog ikke ud- rettede noget, da Kongen her holdt sig til den Aftale, som han “) Norske Rigsregistranter, I, S. 244.