Side:Bergen fra de ældste Tider indtil Nutiden.djvu/311

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er ikke korrekturlest


299 “ han var forberedt paa alt, og denne Udſigt lod mange blive be- tænkelige for Muligheder af den værſte Slags. Da ſaaledes en Tid var gaaet, og Kontorets Kjøbmænd mærk- ede, at deres Optræden ikke ledede til noget, begyndte de at give efter og aabne Underhandlinger. Til en Begyndelſe lode de Lehns- herren anmode om en Sammenkomſt iMariakirken, hvortil han og- ſaa lovede at komme. Da han forlod Slottet for at gaa derhen, viſte han, hvor lidet han frygtede dem, idet han kun tog to Drenge med ſig. Dog gav han Holger Bagge, ſom under hans Fravær ſkulde føre Befalingen paa Slottet, den beſtemte Befaling, at han ſkulde ſkyde Bryggen i Brand, ſaafremt han fik ſikker Efterretning om, at der var tilføjet ham nogen Vold. Da han kom indiKirken, havde Kjøbmændene der med ſig ſin Privilegiebog, af hvilken de bl. a. viſte ham et Privilegium, ſom de havde erholdt af Kriſtian den anden, da han ſom udvalgt Konge var i Bergen, hvorefter det var dem tilladt at beholde indtil videre ſine egne Haandverkere. Men dertil ſvarede Valkendorf, at dette Brev ikke var gyldigt, da Kriſtian paa den Tid ikke havde været regjerende Konge, idet hans Fader da endnu levede. Efter nogen Forhandling blev det dog beſtemt, at Skomagerne og de øvrige „Embedsmænd“ ſkulde have Tilladelſe af Valkendorf til at blive i Bergen og drive ſit Haandverk indtil førſtkommende Mikkelsdag, og at de i den Tid ſkulde anholde hos Kongen om Tilladelſe til at blive der længere; ſaafremtdeikke da havde faaet en ſaadan, ſkulde de enten rømme Landet eller ogſaa ſværge Kongen Troſkab, d. v. ſ. opgive ſin Forbindelſe med Kontoret og den der- med følgende Særſtilling, ſom de hidtil havde indtaget, og træde i et underſaatligt Forhold til den norſke Krone. Forhandlingerne med Kongen ſkulde paa deres Vegne føres af Lübecks Raad. Her- om blev der udſtedt et formeligt Dolument, der var underſkrevet af to Skomagere, en Skinder, en Guldſmed og en Bager i Overvær af den ene Oldermand og ſire af de Achteiner paa Bryggen. Der- med var altſaa i Virkeligheden den Biſtand, ſom Kontoret hidtil havde forſøgt at yde de „fif Amten“ ophørt, og de ſelv overladte til ſin egen Skjæbne.!) Som naturligt var, henvendte Skomagerne ſig til de tydſke Stæder, hvis Beſtræbelſer for at hjælpe deres Sag dog ikke ud- rettede noget, da Kongen her holdt ſig til den Aftale, ſom han “) Norſke Rigsregiſtranter, I, S. 244.