300 forinden derom maa have truffet med Valkendorf, og saaledes ikke vilde vide noget af, at Skomagerne for Fremtiden skulde høre under Kontoret. Tværtimod blev der den følgende Vinter udfærdiget en Skrivelse fra Kongen til Valkendorf om, at det fra Skomagernes Side paaberaabte Priviligium af Kristian ll kun havde havt mid- lertidig Gyldighed, og at det ikke længer kunde tillægges nogen saadan, da det ikke –senere var bekræftet.!) Medens Sagen fremdeles henstod uafgjort,’) benyttede Kriftofer Valkendorf det Overtag, han en Gang havde faaet, til at forfølge sin Sejer videre, og rettede sin Opmærksomhed paa Skomagernes Besiddelse af Halvardskirken, som disse, da den fra gammel Tid af havde havt sin MenighedidetStrøg, hvori de boede (smlg. S. 160), efter Reformationen uden videre havde bemægtiget sig. Da han forespurgte sig om, hvilken .5jemmel de havde for at benytte denne Kirke, kunde de ikke opvise nogen, hvorfor han lod dem tiltale og ved en Dom, der 6te Maj afsagdes af Lagmanden, de to Borger- mestere, tre Raadmænd og 10 Lagrettesmænd, fik dem ftadømt Kirken, forat den i Stedet efter sin gamle Besiemmelse skulde an- vendes som Sognekirke for Byens Indbyggere i Almindelighed. Derefter kom Turen til de tydske Prester ved Mai-iakirken og Mar- tejnskirken, som havde negtet at ville staa under Superintendenten og rette sig efter Kirkeordinantsen. Af dem svarede Sognepresten ved Martejnskirken, „at Gud allermægtigste var deres Superinten- dant og Bibelen var deres Ordinants.“ Da Kristofer Valkendorf stk dette Svar, sagde han, at enten skulde de pakke sig af Landet, eller ogsaa skulde de være Kongens Ordinants underdanige, som gode, lydige Prædikanter burde gjøre, og ikke være sine egne Her-rer, da han antog, at ogsaa deniNorge gjældende Ordinants „var kriftelig uddragen og gjort af den hellige Skrift og gode, lærde, vise Mænd.“ De faldt derefter snart tilføje og udstedte endog en fkriflig Gr- klæring, hvori de forpligtede sig til fremtidigen at følge Ordi- nantsen. Da saa Mikkelsdag kom, henvendte Kristofer Valkendorf sig paa ny til „Embedsmændene“ og spurgte, hvad de vilde vælge, “) Norske Rigsregistranter, I, S. 254 og Paus, Forordninger, 338. 2) Man har et interessant Brev fra Kristofer Valkendorf til Mogens Gylden- stjerne af 29de April 1558, hvori han amnoder denne om at forestille .Kongen, at det her var umuligt at.være eftergivende, og bad om at faa Kammer op til Bergenhus. 1)jp1. Nat-v. l1, No. 1160.
